Skuffende regnskabsmeldinger fra flere af de store amerikanske virksomheder var tirsdag med til at presse de europæiske aktiebørser, herunder det danske aktiemarked, der målt på C20-indekset faldt 0,7 pct. til niveau 254,65.
"Det har meget været bankregnskaberne, der har drevet udviklingen i dag, ikke mindst regnskabet fra Bank of New York Mellon, som skuffede en del. Samtidig var industrigiganten Caterpillar ude med en skuffende prognose, hvilket også var med til at sende markedet sydover. Så det er en fortsættelse af det, som vi så mandag," siger aktiehandler Jens Johansen fra Jyske Bank.
Lundbeck tabte på partner
Lundbeck var blandt de store tabere i C20-regi med et fald på 4 pct. til niveau 101,5, efter at selskabets amerikanske partner, Forest Labs, annoncerede et skuffende salg af Lundbecks depressionsmiddel Lexapro.
Forest Labs solgte i kvartalet frem til udgangen af marts Lexapro for 548 mio. dollar.
"Den melding fik Lundbeck-aktien til at køre yderligere ned. Vi havde estimeret et salg på 616 mio. dollar i kvartalet, og samtidig skuffer Forest også lidt på forventningerne til salget det kommende regnskabsår," siger Jens Johansen.
Han fastholder dog en købsanbefaling på Lundbeck-aktien.
Carlsberg dykkede
Investorerne solgte endvidere godt ud af Carlsberg-aktien, der lukkede 4,2 pct. lavere i kurs 251,5.
En anden handler pegede på, at det kan skyldes fornyet uro om udviklingen på det vigtige russiske marked.
Og fra den front var der tirsdag skidt nyt fra Coca-Cola, som oplevede sine volumener i Rusland dratte 18 i første kvartal, hvilket blev begrundet med påvirkningen af det 'fortsat udfordrende makroøkonomiske klima'.
Venter på nedjustering
Vestas fik ligeledes drøje hug og lukkede 5,1 pct. lavere i kurs 287 forud for næste uges regnskab for første kvartal.
"Den nedjustering, som vi alle sammen venter skal komme fra Vestas i næste uge, er pludselig blevet et tema. Samtidig har vi set olieprisen falde pænt de sidste par dage. Det er nok en blanding af de to ting, der får aktien til at sætte sig," siger en handler.
Uden for C20 dykkede Bang & Olufsen 50,3 pct. til 40 kr. per aktie. Det skyldes dog, at der tirsdag afgik tegningsretter fra aktien.
Én aktie giver to tegningsretter, og hver tegningsret giver ret til at købe en ny aktie til 19 kr. Prisen på en tegningsret lukkede tirsdag i 16,7 kr.
Blandt de danske bankaktier faldt Nordea 2 pct. til kurs 34,6, mens Danske Bank lukkede uændret i kurs 58,5. Deutsche Bank sænkede kursmålet på Danske Banks aktie til 39 kr. fra 41 kr., mens kursmålet på Nordea er sænket til 3,30 euro fra 3,5 euro.
Nyhedsbureauet Direkt