ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Alka smider tocifret millionbeløb i Superligaen

Som Børsen tidligere har erfaret, er det forsikringsselskabet Alka, der bliver ny hovedsponsor for landets bedste fodboldrække, Superligaen.

Et pressemøde er netop gået i gang, hvor Alka og Superligaen bekæfter aftalen. Ligaen kommer fra 1. januar 2015 til at hedde "Alka Superliga."

12 mio. kr. om året


Finans
Her er Superligaens nye hovedsponsor
Alka har tegnet et sponsorat for de næste tre et halvt år til en værdi af 12 mio. kr. om året.

”For Alka er det her en stor og vigtig dag. Med Superligaen har Alka fået en effektiv platform til at komme i dialog med vores kunder og kommende kunder,” siger Jacob Spangenberg, direktør i Alka Forsikring, på pressemødet og fortsætter.

”Vi vurderer, at det vil styrke vores forrenting og kendskbabet til Alka. Vi glæder os meget til partnerskabet de næste tre et halvt år.”

Superligaens direktør, Claus Thomsen glæder sig over aftalen med Alka.

"Jeg er ikke i tvivl om, at indgåelsen af denne aftale vil flytte Superligaen til et nyt niveau, og at den vil skabe værdi og glæde for både klubberne og i sidste ende også for fansene," siger han i en pressemeddelelse.

Interessant platform

Ifølge Thomas Badura, stifter af konsulentbureauet Sponsorpeople, er det en af de største sponsorplatforme i Danmark at lægge navn til landets bedste fodboldrække.

Derfor kommer det til at øge kendskabet til Alka, at man nu bliver hovedsponsor.

”Udgangspunktet er, at det er en rigtig interessant platform, som ikke kun skaber eksponering og genkendelighed, men som også er med til at kunne løfte forretningen. Så der vil være nogle forretningsmuligheder for Alka, som kan blive rigtig interessant,” siger Thomas Badura.

Selv var Thomas Badura med til at lande den sponsoraftale, fodboldklubben Brøndby IF og Arbejdernes Landsbank indgik tilbage i september i år. Han afviser, at have været inde over aftalen mellem Superligaen og Alka.

Han mener, at det ud fra et markedsperspektiv er interessant, at der med Alka er tale om en virksomhed, der ikke tidligere er set i sponsormarkedet. Han vurderer, at Alkas primære opgaver bliver at skabe loyalitet og værdi for målgruppen, som er fans af Superligaen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis