Hvis Nordens største bank vælger at blive i Sverige, kan det banke Nordea-aktien ned. Det vurderer Ricky Steen Rasmussen, chefanalytiker i Nykredit Markets og Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.
"Selvom vi kender kapitalkravene i Sverige og det seneste udspil ikke blev så hårdt som det kunne have været, er de stadig hårdere end i Danmark og Finland. Derudover har investorerne sat næsen op efter at få flere penge ud af bankerne i form af dividender. Det kommer selvfølgelig også an på regnskabet, men beslutningen om at blive, betyder hårdere kapitalkrav for Nordea, og derfor ser jeg en negativ kursreaktion," siger Ricky Steen Rasmussen.
Han vil dog ikke sætte procentsatser på, da kursreaktionen afhænger af, hvor meget Nordea vil melde offentligt ud om deres samtaler med de tre lande.
"Vi ser risiko for en negativ kursreaktion, såfremt Nordea vælger at blive i Sverige, eftersom markedet, ifølge vores estimater, endnu ikke har indregnet de nye svenske skatter," skriver Mikkel Emil Jensen i en analyse.
Her henviser han bl.a. til, at der vil være en begrænset eller slet ingen kapitalfrigørelse, hvis banken flytter, Sveriges nylige interesse i bankunionen og at vi endnu ikke kender fremtidig regulering og skatter.
Kompromis fra svensk regering
Nordea har truet med at forlade Sverige og rykke til enten København eller Helsinki, fordi den svenske regering har foreslået at indføre en højere afgift til en krisefond, som skal redde bankerne, hvis der kommer en ny krise.
Nordea har tidligere selv anslået, at forslaget ville koste banken 5 mia. kr. årligt.
I starten af juni kom den svenske regering dog Nordea i møde med et kompromisforslag, der går ud på at fastholde afgiften, men sætte et loft over størrelsen. Det betyder, at den i 2018 vil være på 0,125 pct. af afgiftsgrundlaget. Her rammer den loftet og bliver sænket fra 2019, så bankernes betaling gradvist bliver mindre og efter alt at dømme vil slutte i 2025.
Men kompromisforslaget har ikke fået Nordea til at afblæse flyttealarmen.
Mulig entré i bankunionen
Samtidig har den danske regering besluttet at overveje, om Danmark skal være en del af EU’s bankunion.
Bankunionen, der blev dannet i 2013, består bl.a. af et fælles tilsyn og en fælles mekanisme for afvikling af nødlidende storbanker.
Eventuelle tab betales af bankernes aktionærer og kreditorer, så skatteyderne slipper for regningen. Som supplement betaler bankerne til nationale redningsfonde.
For nylig kom så også den svenske regering på banen med samme udmelding og vil også overveje at være med i bankunionen.
Lavere krav i Danmark
Vælger Nordea at rykke til Danmark, vil kursreaktionen blive positiv, men ikke voldsomt, lyder det.
"I Danmark skal der sættes noget op, som sikrer den almindelige danske skatteyder. Det betyder, at der vil komme yderligere særskilte krav eller, at vi skal med i bankunionen. Selvom forskellige parter mener, at vi bør være med i bankunionen, så har vi ikke set nogen endelig løsning endnu, så investorerne ved ikke nødvendigvis, hvad der kommer til at ske. Men vi vil formentlig se en mindre kursstigning, fordi kapitalkravene dog vil være lavere," siger Ricky Steen Rasmussen.
Han understreger, at Danmark bliver nødt til at komme usikkerheden i møde, fordi det vil være for risikabelt både at håndtere Danske Bank og Nordea, hvis en ny krise rammer.
Finsk hovedsæde giver kurshop
Den tredje mulighed er at rykke til Finland, og det vil give en mere positiv kursreaktion bl.a. fordi Finland er med i bankunionen.
"Du får et kapitalregulativ, der lemper kravene, og dermed får du mere kapital, der kan udbetales til aktionærerne. Der er stadig den mulighed, at Nordea gerne vil ind under bankunionen, fordi det vil sikre et mere stabilt regulatorisk miljø, hvor de ikke bliver underlagt ekstraordinære særkrav, fordi de er i et land, der ikke er med i bankunionen," siger chefanalytikeren.
Tror på Sverige
Afgiftsforslaget er dog ikke det eneste, der truer Nordea i Sverige. Den svenske regering planlægger nemlig også at indføre en såkaldt bankskat, der dog ikke er nærmere specificeret endnu.
Den skal indføres fra 2019, og regeringen har tidligere anslået, at afgiften og bankskatten tilsammen årligt vil blive på ca. 10 mia. svenske kr. for hele sektoren. Selvom Nordea flytter, slipper storbanken ikke for at betale, for bankskatten bliver konstrueret, så man kommer til at betale det samme uanset hvor hovedkontoret ligger.
Ricky Steen Rasmussen tror dog mest på, at Nordea vælger at blive i Sverige.
"Kapitalkravene er håndterbare. Den svenske banksektor fylder usædvanligt meget af bnp, og Sverige er gået meget langt for at sikre sig, at landet ikke kommer i problemer, når nu de står uden for bankunionen. Men hvis Sverige går med i bankunionen, er der ingen tvivl om, at de får indkapslet udfordringen med den enorme banksektor, fordi det så bliver et europæisk ansvar," siger analytikeren.
