Det står klart, at danske aktier hører til helt i toppen af kategorien: Dyre aktiemarkeder. Men skal man nu skynde sig at sælge alle sine danske aktier og sende pengene på arbejde i udenlandske selskaber i stedet? Nej.Kvalitet koster, og når de største danske aktier tager prædikatet dyre, så får de samtidig også stemplet højkvalitet. Tjek bare afkastudviklingen de seneste ti år. Her har danske aktier målt ud fra C20-indekset sendt et afkast på 307 pct. til investorerne, mens de 600 største europæiske aktier i Euro Stoxx-indekset til sammenligning blot har leveret 151 pct. i afkast. Det viser data fra Bloomberg.