"Det er det hårde konkurrencemiljø, der gør, at der fortsat er et pres, og det er lidt hårdere end forventet."
Sådan lyder fortolkningen fra Mikkel Emil Jensen, analytiker hos Sydbank, efter Nordea tirsdag morgen har leveret regnskab for første kvartal af 2019.
Nordea leverede i 1. kvartal 2019 et resultat, der lå markant under analytikernes forventninger. Resultatet endte på 443 mio. euro, eller 3,3 mia. kr. Analytikernes forventninger lå på 560 mio. euro, ifølge Ritzau Estimates.
I 1. kvartal 2018 leverede Nordea et resultat på 737 mio. euro. Dermed er resultat for 1. kvartal 2019 40 pct. lavere end året før.
"Ved første øjekast er det et regnskab til den skuffende side. De leverer lavere indtægter og højere omkostninger end forventet. På indtægtssiden er det nettorenteindtægterne, der skuffer, og de er pressede på deres udlånsmarginal. Det er det hårde konkurrencemiljø, der gør, at der fortsat er et pres, og det er lidt hårde end forventet," siger Mikkel Emil Jensen til Børsen Pro.
Hvidvask-henstilling påvirker omkostninger
I forhold til omkostningerne peger Mikkel Emil Jensen på hensættelsen til potentielle hvidvask-bøder, som drivkraften bag højere omkostninger end forventet.
Nordea oplyser i sit regnskab, at man hensætter 95 mio. euro eller 709 mio. kr. til hvidvask-relaterede sager, herunder en bøde, som banken forventer at få i Danmark for brud på hvidvask-regler.
"Isolerer man for henstillingen, så er omkostningerne stadig lidt højere end ventet, men den gode omkostningsudvikling, som Nordea har haft på det seneste og som man forventer, de har helt frem til år 2021, har de holdt fast i. Det er trods alt positivt. Skuffelsen kommer primært som følge af hensættelsen, der smitter af på resten af regnskabet," siger Mikkel Emil Jensen.
Simon Hagbart, analytiker ved Jyske Bank, tilslutter sig, at omkostningssiden halter på grund af de store engangsbeløb, men vurderer, at det især er presset på indtægterne, der kommer til at skuffe bankens investorer.
"Justerer vi for de her engangsbeløb ligger vi egentlig en knivspids bedre på omkostningssiden, end konsensus havde ventet. Men toplinjepresset varer ved, og det vil formentligt også dominere investorernes opfattelse af regnskabet," lyder det fra Jyske Banks analytiker.
Forventer aktie-skuffelse
Ifølge Mikkel Emil Jensen vil det skuffende regnskab også have en effekt på aktien.
"Jeg tror vi vil se en lettere skuffelse over regnskabet. Jeg kunne forestille mig, at Nordea ikke helt kan følge med markedet i dag og vil pege lidt nedad. Det kommer af skuffelsen på toplinjen og pres på kernekapitalen," siger Mikkel Emil Jensen.
Han påpeger dog, at der er visse forbehold. Nordea har en fremgang på volumen både i forhold til udlånsvækst og kapital under forvaltning. Ifølge Mikkel Emil Jensen vil begge poster være understøttende for indtægterne i fremtiden. Han fremhæver også, at omkostningerne er præget af engangsposten i form af hensættelsen til hvidvask-bøder.
Den samme mulighed for en nedadgående kursudvikling når markedet åbner, spår Simon Hagbart.
”Når man justerer for de her engangsforhold, så er regnskabet egentlig ikke særligt skuffende. Men man kunne godt forestille sig, at den umiddelbart ret markante skuffelse på bundlinjen kan give anledning til en negativ reaktion," siger han.
Sådan lyder fortolkningen fra Mikkel Emil Jensen, analytiker hos Sydbank, efter Nordea tirsdag morgen har leveret regnskab for første kvartal af 2019.
Nordea leverede i 1. kvartal 2019 et resultat, der lå markant under analytikernes forventninger. Resultatet endte på 443 mio. euro, eller 3,3 mia. kr. Analytikernes forventninger lå på 560 mio. euro, ifølge Ritzau Estimates.
I 1. kvartal 2018 leverede Nordea et resultat på 737 mio. euro. Dermed er resultat for 1. kvartal 2019 40 pct. lavere end året før.
"Ved første øjekast er det et regnskab til den skuffende side. De leverer lavere indtægter og højere omkostninger end forventet. På indtægtssiden er det nettorenteindtægterne, der skuffer, og de er pressede på deres udlånsmarginal. Det er det hårde konkurrencemiljø, der gør, at der fortsat er et pres, og det er lidt hårde end forventet," siger Mikkel Emil Jensen til Børsen Pro.
Hvidvask-henstilling påvirker omkostninger
I forhold til omkostningerne peger Mikkel Emil Jensen på hensættelsen til potentielle hvidvask-bøder, som drivkraften bag højere omkostninger end forventet.
Nordea oplyser i sit regnskab, at man hensætter 95 mio. euro eller 709 mio. kr. til hvidvask-relaterede sager, herunder en bøde, som banken forventer at få i Danmark for brud på hvidvask-regler.
"Isolerer man for henstillingen, så er omkostningerne stadig lidt højere end ventet, men den gode omkostningsudvikling, som Nordea har haft på det seneste og som man forventer, de har helt frem til år 2021, har de holdt fast i. Det er trods alt positivt. Skuffelsen kommer primært som følge af hensættelsen, der smitter af på resten af regnskabet," siger Mikkel Emil Jensen.
Simon Hagbart, analytiker ved Jyske Bank, tilslutter sig, at omkostningssiden halter på grund af de store engangsbeløb, men vurderer, at det især er presset på indtægterne, der kommer til at skuffe bankens investorer.
"Justerer vi for de her engangsbeløb ligger vi egentlig en knivspids bedre på omkostningssiden, end konsensus havde ventet. Men toplinjepresset varer ved, og det vil formentligt også dominere investorernes opfattelse af regnskabet," lyder det fra Jyske Banks analytiker.
Forventer aktie-skuffelse
Ifølge Mikkel Emil Jensen vil det skuffende regnskab også have en effekt på aktien.
"Jeg tror vi vil se en lettere skuffelse over regnskabet. Jeg kunne forestille mig, at Nordea ikke helt kan følge med markedet i dag og vil pege lidt nedad. Det kommer af skuffelsen på toplinjen og pres på kernekapitalen," siger Mikkel Emil Jensen.
Han påpeger dog, at der er visse forbehold. Nordea har en fremgang på volumen både i forhold til udlånsvækst og kapital under forvaltning. Ifølge Mikkel Emil Jensen vil begge poster være understøttende for indtægterne i fremtiden. Han fremhæver også, at omkostningerne er præget af engangsposten i form af hensættelsen til hvidvask-bøder.
Den samme mulighed for en nedadgående kursudvikling når markedet åbner, spår Simon Hagbart.
”Når man justerer for de her engangsforhold, så er regnskabet egentlig ikke særligt skuffende. Men man kunne godt forestille sig, at den umiddelbart ret markante skuffelse på bundlinjen kan give anledning til en negativ reaktion," siger han.
