Selvom Alm. Brand er ved at afvikle alle udlån - på nær privatkunder - speeder de op på det teknologiske område.
Sidst på året lancerer banken en applikation til bl.a. Nokia-telefoner, der kører på et styresystem fra Windows.
Omkring årsskiftet vil banken følge mange af de store trop med en lancering af en applikation til ipad.
Flere løsninger på vej
"Denne applikation vil danne grundlag for Alm. Brand Banks fremtidige løsninger til tablets med andre styresystemer. Det er løsninger, som vi håber at kunne tilbyde i løbet af 2013," siger Carsten Erlandsen, chef for e-banking i Alm. Brand.
Det er det private område, der skal sikre banken fremtid, eftersom resten af bankens kunder er under afvikling.
"Vi ser et stort potentiale i, at være tilgængelige der hvor kunderne er. Dels understøtter vi kundernes ønsker og kommer tættere på dem, men vi skaber også en platform for nye forretninger, samt heraf afledte forretningsmæssige synergier," siger han.
Netbank fylder ét år
For bare et år siden lancerede Alm. Brand sin mobilbank, og de kunder der har hentet app’en til mobilen, benytter den fire gange så meget, som de benytter Alm. Brands netbank.
"Kunderne har i høj grad taget mobilbanken til sig. Det er gået meget hurtigt, og i takt med at den bliver stadigt bedre og får flere funktioner, forventer vi, at der snart vil være flere besøg i mobilbanken end i netbanken," siger Carsten Erlandsen.
Big business på computeren
Alene i løbet af 2011 steg antallet af besøg i Alm. Brand Banks mobilbank fra 25.000 til over 50.000 om måneden, mens besøgene i netbanken faldt fra 140.000 til 100.000.
"Helt daglige bankforretninger som tjek af saldo på konti og MasterCard, samt overførsel af penge, sker på mobilen, mens selv de flittige mobilbrugere sætter sig til computeren, hvis de skal lave større ting som budget eller investeringer. Der er en anden ro ved computeren derhjemme eller på arbejdet, og så er der også fortsat et bedre overblik over funktionerne på computerens større skærm," forklarer Carsten Erlandsen.
Samme internetside alle platforme
Der er generel tendens til, at danskerne flytter sig fra computeren til smartphones. Og på lidt længere sigt til tablets.
Der findes nu apps til iphone og android, og der følger snart den til windows-telefoner. Men forventningen i Alm. Brand Bank er, at der lidt længere ude i fremtiden kun vil være én fælles løsning.
"Der er nu ved at blive lavet en ipad-løsning, som er klar til nytår. Denne løsning bliver kodet i det nye HTML5 (kodesprog til hjemmesider, red.). Den nye kodning gør, at løsningen på sigt kan overføres til mobil og computer, fordi HTML5 er web-baseret," siger han og tilføjer:
"Det vil komme til at overflødiggøre apps, for den web-baserede løsning kan selv ”mærke”, om man tilgår siden fra mobil, tablet eller computer, og så tilpassen siden automatisk størrelse og indhold. Dermed bliver det grundlæggende den samme side, man besøger, så netbank og mobilbank vil smelte sammen, og det vil øge brugervenligheden fra alle platforme."
Carsten Erlandsen tror også på andre nyskabelser inden for e-banking. Han håber, at Alm. Brand Banks kunder kan lave godkendelse/underskrift af aftaler, fx lån og fastrente, i netbanken i fremtiden. Dertil også at kunderne kan få live-rådgivning via video på både mobil, tablet og computer.
Børsen Finans har lavet en serie og spurgt flere af de største banker, hvor langt de er nået i den teknologiske udvikling. Find dem her
Læs alle finansnyheder her