Kæmpe opgave med renovering af boliger fra 60’erne og 70’erne

Der blev i 1960’erne og 70’erne bygget mere end 450.000 enfamiliehuse og over 800.000 boliger i alt. Byggeriet i de to årtier er ikke overgået på noget andet tidspunkt – hverken før eller efter. Samtidig har navnlig byggeriet i 70’erne ikke det bedste ry.

”Der ligger et kæmpe renoveringsbehov de kommende år. Særligt når vi ser ud fra en energibetragtning, så er der tale om en betydelig mængde arbejde, der ligger og venter,” siger underdirektør Torben Liborius fra DI Dansk Byggeri.

”Vi ligger nu langt under boligbyggeriet i 60’erne og 70’erne, hvor der skulle bygges boliger til babyboomer-generationen. Den demografiske udvikling medførte simpelthen et markant behov for nye boliger, som ikke kan sammenlignes med i dag,” siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm, der har analyseret fordeling af byggeri i forhold til byggetype og byggeår.

”I hele ti kommuner tegner 70'er boligerne sig for mere end hver fjerde bolig. I Ishøj Kommune, der er den kommune med den højeste andel af boliger fra 70’erne sammenlignet med landets øvrige kommuner, er hele 71,5 pct. af alle boliger opført mellem 1970-1979, mens det gælder for godt 40 pct. af boligerne i både Albertslund og Fredensborg,” siger Jens Nyholm.

Netop den store mængde boliger, der nu er 40-60 år gamle, udgør ifølge flere eksperter en stor fremtidig opgave med at bringe både energistandard og generel standard op i niveau.

De store udfordringer med bygningsmassens energitilstand skifter omkring 1980. Ejendomme, som er under 40 år, har langt bedre energimærker end de ældre ejendomme.

”Der er rigtig mange af de huse, der er bygget i 60’erne og 70’erne, der ikke er særligt godt isolerede. De er bygget på et tidspunkt uden krav til energieffektivitet, og det gælder både i 60’erne og 70’erne,” siger chefkonsulent Henrik Teglgaard Lund fra DI Dansk Byggeri.

For huse fra før 1970 er det over 80 pct., der har et energimærke, der hedder D eller dårligere. Konkret viser en analyse fra DI Dansk Byggeri (tidligere Dansk Byggeri, red.), at 81 pct. af de huse, der er bygget i 60’erne, har et af de dårlige energimærker defineret som D-G. I 70’erne blev det lidt bedre, så andelen af huse med de dårlige mærker kun er på 66 pct. I 80’erne og frem ser det så markant bedre ud, hvor de dårligste er fra netop 80’erne med 29 pct. af husene med det dårlige energimærke, og fra 2010 er der praktisk taget ingen huse med energimærke D eller dårligere.

“

Der ligger et kæmpe renoveringsbehov de kommende år

Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri

Tallene for energimærke i forhold til byggetidspunkt er baseret på en opgørelse af omkring 700.000 energimærker ved udgangen af 2019.

Af de over 1,5 mio. enfamiliehuse har over 600.000 et energimærke. De resterende huse uden energimærke er der ikke nogen opgørelser for, men efter alt at dømme vil de ikke afvige fra gruppen af huse med energimærke.

”Vi har ingen grund til at tro, at tilstanden for de huse, der ikke har et energimærke, skulle være anderledes,” siger Henrik Teglgaard Lund.

Dermed forudsættes det, at fordelingen for de huse, der endnu ikke har et energimærke, er det samme som for dem, der har et energimærke. Det er typisk i forbindelse med salg, at der bliver udarbejdet et energimærke.

Der er ikke nogle officielle vurderinger af, hvor stor en andel af husene fra 60’erne og 70’erne, der er så ringe, at de skal rives ned. Men der er stor enighed om, at der ligger store renoveringsopgaver både generelt og særligt på energiområdet.

”Der er to veje. Man kan løfte bygningernes niveau eller rive dem ned,” siger Henrik Teglgaard Lund.

Direktør for Boligøkonomisk Videncenter, BVC, Curt Liliegreen, vurderer, at det, som i første omgang vil trænge sig på, er en udskiftning af varmekilden. Energirenovering handler både om skift af varmekilde samt om renovering af bygningsdele såsom udskiftning af vinduer og ekstra isolering i bl.a. hulmur og loft.

”Det er her, vi får det største samfundsøkonomiske afkast og det område, der kan give det største bidrag til at opfylde klimaforpligtelserne,” siger Curt Liliegreen.

Bygninger står for ca. 40 pct. af energiforbruget i Danmark.

I første omgang vil det handle om at få udfaset oliefyr, hvor han vurderer, at der ligger et markant potentiale.

Ifølge analysen fra DI Dansk Byggeri – nu en del af Dansk Industri – har godt halvdelen af de energimærkede enfamiliehuse fjernvarme som opvarmningskilde, mens 24 pct. har naturgas, ti pct. olie og ti pct. el. Og det er altså i første omgang navnlig huse med olie som opvarmningskilde, som Curt Liliegreen ser som dem, der skal gennemføre et skifte af energikilde.

”Her er der et markant potentiale,” siger Curt Liliegreen.

Næste lavthængende frugt er ifølge Curt Liliegreen husene med naturgas.

Ifølge Curt Liliegreen vil der blive behov for at skræddersy forskellige løsninger til de forskellige områder i landet, fordi der er meget stor forskel på, hvilken situation boligejerne står i. Det handler langt fra kun om parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne, men i høj grad om de ældre fritliggende enfamiliehuse.

”Vi har områder, hvor der er store friværdier, og her er det muligt at realkreditbelåne noget af denne friværdi for at finansiere skift af varmekilde. Her vil det også mange steder afspejle sig i boligpriserne, at der gennemføres disse forbedringer,” siger han.

Nogle steder vil der være fjernvarme tilgængelig, men langtfra alle steder.

”Der vil være mange områder, f.eks. i Odsherred, på Lolland og andre landkommuner, hvor det derimod vil være varmepumper, der er den oplagte nye varmekilde. Det vil gælde mange steder i provinsen, at der ikke umiddelbart vil være mulighed for at lånefinansiere til udskiftningen, og her skal man analysere situationen og være klar til at skræddersy løsninger,” siger Curt Liliegreen.

En af de løsninger, han peger på, er f.eks. en abonnementsløsning for varmepumper – en løsning, der i princippet svarer til leasing.

“Klimarådet har peget på ordninger som ESCO-light, der er meget lig med abonnementsordninger. Man kan forestille sig, at der kan komme ordninger, hvor staten er inde med garantier på lånefinansieringen bag ESCO ordningerne i et vist omfang. Under alle omstændigheder handler det om at udvise politisk smartness, så man finder frem til ordninger, der kan fungere for de forskellige situationer,” siger Curt Liliegreen.

Som et konkret eksempel nævner han, at man kunne forestille sig muligheden for at pulje flere års håndværkerfradrag til et enkelt år. Han vurderer, at det også kan blive nødvendigt med direkte tilskud i nogle situationer.

ejlif@wunderkind.dk