ATP er snublende tæt på at få tildelt statens nye 10 mia. store krisefond, der skal kunne skyde kapital i “store, samfundsbærende, danske virksomheder,” hvis de kommer i problemer oven på coronakrisen.
Det fremgår af et aktstykke, som Folketingets finansudvalg skulle have vedtaget tirsdag.
Fonden skulle ifølge aktstykket kunne investere allerede fra i dag, 1. juli. Imidlertid havde Venstres Troels Lund Poulsen ti friske spørgsmål med til dagens møde, der først skal besvares, inden ATP kan få opgaven.
“Vi afventer den endelige godkendelse i Finansudvalget, men vi er glade for den tillid, der er vist os af staten, og vi ser frem til at stille vores kompetencer og viden til rådighed for fonden i arbejdet med at hjælpe store samfundsbærende danske virksomheder”, siger adm. direktør i ATP Bo Foged i en mail til Børsen.
“Vi er glade for den tillid, der er vist os af staten
Bo Foged, adm. direktør, ATP
Krisefonden skal de næste tre år købe præferenceaktier i vingeskudte “større samfundsbærende” virksomheder, der “var sunde før krisen, og som har fremtidspotentiale efter krisen”. Staten må dog ikke sætte penge i virksomheder, der kan “hente kapital på markedsvilkår,” hedder det i aktstykket, der blev behandlet, samme dag som Finansministeriet nikkede til at skyde omkring 4 mia. kr. i SAS.
Aktierne skal tilbagebetales, og staten får forrang foran andre aktionærer, når de selskaber, der er investeret i, betaler udbytte. Aktierne giver dog ikke staten stemmeret.
“Grundlæggende er vi superglade for, at der er taget initiativ til den her fond, og man har sat den her faldskærm op, så den er der, hvis der bliver behov for det. Vi håber ikke, der bliver behov for det, men det er rigtig godt, at den er der,” siger Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri.
Fonden bliver lavet som et statsligt ejet aktieselskab, og ATP's opgave bliver at stå for den daglige drift på baggrund af en administrationsaftale med et nyoprettet datterselskab, hvis eneste opgave bliver at supportere fonden. Selve investeringsbeslutningerne kommer til at blive foretaget af fondens bestyrelse og ikke af ATP.
“Det er helt afgørende for os, at fonden har et armslængdeprincip i forhold til staten, så det ikke er staten, der har ejerskabet. Der peger man på ATP, men det afgørende for os er, at man vælger en løsning, hvor man ikke skal til at opbygge et nyt setup, men kan bygge videre på noget, der fungerer i forvejen,” siger Morten Granzau Nielsen fra DI.
Han understreger, at tid er den afgørende faktor, så fonden kommer på plads i tide, uanset om opgaven var blevet lagt hos ATP, Vækstfonden eller et andet sted.
mia. kr. er der sat af til statens krisefond for store samfundsbærende virksomheder.
“Som organisation vil vi kunne skalere op og ned for arbejdet i fondens levetid, alt efter hvor stor efterspørgsel der er efter fondens kapital. Dette med en klar governance i forhold til fondens uafhængighed af ATP,” siger Bo Foged.
Idéen om en statslig krisefond dukkede første gang op under finanskrisen for mere end ti år siden, men fonden forblev på tegnebrættet. Det skyldtes blandt andet, at de private investeringsselskaber, der var interesserede i at drive en fond for staten, ønskede at få en statsgaranti, der dækker eventuelle tab.
Den statsgaranti får ATP indirekte, da staten stiller forventede udgifter til “risikopræmie vedr. statsgarantier og genudlån” på 180 mio. kr. årligt i frem til udgangen af juni 2023, hvor fonden skal udfases.
Ifølge finansudvalgets formand, Jens Joel (S), ventes fonden at blive vedtaget senere på ugen, da forslaget fortsat bakkes op af alle andre partier end Liberal alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