"Selvom vi kender kapitalkravene i Sverige og det seneste udspil ikke blev så hårdt som det kunne have været, er de stadig hårdere end i Danmark og Finland. Derudover har investorerne sat næsen op efter at få flere penge ud af bankerne i form af dividender. Det kommer selvfølgelig også an på regnskabet, men beslutningen om at blive, betyder hårdere kapitalkrav for Nordea, og derfor ser jeg en negativ kursreaktion," siger Ricky Steen Rasmussen.
Han vil dog ikke sætte procentsatser på, da kursreaktionen afhænger af, hvor meget Nordea vil melde offentligt ud om deres samtaler med de tre lande.
"Vi ser risiko for en negativ kursreaktion, såfremt Nordea vælger at blive i Sverige, eftersom markedet, ifølge vores estimater, endnu ikke har indregnet de nye svenske skatter," skriver Mikkel Emil Jensen i en analyse.
Her henviser han bl.a. til, at der vil være en begrænset eller slet ingen kapitalfrigørelse, hvis banken flytter, Sveriges nylige interesse i bankunionen og at vi endnu ikke kender fremtidig regulering og skatter.
Kompromis fra svensk regering
Nordea har truet med at forlade Sverige og rykke til enten København eller Helsinki, fordi den svenske regering har foreslået at indføre en højere afgift til en krisefond, som skal redde bankerne, hvis der kommer en ny krise.
Nordea har tidligere selv anslået, at forslaget ville koste banken 5 mia. kr. årligt.
I starten af juni kom den svenske regering dog Nordea i møde med et kompromisforslag, der går ud på at fastholde afgiften, men sætte et loft over størrelsen. Det betyder, at den i 2018 vil være på 0,125 pct. af afgiftsgrundlaget. Her rammer den loftet og bliver sænket fra 2019, så bankernes betaling gradvist bliver mindre og efter alt at dømme vil slutte i 2025.
Men kompromisforslaget har ikke fået Nordea til at afblæse flyttealarmen.
Mulig entré i bankunionen
Samtidig har den danske regering besluttet at overveje, om Danmark skal være en del af EU’s bankunion.
Bankunionen, der blev dannet i 2013, består bl.a. af et fælles tilsyn og en fælles mekanisme for afvikling af nødlidende storbanker.
Eventuelle tab betales af bankernes aktionærer og kreditorer, så skatteyderne slipper for regningen. Som supplement betaler bankerne til nationale redningsfonde.
For nylig kom så også den svenske regering på banen med samme udmelding og vil også overveje at være med i bankunionen.
Lavere krav i Danmark
Vælger Nordea at rykke til Danmark, vil kursreaktionen blive positiv, men ikke voldsomt, lyder det.
"I Danmark skal der sættes noget op, som sikrer den almindelige danske skatteyder. Det betyder, at der vil komme yderligere særskilte krav eller, at vi skal med i bankunionen. Selvom forskellige parter mener, at vi bør være med i bankunionen, så har vi ikke set nogen endelig løsning endnu, så investorerne ved ikke nødvendigvis, hvad der kommer til at ske. Men vi vil formentlig se en mindre kursstigning, fordi kapitalkravene dog vil være lavere," siger Ricky Steen Rasmussen.
Han understreger, at Danmark bliver nødt til at komme usikkerheden i møde, fordi det vil være for risikabelt både at håndtere Danske Bank og Nordea, hvis en ny krise rammer.
Finsk hovedsæde giver kurshop
Den tredje mulighed er at rykke til Finland, og det vil give en mere positiv kursreaktion bl.a. fordi Finland er med i bankunionen.
"Du får et kapitalregulativ, der lemper kravene, og dermed får du mere kapital, der kan udbetales til aktionærerne. Der er stadig den mulighed, at Nordea gerne vil ind under bankunionen, fordi det vil sikre et mere stabilt regulatorisk miljø, hvor de ikke bliver underlagt ekstraordinære særkrav, fordi de er i et land, der ikke er med i bankunionen," siger chefanalytikeren.
Tror på Sverige
Afgiftsforslaget er dog ikke det eneste, der truer Nordea i Sverige. Den svenske regering planlægger nemlig også at indføre en såkaldt bankskat, der dog ikke er nærmere specificeret endnu.
Den skal indføres fra 2019, og regeringen har tidligere anslået, at afgiften og bankskatten tilsammen årligt vil blive på ca. 10 mia. svenske kr. for hele sektoren. Selvom Nordea flytter, slipper storbanken ikke for at betale, for bankskatten bliver konstrueret, så man kommer til at betale det samme uanset hvor hovedkontoret ligger.
Ricky Steen Rasmussen tror dog mest på, at Nordea vælger at blive i Sverige.
"Kapitalkravene er håndterbare. Den svenske banksektor fylder usædvanligt meget af bnp, og Sverige er gået meget langt for at sikre sig, at landet ikke kommer i problemer, når nu de står uden for bankunionen. Men hvis Sverige går med i bankunionen, er der ingen tvivl om, at de får indkapslet udfordringen med den enorme banksektor, fordi det så bliver et europæisk ansvar," siger analytikeren.
