”Jeg mener grundlæggende investorerne skal tage de negative renter på deres indlånskonto med ophøjet ro. Det er naturligvis utilfredsstillende at konstatere, at det kontante indestående i banken bliver mindre og mindre, men det giver ikke det fulde billede af de faktiske forhold.
“Vi har fortsat en inflation i Danmark, der ligger 0,5 – 1 pct. under Nationalbankens og Den Europæiske Centralbanks målsætning om to pct. inflation i samfundet. Selvom de fleste private nu betaler en negativ rente i banken, er de sådan set ikke stillet ringere målt på værdien af deres kontante opsparing.Alt for mange projekter udbydes før, der er opnået finansieringstilsagn på købet og enten helt uden eller før, der foreligger en revisor- eller advokaterklæring. Det, mener jeg grundlæggende, bør vække bekymring
Martin Kibsgaard Jensen
Det er mest af alt en mental barriere, som skal overkommes. Inflation kan sidestilles med negativ rente i banken.”
”Lysten til at investerer i ejendomme for de private investorer er høj og ser for nuværende ikke ud til at blive mindre. Det er grundlæggende godt. Pengene skal ud og arbejde for at give et afkast, og afkastet på en investering i ejendomme har over en mere end 100-års periode vist sig at være højere end eksempelvis aktier.
Vi ser imidlertid, at efterspørgslen på ejendomsprojekter er større end udbuddet, og det får nogle investorer til at afvæbne sig deres sædvanlige skepsis, hvorefter de investerer i projekter, der ikke er gennemarbejdet.”
”Alt for mange projekter udbydes, før der er opnået finansieringstilsagn på købet og enten helt uden eller før, der foreligger en revisor- eller advokaterklæring.
Det mener jeg grundlæggende bør vække bekymring.
Erklæringerne er ikke omkostningstunge at få udarbejdet, men at få en anmærkningsfri erklæring fra et anerkendt revisions- og advokathus, forudsætter, at der er ‘orden i penalhuset’.
På samme vis indeholder udbudte projekter uden opnåelse af et finansieringstilsagn elastik i metermål.
Alt for ofte ser vi, at investorernes køb ikke er betinget af, at der opnås den budgetterede finansiering. Investoren kan derfor ende med en investering, hvor eksempelvis kautionsforholdene langt overstiger det forventede, eller der er behov for, at de investerer mere egenkapital ind i projektet end først antaget.”
”En ejendomsinvestering er grundlæggende en illikvid investering. Investeringen bør ikke foretages med en investeringshorisont på under fem år. Investerer man derfor i forventning om, at man hurtigt kan realisere sin investering til kontanter, når renteforholdende i pengeinstituttet er bedre, risikerer man at vågne op til en anden virkelighed. De seneste års konjunkturstigninger på investeringsejendomme giver efter min opfattelse ikke det rette billede. Afkastet på en traditionel ejendomsinvestering skal hentes via driften. ”