ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker efter skuffende Nordea-regnskab: Aktien bør følge konkurrenternes udvikling

Nordea-aktien vil formentlig bevæge sig samme vej, som resten af de børsnoterede banker i Norden, efter et regnskab hvor banken gik tilbage på stort set samtlige poster.

Det vurderer aktieanalytiker i Jyske Bank, Simon Hagbart Madsen.

“Investorerne vil formentlig fokusere på, at en del af skuffelserne i fjerde kvartal var på volatile poster, mens forventningerne til 2019 var lidt bedre end ventet. Aktien bør på trods af de store udsving umiddelbart ikke afvige markant fra øvrige nordiske bankaktier, dog med forbehold for nyt i telekonferencen, der afholdes inden markedets åbning,” lyder det fra Simon Hagbart Madsen i en mail. 

Finans
Nordeas resultat lander under forventningerne
Casper von Koskull, der er adm. direktør i Nordea er ikke tilfreds med det resultat, banken har opnået i 2018, lyder det i regnskabet. 

“Resultatet for 2018 er dog ikke på det niveau, vi ønsker, og afspejler udfordringer på indtægtssiden som følge af pres på udlånsmarginaler på privatkundeområdet, behersket vækst i forretningsomfanget og pres på indtægterne fra opsparingsområdet og market making-aktiviteterne,” siger han i en regnskabsmeddelelse.

Simon Hagbart Madsen peger på, at kreditkvaliteten var bedre end ventet, og at det fortætter ind i 2019.

“Det er den primære positive overraskelse i regnskabet,” siger han.

Udfordret på handel

Til gengæld peger han på, at også Nordea bliver udfordret på handelsindtægterne. 

“Handelsindtægterne og gebyrindtægterne var lavere end ventet som følge af de udfordrende markedsforhold, og omkostningerne var højere end ventet justeret for et lavt niveau af transformationsomkostninger. Udbyttet landede også lidt lavere end ventet,” siger Simon Hagbart Madsen.

Udbyttet er hævet til 0,69 euro pr. aktie, hvilket også er lavere, end analytikerne havde ventet.

Nordea er Nordens største bank og fik i 2018 samlede indtægter på lige godt 9 mia. euro eller 67,1 mia. kr., hvilket var 5 pct. dårligere end i 2017 og lidt ringere end forventet.

Nettoresultatet landede på knap 3,1 mia. euro eller 0,76 euro pr. aktie, hvilket var ringere end de 0,79 euro pr. aktie, som analytikerne på forhånd havde ventet.


Fald på 11 pct.

Bankens nettorenteindtægter beløber sig til 424 mio. euro, hvilket er et fald på 5 pct. i forhold til året før. Det tilskriver Nordea presset på rentemarginalerne og dekonsolideringen af bankens forretninger i Baltikum.
Penge
Før markedet åbner: Carlsberg og Nordea i fokus med regnskabsnyt
Nettogebyr- og provisionsindtægterne ender på 2993 mio. euro, hvilket er et fald på 11 pct. i forholdt til 2017.

Nordea er lykkedes med at sænke sine omkostninger med 4 pct. i forhold til 2017 og lander sidste år på 4879 mio. euro. Analytikernes forventninger til omkostningerne lød dog på 4754 mio. euro.

Nordea oplyser, at man forventer et fald i omkostningerne i indeværende år på omkring 3 pct., blandt andet ved at flere opgaver overføres til Polen og Estland, og ved at harmonisere og forenkle produkter og tjenesteydelser.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis