Ifølge New York Times har det russiske cyber-sikkerhedsfirma Kaspersky Lab afsløret et bankkup, hvor hackere igennem to år har stjålet op mod 6 mia. kr. ved at hacke sig ind i mere end 100 banker verden over.
Ifølge avisen og Kaspersky Labs rapport om kuppet, har hackergruppen siden 2013 overført enorme summer til egne konti ved at overtage computere og IT-systemer i de ramte banker.
Ifølge Kaspersky Lab lyder en konservativ vurdering af det stjålne beløb sig til at være i nærheden af 300 mio. dollar, men reelt kan beløbet ifølge selskabet være op mod tre gange højere.
De fleste banker er ifølge nyhedsbureauet AP russiske, tyske og ukrainske, men ingen banker har officielt indrømmet at have været hacket endnu. Ingen danske banker skulle være involveret i kuppet, ifølge Berlingske, der har talt med Finansrådet om sagen.
Metoden til at overtage de mange bankers computere benævnes som helt gængs. Medarbejdere i de ramte banker åbnede inficerede mails med virus-programmer, der siden hen kunne fodre de kriminelle med oplysninger om medarbejdernes brug af bankernes interne systemer.
De kriminelle fandt ud af bankernes rutiner og sikkerhedssystemer og kunne gennem lang i skjul overføre store summer til egne konti, eller sågar hacke russiske hæveautomater til pludseligt at spytte penge ud til ventende medsammensvorne.
Ifølge avisen og Kaspersky Labs rapport om kuppet, har hackergruppen siden 2013 overført enorme summer til egne konti ved at overtage computere og IT-systemer i de ramte banker.
Ifølge Kaspersky Lab lyder en konservativ vurdering af det stjålne beløb sig til at være i nærheden af 300 mio. dollar, men reelt kan beløbet ifølge selskabet være op mod tre gange højere.
De fleste banker er ifølge nyhedsbureauet AP russiske, tyske og ukrainske, men ingen banker har officielt indrømmet at have været hacket endnu. Ingen danske banker skulle være involveret i kuppet, ifølge Berlingske, der har talt med Finansrådet om sagen.
Metoden til at overtage de mange bankers computere benævnes som helt gængs. Medarbejdere i de ramte banker åbnede inficerede mails med virus-programmer, der siden hen kunne fodre de kriminelle med oplysninger om medarbejdernes brug af bankernes interne systemer.
De kriminelle fandt ud af bankernes rutiner og sikkerhedssystemer og kunne gennem lang i skjul overføre store summer til egne konti, eller sågar hacke russiske hæveautomater til pludseligt at spytte penge ud til ventende medsammensvorne.
