ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analyse: ATP’s første klimamål ser umuligt ud at nå

I 2025 vil ATP nå 100 mia. kr. i grønne investeringer. Det begynder at se rigtig svært ud, efter topchef Martin Præstegaard spår “en markant opbremsning” i de grønne investeringer

Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP, vurderer, at der vil være længere mellem selskabets grønne investeringer. Det kan betyde, at selskabet får svært ved at nå sit klimamål for 2025.
Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP, vurderer, at der vil være længere mellem selskabets grønne investeringer. Det kan betyde, at selskabet får svært ved at nå sit klimamål for 2025. Arkivfoto: Simon Fals

Tallene var enorme, da ATP i 2021 satte tal på sine klimamål: Allerede fire år senere skulle danskernes obligatoriske pensionsselskab have investeret 100 mia. kr. i grønne investeringer.

På indgangen til 2025 ser den ambition ud til at være rigtig svær at nå.

I et interview med Børsen i januar tegnede ATP’s adm. direktør, Martin Præstegaard, et dystert billede af muligheden for at få fat i flere af de rigtig gode grønne investeringer.

“Der er bare ting, som kunne lade sig gøre i en situation med renter på 0, som ikke kan lade sig gøre nu. Den er ikke længere – det er en fundamental ændring af hele investeringsmiljøet,” sagde han.

Perspektiv
ATP-topchef med markant melding: Gyser i USA kan ændre global økonomi totalt
MP


Tab og nedskrivninger

Ifølge Martin Præstegaard er der simpelthen ikke økonomi i de grønne investeringer lige nu. Som han selv siger: “You can’t do the math”, så det er svært at se ATP investere i mange nye, grønne projekter i 2025.

Torsdag i denne uge offentliggør ATP sit årsregnskab for 2024, hvor selskabet oplyser friske tal for, hvor mange grønne investeringer det har.

I 2023 lød tallet på 74,3 mia. kr. – og dermed manglede ATP altså at få godt 25 mia. kr. mere ind på bøgerne. Med en samlet formue på 712 mia. kr. ved udgangen af 2023 skulle selskabet altså have skiftet 3,5 pct. af porteføljen ud med grønnere investeringer.

Og det kan se svært ud, når topchefen grundlæggende ikke tror på, at investeringerne kan regnes hjem.

Målet kan blive endnu sværere at nå af, at ATP ikke har haft en heldig hånd med flere af sine grønne investeringer i det forgangne år.

Gennem hele 2024 har de grønne investeringer haft det svært. 

ATP har haft penge i den svenske batterifabrik Northvolt, energiproducenten Better Energy og brintvirksomheden Green Hydrogen Systems, og alle tre virksomheder er kommet i en hård, økonomisk klemme gennem de seneste måneder.

Alene Northvolt, der i øjeblikket er i gang med en rekonstruktionsproces, tegner sig for 2,3 mia. kr. i investeringer.

Ser svært ud

Martin Præstegaard anerkender også selv i interviewet, at der er lang vej igen.

“Det er med sikkerhed blevet sværere. Grundlæggende har vi en klar ATP-lov, der siger, at vi først og fremmest er sat i verden for at sikre gode pensioner. Hvis det er i orden, kan vi tage andre hensyn,” lyder det.

Det er med sikkerhed blevet sværere. Grundlæggende har vi en klar ATP-lov, der siger, at vi først og fremmest er sat i verden for at sikre gode pensioner. Hvis det er i orden, kan vi tage andre hensyn

Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP

Med det mener han, at ATP-loven fastsætter, at ATP altid først og fremmest skal gå efter det bedste afkast. Og så må andre samfundsmæssige hensyn kommer i anden række. Det samme gør sig i øvrigt gældende for alle de andre pensionsselskaber.

Der er dog én joker, som kan komme til at ændre grundlæggende på ATP’s investeringer på længere sigt. 

I slutningen af januar offentliggjorde ATP, at selskabet havde nedsat en kommission, som over de kommende halvandet år skal undersøge, om ATP’s investeringsstrategi er den rigtige inden for den ramme, der er sat fra politisk side for danskernes obligatoriske pensionsopsparing.

Finans
ATP hyrer eksperter til at granske investeringer
ATP vil give porteføljevirksomheder karakterer efter hvordan de præsterer på biodiversitet


Ser man på resten af pensionssektoren, er der heller ikke appetit på at øge de grønne investeringer med stor hastighed i de kommende år. 

Samlet set har de pensionsselskaber, som er med i brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P), en ambition om at nå grønne investeringer for 450 mia. kr. i 2030 – og det er eksklusive ATP.

En opgørelse, som F&P offentliggjorde i efteråret, opgjorde de samlede, grønne investeringer hos medlemmerne til 343,4 mia. kr. Dermed mangler de knap 107 mia. kr. – eller 15 mia. kr. om året i en sektor, som har omtrent 4000 mia. kr. under forvaltning.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis