ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Anders Dam: "Vores aktiekurs er halveret på to år. Det skal vi tage alvorligt"

Jyske Banks aktiekurs er alene i år faldet med knap 19 pct., samtidig med at C25-indekset er steget.

Kursfaldet betyder, at investorerne i dag kun er villige til at betale 48 øre for hver bogført egenkapitalkrone i banken, og at de blot vil betale 7,70 gange 2018-resultatet for banken.

"Aktiekursen er halveret på to år. Det skal vi tage alvorligt. Det fortæller os, at der er en bekymring for vores fremtidige indtjening," siger Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, i et interview med Børsen Pro.

20. august 2017 kostede en Jyske Bank-aktie 383,50 kr. I dag kan den samme aktie købes for 191 kr., svarende til et kursfald på 50,2 pct.

Finans
Anders Dam: Jeg håber ikke, at negative renter skal gælde for alle kunder - men jeg kan ikke love det
Anders Dam understreger, at Jyske Bank fortsat tjener penge, og at man er parat til at tilbagekøbe yderligere 500 mio. kr. i Jyske Bank-aktier. Men de negative renter begynder at gøre ondt på kerneforretningen.

"Over de seneste fem år har vi øget udlånet med mere end 100 mia. kr. Men jeg vil være glad, hvis vi bare har uændrede nettorenteindtægter," siger Anders Dam.

Banken vil nu til at tage negative indlånsrenter for de mest velhavende privatkunder. Men banker er strukturelt udfordrede, mener Anders Dam.

"Vi er nødt til at reagere på det pres, som vi bliver udsat for. Lige nu har vi heldigvis meget små tab på udlånet, men det kan ændre sig på grund af handelskrig eller en global økonomisk opbremsning. Men så længe centralbankerne har negative renter og køber fordringer op, så styrtdykker prisen på penge. Det er det samme som når det pludseligt bliver alt for mange jordbær til salg i forhold til efterspørgslen," siger Anders Dam.

Han er også parat til at se på omkostningssiden for at løse Jyske Banks indtjeningsudfordring, men der er ingen lavthængende frugter tilbage, mener han.

"Vi skal fortsat have en bank der fungerer, og lever op til myndighedernes krav om hvidvask og andre ting. Men vi skærer vores omkostninger i det omfang vi overhovedet kan, og fakta er at vi over de seneste år er blevet 800 færre ansatte," siger Anders Dam.

Aktie: Jyske Bank



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis