Den Jyske Sparekasse sælger stort ud af aktierne i den pressede kapitalfond Deltaq. Men sparekasen må tage et tocifret milliontab på investeringen, fordi aktiekursen er raslet ned - to tredjedele af værdien er væk på seks år.
Det Grindsted-baserede pengeinstitut ejer efter aktieudsalget kun 4,81 pct. af kapitalfonden.
Salget giver 7 mio. kr. i kassen hos sparekassen, men det er en sølle gevinst. Inden Deltaq gik på fondsbørsen i 2007 skød sparekassen nemlig omkring 25 mio. kr. ind i kapitalfonden for at få 10,9 pct. af aktiebeholdningen.
I 2008, da kursen nærmede sig 100, sad Den Jyske Sparekasse på 7,7 pct. af aktierne, før den i november 2011 igen købte op, så den ejede 10,1 pct. Hvis det skete til den aktuelle kursværdi dengang, betalte banken 4,9 mio. kr. for de ekstra 2,4 pct.
Karsten Ree er storaktionær
Deltaq har levet en omtumlet tilværelse, og siden stiftelsen i 2007 er tre ud af fondens seks selskaber gået konkurs. Tidligere på året måtte det Deltaq-ejede smykkefirma Spinning Jewelry dreje nøglen om.
Det betød, at kapitalfonden med den tidligere Carlsberg-direktør Flemming Lindeløv for bordenden i bestyrelseslokalet måtte ud og hente penge hos ejerkredsen, der bl.a. tæller rigmanden Karsten Ree og Jakob Haldor Topsøe, barnebarn af erhvervslegenden Haldor Topsøe.
AP Pension meldte i den forbindelse ud, at den ikke ville spytte flere penge i kassen.
Hverken ordførende direktør i Den Jyske Sparekasse Claus E. Petersen eller bankdirektør Otto Feierskov har ønsket at kommentere aktiesalget over for Børsen Finans.