ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker ser nyt gebyr øge Sydbanks indtjening med 2-3 pct. årligt: “Jeg vurderer, at der kan komme prisjusteringer fra de andre banker, og skred i hvor mange der skal betale”

Flere af Sydbanks kunder skal fra 1. april betale et månedligt gebyr på 50 kr. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flere af Sydbanks kunder skal fra 1. april betale et månedligt gebyr på 50 kr. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fra 1. april skal kunder i Sydbank med et forretningsomfang på under 300.000 kr. betale et gebyr på 50 kr. om måneden for at være kunde hos den Aabenraa-baserede bank.

Analytiker Mads Thinggaard fra ABG Sundal Collier har regnet lidt på det, og ifølge ham vil det fra 2022 øge Sydbanks gebyrindtægter med 30-40 mio. kr. om året.

Sydbank er den sidste af de store børsnoterede danske banker, der nu indfører et palettegebyr for en del af kundemassen, men jeg vurderer, at der kan komme prisjusteringer fra de andre banker

Mads Thinggaard, analytiker, ABG Sundal Collier

Det svarer til et løft i den samlede årlige indtjening på 2-3 pct., når Alm. Brand Bank er fuldt konsolideret, skriver han i en mail til Børsen.

Sydbanks gebyr- og provisionsindtægter beløb sig til 2206 mio. kr. i 2019, mens de samlede indtægter lød på 3879 mio. kr.

30-40

mio. kr. vil gebyrindtægterne øges med om året fra 2022, vurderer analytikeren.

Flere prisjusteringer kan komme

Denne type gebyr er blot starten på flere prisjusteringer for at fikse den skrantende indtjening i bankerne, mener Mads Thinggaard.

“Sydbank er den sidste af de store børsnoterede danske banker, der nu indfører et palettegebyr for en del af kundemassen, men jeg vurderer, at der kan komme prisjusteringer fra de andre banker, og skred i hvor mange der skal betale,” skriver han videre.

Finans
Nyt gebyr for Sydbank-kunder: “Vi har justeret priserne, for at det kan modsvare de udgifter, vi har”

Ifølge analytikeren lægger Sydbank sig øverst på prisstigen blandt bankerne med et årligt gebyr på 600 kr. for de omkring 50.000-65.000 kunder, der vil være berørt, ud af i alt 400.000 private Sydbank-kunder.

“De starter med de allermest urentable kunder, men kan i princippet justere senere, så flere urentable kunder kommer til at dække omkostningerne ind,” skriver han.

Mads Thinggaard oplyser, at det er svært for ham at kvantificere, hvad indtjeningsgevinsterne kan være for de andre storbanker, hvis de øger “palettegebyret” til samme niveau som Sydbank. “Men der vil være tale om tocifrede årlige milliongevinster for de større banker,” vurderer han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis