Store mørketal slører pensionskæmpers klimabelastning fra bygninger

Som Danmarks største ejendomsejer forsøger pensionsselskabet PFA at gå forrest i klimakampen, lyder det fra Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme.

PFA’s investeringer i bygninger skal være CO2-neutrale i 2050, og på vejen dertil skal porteføljens klimabelastning reduceres med 33 pct.

Men selvom selskabet har sat ambitiøse mål, har PFA kun overblik over klimaaftrykket fra 19 pct. af ejendomsporteføljen, der samlet har en værdi på over 70 mia. kr.

De mørklagte 81 pct. af porteføljen er primært internationale ejendomme, mens en mindre del er danske boliger.

“

Hvis pensionsselskaberne ikke engang ved, hvad deres ejendomsportefølje udleder, er de ikke en del af løsningen for klimaet

Torsten Hasforth,
seniorøkonom, Concito

“Jeg forstår godt, det ser underligt ud, at vi kun har data for så lille en andel. Vi har en stor udenlandsk portefølje, og det er en udfordring at få data fra den,” siger Michael Bruhn.

PFA er ikke det eneste pensionsselskab med manglende CO2-data for ejendomsporteføljen.

Hos Sampension er der uvished om klimabelastningen fra 68 pct. af ejendomsinvesteringerne, der samlet lyder på 25 mia. kr. Akademikerpension og Industriens Pension mangler CO2-tal for hhv. 58,4 pct. og 43,5 pct. af deres ejendomme.

Det møder kritik fra Torsten Hasforth, seniorøkonom i den grønne tænketank Concito.

Knap 40 pct. af den samlede klimabelastning globalt kommer fra bygninger og byggeri, viser tal fra FN’s miljøprogram. Massivt energiforbrug og CO2-tunge byggematerialer er hårde for klimaet. Derfor bør pensionskasserne have overblik over deres ejendommes klimaaftryk, mener Torsten Hasforth.

“Det overrasker mig, for hvis der skal gøres noget ved CO2-udledningen, skal datagrundlaget være på plads. Det er klart, at hvis pensionsselskaberne ikke engang ved, hvad deres ejendomsportefølje udleder, er de ikke en del af løsningen for klimaet,” siger seniorøkonomen.

Susanne Stormer, partner i revisionshuset PwC, er enig i, at manglende data er et problem. Hun forklarer, at det er en udfordring for pensionsselskaberne, at de ikke kender omfanget af CO2-udledningerne fra deres ejendomsportefølje.

“Før vi kan se omfanget af problemet med CO2-udledningen, samt om selskaberne forbedrer deres aftryk på klimaet, er vi nødt til at få blotlagt mørketallene,” siger hun.

Det er Jacob Ehlerth Jørgensen, chef for esg (miljø, sociale forhold og god selskabsledelse,red.) i Sampension, enig i. Selskabet skal reducere CO2-udledningen med 45 pct. fra 2020 til 2030 for den samlede portefølje. I 2050 skal Sampension være CO2-neutral.

“Vi er nødt til at sætte et mål for at komme videre. Men det er med en klar erkendelse af, at vi ikke har et fuldkomment overblik over CO2-udledningen fra vores portefølje,” siger han.

Esg-chefen forventer, at Sampension har CO2-data, hvoraf en del er beregninger på baggrund af et estimat, for minimum 75 pct. af ejendomsporteføljen ved udgangen af 2023.

PFA har alle CO2-data for sin danske erhvervsportefølje af kontorer og logistikejendomme, som står for 19 pct. af de samlede investeringer i mursten.

For danske boliger, som står for 10 pct., er det svært at indhente specifikke tal, da PFA pga. databeskyttelsesregler ikke må hente oplysninger om, hvor meget hver enkel husstand f.eks. bruger ovnen eller brusebadet.

Resten af ejendomsinvesteringerne er placeret i Tyskland, USA og Kina. Her er det svært at indsamle data, fortæller Michael Bruhn.

“Det kan godt være, at hele verden arbejder med esg, men mange steder er de langt bagud ift. at indhente data, og det er meget håndholdt. Energiselskaber uden for EU er ikke forpligtet til at oplyse CO2-data, hvilket gør det svært at beregne klimabelastningen fra en portefølje i f.eks. Kina og USA.”

Samme oplevelse har Sampension. Selskabet har investeringer i udlandet for 17 mia. kr., og her har Jacob Ehlerth Jørgensen også udfordringer med at indhente den nødvendige data.

“Det handler ikke om, at forvaltere og administratorer ikke vil hjælpe med den nødvendige data. Det handler om et umodent marked, hvor vi er nødt til at stille krav til vores samarbejdspartnere,” siger han og tilføjer, at det ikke er muligt bare at sælge de udenlandske ejendomme fra, da de er placeret i fonde, hvor Sampension er forpligtet til at investere i 10 til 15 år.

Hos revisions- og rådgivningskoncernen EY påpeger Carina Ohm, chef for klima og bæredygtighed, at særligt udenlandske ejendomme er vanskelige. Bl.a. fordi kontrakterne ofte er fra, før CO2-data blev attraktivt at indhente, og det gør det sværere at få adgang til tallene.

“Så snart man har ejendomme i udlandet, er det typisk meget sværere at opstøve data,” siger hun.

Ifølge Torsten Hasforth hænger pensionsselskaberne ambitiøse reduktionsmål ikke sammen med, at de kun har indsigt i en brøkdel af ejendomsinvesteringernes klimapåvirkning.

“Det burde være helt naturligt, at man kræver CO2-data fra sine investeringer. Man kan i hvert fald ikke iklæde sig grønne gevandter, hvis man ikke gør det. Det er allerførste skridt på vejen mod at mindske klimabelastningen.”

I maj 2020 tilsluttede PFA sig det FN-støttede initiativ Net-Zero Asset Owner Alliance, hvor en række af verdens største investorer forpligter sig til at opnå nuludledning af CO2 fra investeringerne senest i 2050.

Det var først her, PFA begyndte at arbejde målrettet med at indhente CO2-data fra ejendomsporteføljen.

Før det var bæredygtighedscertificering af porteføljen prioriteret. Derfor mener Michael Bruhn heller ikke, det ville give mening at sælge ud af de ejendomme, der ikke er data for endnu, da ejendommene godt kan være miljøvenlige alligevel.

“Vi har f.eks. ejendomme for 17 mia. kr. i USA, så vi kan jo ikke sige, at nu skal vi sælge alle ejendomme derovre, fordi der ikke er data endnu. Mange af de ejendomme har energimærke eller er certificeret bæredygtige,” siger han.

PFA vil for 2022 aflægge CO2-data for 45 pct. af porteføljen. Det inkluderer de danske erhvervsejendomme og boliger samt de tyske investeringer. Tallene fra boligerne og den tyske portefølje vil dog være ud fra et estimat.

For 2023 forventer Michael Bruhn at have data for hele porteføljen – dog vil data for 81 pct. af porteføljen være på baggrund af estimater.

Flere pensionsselskaber kan godt finde ud af at aflægge data for størstedelen af investeringerne. Hvorfor kan I ikke?

“Mange af de andre har kun danske ejendomme. Hvis vi også holdt os til det, kunne vi også have data for 100 pct.,” siger Michael Bruhn.