Der gik blot 30 minutter, fra at Frants Nielsen havde meddelt, at han stopper som adm. direktør i den anerkendte tegnestue Dorte Mandrup, til at telefonen ringede med et nyt jobtilbud.
Opkaldet kom fra Anders Lendager, stifter af tegnestuen Lendager Arkitekter. Det skulle vise sig at blive startskuddet til, at Frants Nielsen nu sætter sig som adm. direktør hos Lendager. Et arkitektfirma, som er særlig kendt for at tænke bæredygtighed ind i arkitekturen – primært ved at genanvende byggematerialer.