ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vi kommer til at lave byggeri, der kan skilles ad og genbruges

Kristian H. Fribo, bæredygtighedschef i byggemarkedskæden STARK, kigger i spåkuglen og kommer med sit bud på udviklingen i branchen

Kristian H. Fribo. PR-foto
Kristian H. Fribo. PR-foto

Som bæredygtighedschef i byggemarkedskæden STARK har Kristian H. Fribo stor indflydelse på de materialer, som håndværkerne har at vælge imellem, når de køber ind. Mens agendaen om det klimavenlige byggeri tidligere har været styret af arkitekterne og rådgiverne, er der nu en langt større opmærksomhed på at få entreprenørerne og leverandørerne med.

Hvor ser du de største muligheder de kommende ti år?

”Det største potentiale ligger i EU's Green Deal i forhold til boligrenovering. Når man har afsat et beløb på cirka 250 milliarder euro, er der så mange midler, at det virkelig kommer til at rykke igennem. Herhjemme har vi f.eks. Klimaloven og den frivillige bæredygtighedsklasse, som Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har lanceret. Der forventes at komme nogle faste krav fra 2023 og nogle skærpelser fra 2025 til emissioner fra byggeriet fremover. Skærpelserne kommer også til at gøre sig gældende på digitaliserings- og dokumentationssiden i forhold til de materialer, som indgår i byggerierne.

Hvis vi er enige om, at vi har en klimaudfordring, så gælder den os alle sammen, og så må vi også kunne arbejde sammen om at løse den

Kristian H. Fribo,bæredygtighedschef i STARK

For ti år siden var vi godt i gang med certificeringer på træ – i dag er 93 procent af det træ, som vi har i sortiment og sælger i STARK, certificeret. Tingene går vanvittigt hurtigt på det her område. Vores kunder er håndværkere, og vores rolle er at gøre det nemmere for dem at træffe de bæredygtige valg og gøre det så nemt som muligt for dem på dokumentationssiden.”

Hvor ser du de største udfordringer de kommende ti år?

”Der er udfordringer hele vejen rundt, og en del af dem kan vi løse med uddannelse, både af håndværkere, arkitekter og bygningsingeniører. Dem, der har mindst viden, er også dem, der er mest skeptiske over bæredygtighed. Hvis vi er enige om, at vi har en klimaudfordring, så gælder den os alle sammen, og så må vi også kunne arbejde sammen om at løse den. Hvis det kun er de få, der kommer i mål, så lykkes vi ikke med den grønne omstilling.”

Hvordan kommer kravet om bæredygtighed til at ændre den måde, vi bygger ejendomme på?

”Folk kommer til at forholde sig langt mere til emissioner og genanvendelighed af byggematerialer. Det bliver ikke vigtigere end prisen, men det kommer til at betyde rigtigt meget fremadrettet.

Noget af det, vi ser allerede nu, er, at der bliver lagt vægt på den trend, der kaldes ’Design to disassembly’. Det betyder, at konstruktionerne i byggeriet skal kunne skilles ad igen på den lettest mulige måde, så man eksempelvis skruer dem sammen fremfor at lime, så de på et tidspunkt kan skrues fra hinanden igen. Genbrug og upcycling af de ressourcer, som vi har tilgængelige i den eksisterende boligmasse, bliver vigtigt – også selvom meget af det kommer til at holde i mange år.

Når det gælder byggemateriale, så er træ fantastisk – jeg er jo selv skovmand - men det store ubekendte spørgsmål er, om der er træ nok. Det kan jeg ikke svare på, men jeg er sikker på, at der stadig vil brugt beton. Og så bliver byggerierne fleksible, så de let kan omstilles – eksempelvis fra at være kontorbyggeri til at skulle fungere som skole – uden at man bruger alt for mange ressourcer.”

Hvis du skulle give et godt råd til dine kolleger, hvad skulle det så være?

”De skal få fingrene i pjecen ’Perspektiver på den bæredygtige byggeproces’ fra Værdibyg (et samarbejde mellem BAT-Kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ, red.) Der er nogle superfine konklusioner om, hvor vi er, hvad der er behov for, og hvordan vi kommer videre. Den jeg vil anbefale alle aktører i branchen at læse. I forordet står der ’man kan ikke bygge bæredygtigt alene’, og det er en vigtig pointe. Det vigtigste er, at vi alle sammen kommer med. Ellers er der kun nogle få, der kommer i mål, og det gavner os ikke, hvis vi virkelig vil gøre en forskel i klimakampen.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis