Der er klasseforskel på kvartalsregnskaberne for Danske Bank og Nordea. Men det er ikke åbenlyst, hvilken bank der gør det bedst for tiden.
For ganske vist taler regnskabstallene deres klare sprog: Nordeas bundlinje steg med 4 pct. til 480 mio. euro, eller 3,6 mia. kr., mens Danske Banks bundlinje faldt fra et plus på 3 mia. kr. i første kvartal sidste år, til et minus på 1,3 mia. kr. i de første tre måneder af 2020.
Danske Banks nedskrivninger i første kvartal, i pct. af udlånet
Men bankregnskaber, og især de regnskaber, som kommer netop nu, handler ikke blot om mio. og mia., og om der står plus eller minus foran.
Bankregnskaber har alle dage været et udtryk for ledelsens vurdering af, hvor banken står økonomisk på et givet tidspunkt. Naturligvis under ansvar for den detaljerede regulering af både regnskaber i almindelighed, og bankregnskaber i særdeleshed.
Især er nedskrivninger på udlån en svær størrelse. En ting er at konstatere, at en kunde ikke kan betale sine lån tilbage. Noget helt andet er, hvor store tab banken ender med at få.
Den øvelse har næppe været sværere, end den er nu. For coronapandemien griber så fundamentalt ind i samfundsøkonomien, at det end ikke er muligt at erklære en virksomhed konkurs, fordi skifteretterne kører på et nødberedskab.
Læg hertil, at regnskaberne for første kvartal kun omfatter et par uger af nedlukningen af samfundet. På den baggrund er det mere end svært at komme med et ædrueligt skøn på, hvor meget man som bank taber på sit udlån.
“Derfor virker det som om, Nordea har haft mest travlt med at aflevere nogle flotte regnskabstal.
Men topchefen for norske DNB, Kjerstin Braathen, kom torsdag med en rigtig god rettesnor:
“Når fremtidsudsigterne for økonomien bliver svagere, har vi en pligt til at sætte penge til side til fremtidige tab, med det samme. Regnskabsreglerne er for nyligt blevet hårdere på dette punkt. Det er derfor, nedskrivningerne stiger, på trods af at vi ikke har set en bølge af konkurser.”
Netop DNB foretog for første kvartal nedskrivninger for 5,7 mia. norske kr., eller 3,8 mia. danske kr., svarende til 1,41 pct. af udlånet.
Til sammenligning havde Nordens største bank, Nordea, sat sine nedskrivninger til 154 mio. euro, eller 1,1 mia. kr., svarende til 0,26 pct. af udlånet. Og Danske Banks nedskrivninger på godt 4,2 mia. kr. svarede til 0,9 pct. af udlånet. Med andre ord mener Danske Bank altså, at man pr. 31. marts skulle hensætte tre gange så meget til tab som Nordea, justeret for forskellen i de to bankers størrelse.
Normalt kan forskelle i nedskrivninger forklares ved bankernes udlånsbog og dermed kreditpolitik. Og den globale finanskrise viste klart, at Danske Bank havde langt mindre styr på sine kreditrisici, end Nordea havde. Så langt så godt.
Men det virker mere end almindeligt besynderligt, at Nordea, der er kraftigt ramt på alle sine fire hovedmarkeder, blot mener, at der er behov for at hensætte 1,1 mia. kr. til tab på udlånet. Stort set det samme som Jyske Bank ventes at gøre, selv om Nordea er voldsomt meget større.
Nordea-chef Frank Vang-Jensen skal have ros for, at han ved præsentationen af kvartalsregnskabet understregede, at banken ikke kender fremtiden, og at der er risiko for markante tab.
Alligevel virker det sært, at Nordeas kreditchef, Matthew Endersfield, kunne fortælle, at det alene er for usikrede forbrugslån, at Nordea har ændret risikokarakteren. I en tid, hvor hele verden, Europa og Norden står over for en økonomisk opbremsning, der er langt værre end finanskrisen, forekommer det aparte, at Nordeas kreditfolk ikke er dybt bekymrede. Og at det sætter sig i nedskrivningerne.
Faktisk oplyste Nordea selv, at det er under en tiendedel af udlånet, der er direkte påvirket af coronakrisen. Med et fald i økonomien på op til 10 pct. i Danmark, og 15 pct. i Europa, som skønnet af Nationalbanken og ECB, forekommer det at være et ret urealistisk tal.
Danske Banks nedskrivninger kan selvfølgelig vise sig at være alt for pessimistiske. Men almindelig sund fornuft tilsiger, at en nedlukning af hele samfundet, hjælpepakker eller ej, vil give mærkbart højere udlånstab.
Derfor virker det som om, Nordea har haft mest travlt med at aflevere nogle flotte regnskabstal. Men banken skal passe på med, at det ikke efterfølgende kommer til at virke som om, Nordea har urineret i bukserne – hvilket som bekendt nok er nemt, og kan give lidt kortvarig varme, men på sigt kan ende med at blive en kold fornøjelse.
I hvert fald forekommer Danske Banks skøn for nedskrivningerne at være noget mere realistisk end Nordeas. Og dermed taber Danske Bank på regnskabstallene, men vinder på troværdigheden.
