Grønlandsk vækst skaber byggeboom

Bulldozerne buldrer i Grønland. I en tid, hvor corona-pandemien har sat farten ned i store dele af den industrielle verden, oplever grønlænderne et byggeboom i Nuuk.

Selvstyrets mangeårige højkonjunktur, der sidste år fik Det Grønlandske Økonomiske Råd til at forudsige en vækst på knap fire procent i 2020, har gjort verdens største ø til et hotspot i byggebranchen, hvor også danske arkitektfirmaer følger nøje med.

Et af dem er Mikkelsen Arkitekter, som Børsen Ejendomme besøger i tegnestuen på Vesterbro i København. I 2019 fik firmaet opgaven at tegne og projektere en ny og moderne multisportshal, der skal erstatte den nuværende Godthåbshallen i Nuuk. Teknisk set er det en modernisering, men i praksis bliver det en ny og udbygget hal, som efter planen står klar om halvandet til to år. Den skal rumme aktiviteter fra 15 forskellige foreninger i byen og være et socialt samlingspunkt.

”Vi vil skabe en verden, hvor idræt, bevægelse og sundhed går hånd i hånd med social interaktion og foreningsliv. Vi har en ambition om, at multihallen skal fungere som et socialt mødested og være med til at skabe sunde vaner og rammer, lige så vel som et sted, hvor man har adgang til sportsfaciliteter på eliteniveau,” siger den ene af to partnere i Mikkelsen Arkitekter Luise Lorenc og nævner blandt andet fodbold, håndbold, klatring og yoga blandt de mange aktiviteter.

”Vi arbejder tæt sammen med vores grønlandske bygherrer, fremtidige brugere af idrætsfaciliteterne og myndighederne i Nuuk. Det er en inspirerende dialog, som giver os lyst til at tage nye skridt i Grønland,” supplerer stifter og partner Stig Mikkelsen og siger, at man satser på også at vinde et udbud om et kommende diabetescenter i Nuuk.

I øvrigt efter nogenlunde samme model som de kommende Steno diabetescentre i Herlev og Holbæk, som Mikkelsen Arkitekter har tegnet.

Den kommende multihal er et eksempel på den udvikling, der har været i gang i Grønland de seneste år. Adskillige kraner i hovedstaden vidner om et boom, som end ikke corona pandemien har kunnet stoppe i Nuuk, hvor det indtil videre stort set er lykkedes at holde virussen på afstand.

Sidste år blev der taget 350 nybyggede boliger i brug i Nuuk. Og der er flere på vej, fortæller byens borgmester Charlotte Ludvigsen. Behovet er der og vokser.

”Her i hovedstaden vil vi altid mangle boliger. Vi har lige nu 2000 på venteliste til en bolig. Vi skal bygge en tunnel til en ny bydel, hvor der skal bygges 1200 boliger, en ny skole og daginstitutioner,” siger Charlotte Ludvigsen, i en telefonisk samtale med Børsen.

De mange projekter, der i høj grad er finansieret af private investorer og støttet af kommunale aftaler, er en del af kommunens ambitiøse vækststrategi, hvor overliggeren er sat højt. Frem mod 2030 er målet at skabe en befolkningstilvækst, der øger indbyggertallet fra de nuværende cirka 18.000 til op mod 30.000. Dels ved at tiltrække grønlændere fra andre dele af øen, men i særdeleshed ved at lokke grønlændere, der er rejst til Danmark, hjem igen.

Det er en ambitiøs målsætning, som ikke alle anser for realistisk, men som er med til at gøre Grønland til en interessant spilleplade for investorer - og arkitekter - og selvom corona pandemiens fortsat udgør en økonomisk trussel har det endnu ikke bremset det private erhvervslivs vilje til at bidrage til væksten.

Tove Lading, lektor på DTU BYG med speciale i arktisk byggeri, siger i telefonen fra Nuuk:

”Det interessante i øjeblikket er, at mens det for få år siden var det offentlige, der var den helt store bygherre, så er det nu de private. Blandt andet it-operatørerne, der lavede it-firmaer heroppe for otte-ti år siden og har tjent rigtig mange penge. De har investeret penge i det her byggeri.”

”Investorerne tjener godt på at investere i byggeri, hvor de opfører boliger, som de sælger som ejerlejligheder eller udlejer til kommunen, som så lejer dem ud til borgerne,” siger Tove Lading om det, hun kalder “et eksorbitant byggeboom”.

Ifølge borgmester Charlotte Ludvigsen er det ikke kun grønlandske og danske investorer, der viser interesse for Grønland, hvor også nye lufthavne er på vej og vil styrke infrastrukturen. På den store geopolitiske scene stikker både Kina og USA snuden frem, hvilket skaber masser af omtale og debat om aktiviteterne på øen. Sidste år stod den amerikanske præsident, Donald Trump, frem og åbent proklamerede, at USA var klar til at købe Grønland.

”Donald Trumps udtalelser om at købe Grønland gjorde, at der pludselig var rigtig mange, der rettede øjnene mod Grønland. Vi kan godt mærke, at det har gjort os mere synlige på verdenskortet. Der er flere, som gerne vil investere i vores land, og som viser interesse for den hovedstadsstrategi, vi har lavet,” siger Charlotte Ludvigsen.

Hos Mikkelsen Arkitekter er de opmærksomme på væksten og den stigende interesse, og de lægger ikke skjul på, at Grønland er et særligt fokusområde. Men de er ikke alene. For nogle år siden fik konkurrenten Bjarke Ingels Group til opgave at tegne et moderne arktisk indendørs fodboldstadion til byen, og selvom finansieringen og opførelsen lader vente på sig, siger projektet noget om ambitionsniveauet.

“

Vi vil skabe en verden, hvor idræt, bevægelse og sundhed går hånd i hånd med social interaktion og foreningsliv

Mikkelsen Arkitekter Luise Lorenc

”Der er masser af historie i Grønland, og så er der hele klimasituationen og den politiske opmærksomhed. Der ligger en super interessant udfordring i at udfolde sin arkitektur bæredygtigt og ansvarligt under så ekstreme klimatiske forhold,” siger partner Stig Mikkelsen og nævner blandt andet dagslys, lave temperaturer og særlige vindforhold som parametre, man skal være særligt opmærksomme på, når man skal designe til Grønland:

“Vi mener, det er essentielt at have forståelse for de særlige klimatiske, men også kulturelle og sociale forhold, der gør sig gældende. Vi glæder os til at opnå en dybere indsigt og tror, det kommer til at udløse en særlig arkitektur.”

Tilbage står spørgsmålet, om Nuuk kan holde gang i den befolkningsmæssige og økonomiske vækst. Om hovedstaden evner at tiltrække nok borgere, der kan få arbejde og dermed bidrage til den fortsatte vækst.

”Jeg kan godt være bange for, at det ender som en bobbel. Jeg har svært ved at se, hvad det er, tilflytterne skal leve af,” siger Tove Lading, DTU BYG.

Den skepsis preller af på Nuuks borgmester.

”Nuuk er en centraladministrationsby, som gerne vil være arktisk hovedstad. Faktisk mangler vi arbejdskraft, og vi har brug for varme hænder, der kan arbejde i byggeriet,” siger Charlotte Ludvigsen.

johan@wunderkind.dk​