Mandag morgen, kort efter kl. 7, kom Tryg med en højest usædvanlig fondsbørsmeddelelse.
Danmarks største forsikringsselskab meddelte kort, at bestyrelsen havde besluttet at genoptage den kvartalsmæssige udbyttebetaling, der blev suspenderet i slutningen af marts, og at man få dage senere ville udbetale 1,6 mia. kr. til aktionærerne i udbytte.
Det er mere end almindeligt kontroversielt. For siden marts har de finansielle myndigheder i både Danmark og EU klart tilkendegivet, at hverken banker eller forsikringsselskaber bør udbetale udbytter, så længe de økonomiske konsekvenser af coronapandemien fortsat er usikre. En anbefaling der indtil videre gælder frem til udgangen af 2020.
Beslutningen resulterede i en usædvanlig skarp udmelding fra Finanstilsynet, der indkaldte Trygs bestyrelsesformand og næstformand til møde for at forklare, hvorfor man valgte at udbetale udbytte til aktionærerne allerede nu trods myndighedernes utvetydige vink med en vognstang.
Tryghedsgruppen, der ejer 60 pct. af Tryg, skal bruge udbyttebetalingen til at finansiere bonus til kunderne i 2021.
For at gøre det skal Tryghedsgruppen bare have modtaget pengene inden årets udgang, og det ville altså have været tids nok, hvis blot udlodningen var blevet gennemført inden udgangen af 2020, så den kan indtægtsføres i årsregnskabet.
Så det er nærliggende at tro, at Tryg må have haft en ualmindelig god grund til at skubbe tilsynet op i det røde felt.
For ifølge en ny fondsbørsmeddelelse, som Tryg udsendte torsdag aften, var der ingen tvivl hos tilsynet om, at det var en meget skidt idé, at Tryg gik solo og udbetalte udbytte som et af de allerførste større finansselskaber i Europa siden marts.
Så hvem er vigtigere end Finanstilsynet, når man lige om lidt skal have det største opkøb i selskabets historie godkendt af netop Finanstilsynet?
Myndigheder, politikere, forbrugere er alle sammen vigtige stakeholdere, men i sidste ende er det altid ejerne, der er vigtigst i et aktieselskab.
Og ejerne er Tryghedsgruppen, der ud over at sidde på 60 pct. af aktierne i Tryg også sender 1 mia. kr. retur til de danske kunder i bonus hvert år.
På en eller anden måde klinger det godt hos kunderne “at få bonus”, og Trygs nøgletal ser bare bedre ud, når man kan tage højere præmier, fordi kunderne får pengene tilbage på bagsmækken. Så Tryghedsgruppen er en uundværlig del af den nuværende aktiecase, uanset at man kunne vælge at stille skarpere priser i stedet for at køre dem igennem hovedaktionæren, før de kommer tilbage til kunderne.
Derfor er det endnu mere nærliggende at tro, at den pludselige længsel efter at betale udbytte på Klausdalsbrovej 601 i Ballerup er tæt forbundet med Tryghedsgruppens velvilje til at stå bag opkøbet af RSA.
For at opkøbet af RSA’s nordiske aktiviteter skal lykkes, skal Tryghedsgruppens strække sig endog meget langt.
Formentlig bliver det nødvendigt at realisere hele investeringsporteføljen, frasælge ejerandele i Falck og SATS og låne milliardbeløb for blot at holde ejerandelen over 50 pct. Ovenikøbet er det slet ikke sikkert, at Tryghedsgruppens øverste beslutningsdygtige organ, repræsentantskabet, endnu har taget stilling til, om de synes, det er en god idé, at Tryg overtager Codan i Danmark og Trygg-Hansa i Sverige fra RSA.
Rie Werner, der er topchef i Tryghedsgruppen, vil ikke oplyse, hvori organisationen beslutningen er rodfæstet, om man vil forsvare sin ejerandel, eller om den har været oppe og vende i repræsentantskabet med henvisning til dels de britiske fusionsregler, dels at arbejdet i det 80 mand store repræsentantskab altid er omgærdet af fortrolighed og diskretion.
Men hvis man nu forestiller sig, at Trygs købstilbud på RSA’s nordiske aktiver faktisk ikke er godkendt endnu i repræsentantskabet hos selskabets hovedaktionær, så er det i hvert fald til at forstå, hvorfor Tryg mente, det var vigtigt at køre tilsynet op i det røde felt.
