Ro på. Den seneste tids skarpe kritik af de helt korte flekslån, F1'erne, er skudt over målet. De er ikke så farlige, som de bliver gjort til.
Sådan lyder meldingen fra Danmarks største pengetank og obligationsinvestor, ATP, i et interview med Bloomberg.
Forbyd F1'ere
Debatten eksploderede, da Danske Banks topchef, Eivind Kolding, i et interview denne sommer foreslog, at man forbyder F1-lånene, blandt andet fordi de store internationale ratingbureauer er bekymrede over dem.
Senest har formanden for SRSF-regeringens finanskriseudvalg, professor Jesper Rangvid, vurderet, at de mange F1-lån fortsat risikerer at skade dansk økonomi.
Men først afgående erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og nu også den nye minister Henrik Sass Larsen (S) har afvist et forbud.
Og ATP's obligationsdirektør Anders Svennesen er ikke så bekymret, for realkreditinstitutterne har håndteret mange af de mulige problemer med F1'erne.
Risici er håndteret
"Der var lommer af risici, primært fra refinansieringen, men det problem er blevet ordentligt håndteret, og vi er meget trygge ved det danske realkreditsystem nu," siger Anders Svennesen til Bloomberg.
Han tilføjer, at det er meget vigtigt for en stor spiller som ATP at kunne investere i kortsigtede renteprodukter, der er meget sikre.
58 mia i kufferten
ATP har danske realkreditobligationer fra 58,7 mia. kr. i kufferten.
Svennesen understreger, at han finder de 1-årige flekslån mere interessante end de 3- og 5-årige
"Udstederne har gjort de variabelt forrentede realkreditobligationer endnu mere sikre på forskellige måder. Ved at hæve bidragssatserne eller sætte et loft over, hvor stor en del af boliglånet der kan foretages på baggrund af disse obligationer. Det hilser vi velkommen," siger Anders Svennesen til Bloomberg.