Bydelen Ørestad på Amager i København får i 2024 selskab af fem karréer beklædt med træ, når ejendomsinvestoren NREP opfører UN17 Village, som ejendomsinvestoren selv kalder “et bæredygtigt pionerbyggeri”. Investeringschef for UN17 hos NREP, Martin Schultz-Nielsen, fortæller, at det især er deres brug af træ i forskellige dele af byggeriet, som er nøglen til at reducere klimaaftrykket. Færdig i 2024og Byggeriet dækker35.000 kvm, fordelt Karréerne rummerfamilieboliger, fællesskabsboliger, seniorfællesskaber og sundhedsboliger. Udviklet afNREP i samarbejde med Sweco Architects, Lendager, MOE og CG Jensen. Koster overen milliard at opføre.
vil bestå af 535 boliger.
på fem karréer.
“Det er første gang, vi bruger træ i denne skala, og vi ser et stort potentiale for det i fremtiden. Men bygninger med træ skal bygges på en anden måde end beton, så med dette byggeri er vi kommet i gang med at få omdannet processer og design. Det gør, at her i starten tager processen længere tid,” siger Martin Schultz-Nielsen.
Ifølge Niels Morsing, centerchef hos Teknologisk Institut med speciale i træbyggeri, skal træ bruges til bygningers bærende konstruktioner som erstatning for f.eks. beton, hvis det skal gøre en klimamæssig forskel.
“Det er her, der findes det største potentiale for at erstatte mere klimatunge byggematerialer med en fornybar ressource,” siger centerchefen.
NREP har valgt, at det kun er en ud af de fem karréer, hvor de bærende elementer skal bestå af træ. De resterende fire bliver med beton som bærende element.
Hvorfor er det kun én bygning, der har træ i de bærende elementer?
“Vi udforskede alle idéer fra starten og gennemgik alle de steder, vi ville bruge træ, om det også gav økonomisk mening. Det er dyrt at bygge i træ, og vi har været udfordret af, at siden vi begyndte planerne, er træpriserne steget til det dobbelte. Derfor har vi valgt, at vi tester træ som bærende konstruktion på én bygning,” siger Martin Schultz-Nielsen og tilføjer:
“Derudover har vi lært, at når vi bygger over fire etager i træ, er der specielle krav til sprinklingsanlæg og isolering. Samtidig er det sværere at forsikre byggeriet i byggeperioden, fordi højetagebygninger i træ endnu er i sin spæde start i Danmark.”
“Vi har været
udfordret af, atsiden vi begyndte planerne, ertræpriserne steget til det dobbelteMartin Schultz-Nielsen,
investeringschef for UN17
I stedet har NREP valgt, at alle facader, tagkonstruktioner og adskillelser mellem etager bliver bygget i træ. F.eks. har ejendomsinvestoren regnet sig frem til, at ved at bruge træfacader i stedet for beton, giver det en besparelse på 320 ton CO2.
Men ifølge Niels Morsing er det værd at tænke sig om en ekstra gang, inden man vælger træfacader i høje etagebyggerier, da det kræver en del vedligeholdelse.
“Når man bruger træ i de bærende konstruktioner, er det ikke udsat for vejrpåvirkning. Men hvis man bygger ejendomme på f.eks. syv etager, er det smartere at bruge en anden form for beklædning, fordi vedligeholdelsesdelen bliver bøvlet og kompliceret,” siger centerchefen.
Niels Morsing fortæller, at træfacader kræver en del vedligeholdelse. Hvad har I gjort jer af tanker om det?
“CO2-besparelserne er ikke et øjebliksbillede, de baserer sig på hele cyklussen, og efter byggeriet står færdigt. Udgangspunktet er, at facaderne kan holde i op til 50 år. En facade i beton eller mursten holder selvfølgelig længere, og den skal f.eks. heller ikke løbende brandtestes efter en årrække. Vi er godt klar over, at det kræver mere vedligeholdelse, og det må vi tage med og lære, hvordan vi bedst muligt vedligeholder facaderne,” siger Martin Schultz-Nielsen.
Samlet er det et byggeri i milliardklassen, som NREP af kommercielle hensyn ikke vil uddybe nærmere. Derudover har NREP investeret mere end 100 mio. kr. samt over to års arbejdsressourcer i at udarbejde et katalog med godt 200 bæredygtighedstiltag, såsom solceller på taget og brugt, frasorteret træ til gulve, som ejendomsinvestoren vil bruge i fremtidige byggerier.
