Hvis man køber en ny gipsplade i et byggemarked, så er omkring en fjerdedel af selve gipsen genbrug fra tidligere gipsplader. Det er vel at mærke uden, at man skal gøre sig særlige anstrengelser for at købe specielle genbrugsplader.
For mange er det nok en overraskelse, at vi allerede nu er i en situation, hvor der er så betydeligt genbrug af gips. Men i virkeligheden kan vi komme op på et langt højere niveau af genbrug.
Det handler om at samle den brugte gips ind og knuse den til gipspulver, som så kan bruges til at lave nye gipsplader af. Det kan ske et ubegrænset antal gange. Det betyder, at der er potentiale til at genbruge gips på samme høje niveau i værdikæden i langt større omfang end, det sker i dag.
Et nyt partnerskab – Partnerskab for Cirkulær Gips – vil arbejde for, at man i langt største omfang kommer til at genbruge gips på højt niveau i stedet for at ende på en mark som gødningstilskud eller i deponi.
Partnerskabet består af både producenter, affaldsbehandlere og nedrivningsvirksomheder.
Initiativet er et led i at øge den såkaldte cirkulære produktion og fremme bæredygtigt byggeri. Også bestræbelserne på at reducere CO2-udledningen, nå regeringens klimamål og spare på klodens naturlige råstoffer er elementer der indgår.
Ambitionen er desuden at overføre modellen til andre affaldsstrømme og brancher – og måske en fælles europæisk standard.
Jette Bjerre Hansen er udviklingschef hos Norrecco, som er en af de virksomheder, der håndterer den brugte gips.
”Systemerne og de nuværende tal og statistikker tillader ikke et præcist overblik over potentialet, og derfor vil vi i partnerskabet forsøge at skabe et mere klart billede af potentialet for genbrugsgips til cirkulær produktion. Vi er klar til at håndtere og oparbejde større mængder af genbrugsgips til cirkulær produktion. Men der mangler helt klare rammebetingelser i lovgivningen, der understøtter genanvendelse af gips i nye gipsplader, og der mangler økonomiske incitamenter til at oparbejde gips og andre genanvendelige byggematerialer,” siger hun, som peger på at den nye affaldsplan, som Miljøministeriet har sendt i offentlig høring, stadig ikke rummer klare retningslinjer eller initiativer til give gipsaffald højere prioritering og status i det såkaldte affaldshierarki.
Indtil videre er gipspladeproducenterne Knauf og Gyproc, nedrivningsvirksomheden Tscherning samt bygge- og affaldsbehandlerne Norrecco og RGS Nordic med i partnerskabet. Målet er at få ændret de lovgivningsmæssige og økonomiske incitamenter til at oparbejde mere genbrugsgips fra nedrivninger og renoveringer. Det skal bl.a. ske ved at etablere fælles håndterings- og kvalitetskrav for byggeaffalds-gips og fælles standarder for genbrugsgipspulver som råmateriale.
Derudover vil partnerskabet arbejde for, at der i lovgivningen og Miljøstyrelsens retningslinjer skelnes mellem, om gipsaffald sendes til genanvendelse i nye gipsplader i såkaldte lukkede kredsløb eller til andre mere lavværdige formål og i værste fald deponeres.
”Mangel på returgips til cirkulær produktion betyder, at vi for at kunne producere gipsplader nok til nybyggeri og renoveringer i Danmark blandt andet er nødt til at importere mere naturgips end nødvendig, " siger Klaus Birk, direktør for public affairs i Saint-Gobain Denmark og næstformand i gipsproducenternes brancheforening, NGF:
"Alene transporten med skibe og lastbiler er en helt unødvendig klima- og CO2-belastning, når flere tusinde tons gipsaffald i Danmark potentielt kunne genanvendes, hvis det affaldsbehandles, håndteres og oparbejdes under de rette betingelser. Frem for f.eks. at havne på deponi som blandet bygningsaffald eller blive eksporteret til udlandet, hvor det bliver strøet ud over marker som jordforbedring.”
”Vi vil uden de store ændringer kunne øge andelen af brugt gips fra det nuværende niveau omkring 25 pct. og op til 40 pct. Historikken er, at det har taget omkring ti år at nå fra fem pct. til de nuværende 25 pct.,” siger Klaus Birk.
Saint Gobain-direktøren vurderer, at der i øjeblikket er omkring 80.000 tons brugt gips, som ikke kommer til genanvendelse. Det ville dermed mere end fordoble andelen af brugt gips i produktionen. Hvis genanvendelsen skal højere op end 40 pct., vil det kræve ekstra investeringer i produktionen, men det vil også ske, hvis bare mængden af brugt gips kommer op.
Han vurderer desuden, at den gips der skæres fra ved nybyggeri rent faktisk kommer til genanvendelse.
Men alt for meget genanvendeligt byggeaffald ryger med på deponi. Der blev i 2018 indsamlet 153.000 tons affaldsgips ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik. Men kun ca. en tredjedel kom ifølge Partnerskab for Cirkulær Gips til at indgå i en cirkulær produktionsproces i danske virksomheder, selv om affaldsbehandlerne sagtens kunne afsætte mange tusinde tons oparbejdet gipspulver til producenter af nye byggematerialer.
”Vi har derfor også ambition om at være de første, der dokumenterer sporbarhed helt frem til den reelle genanvendelse. For det vil øge incitamentet til at oparbejde mere genbrugsgips. Og gips er jo bare én affaldsstrøm. Hvis vi lykkes med det her, så kan vi på sigt overføre modellen til andre affaldsstrømme,” siger Jette Bjerre Hansen, udviklingschef hos Norrecco.
Partnerskab for Cirkulær Gips ønsker at motivere Miljøstyrelsen og derigennem bygherrer og kommunerne til at opstille nye krav og kriterier for at upcycle og genbruge langt mere gipsaffald fra nedrivnings- og renoveringsprojekter i nye byggematerialer.
”Det gælder også uden for Danmark, hvor mange lande ser os som et forbillede, når det gælder cirkulær økonomi. Derfor har en ny, dansk standard for genbrugsgips også potentiale til at blive en europæiske standard,” siger Klaus Birk.