Det er langt fra nogen nem disciplin, og man kan let komme til at vente forgæves, hvis man køber op i et selskab i forventning om at score en opkøbspræmie, men rammer man rigtigt, ligger der som regel en anselig budpræmie og venter. Det viser historiske data i hvert fald.Caspar Rose, der har en baggrund som CBS-professor og i dag arbejder som advokatfuldmægtig, har tidligere været med til at fremlægge bevis for kursgevinsterne i en omfattende analyse af samtlige 102 opkøbstilbud, der blev fremsat på fondsbørsen Nasdaq OMX Nordic i perioden 2000 til 2015. Den gennemsnitlige kurspræmie var her 30 pct., i forhold til hvad aktierne blev handlet til, umiddelbart før købstilbuddene blev lagt frem. Investeringsdirektør Jesper Langmack fra Danica Pension har tidligere sagt om muligheden for at gå efter opkøbsgevinster: