For fem år siden fik Ásbjörn Jónsson overdraget opgaven som projektchef for det nye supersygehus i Reykjavík i Island. Der er tale om et kompliceret byggeri på et kæmpe areal på 300 x 300 meter. Han kunne se, hvordan langt de fleste – i lignende situationer på lignende projekter – sad som forstenede, imens tiden skred, og ekstraregninger regnede ned over dem. Det var ikke dårligt uddannede eller inkompetente mennesker, men dygtige folk, som bare havde mistet overblikket, og til sidst i afmagt lod stå til.
For at Ásbjörn Jónsson og hans medarbejdere ikke skulle risikere at ende i samme situation, gik han i gang med at lede efter en metode til håndtering af den store byggesags tid, økonomi og fremdrift. En metode som beviseligt kunne styre et så stort projekt.
Ásbjörn Jónsson nåede frem til tre hovedudfordringer, som skulle løses for at sikre et sundt projektforløb.
For det første skulle der findes en metode til at få overblik over og sammenkoble de enorme mængder af data, som er på et stort byggeri, så de kunne bruges til risikoanalyser og overvågning af fremdrift vedrørende tidsplan og økonomi. Teamet havde allerede i designfasen krævet detaljerede data i 3D-modellen.
“Vi piller ved magtfordelingen, så bygherren får magten tilbage
Kristian Birch Pedersen, Exigo
For det andet skulle det være muligt at dele det store og komplekse byggeri over i mindre, mere håndterbare zoner for at kunne få oplysninger om præcis hvor i byggeriet, der skulle sættes ind ved forsinkelser og budgetoverskridelser.
For det tredje skulle der findes en simpel metode til at registrere stade og sammenføre oplysningerne om fremdriften med BIM-modellen (Building Information Model, red.) for på den måde at kunne få visuelt overblik over fremdriften.
Resultatet blev et samarbejde med det danske firma Exigo.
”Da Exigo-teamet introducerede deres metode og værktøjer til os, opfyldte de alle vores krav og forhåbninger og overgik endda vores forventninger. Alt, hvad vi havde efterlyst, blev opfyldt, og på en langt mere sofistikeret måde end vi havde forestillet os. Integrationen mellem tid, mængder, enhedspriser og BIM-modellen blev skabt i programmet Vico Office. Samme program kunne skære de 70.000 kvm. op i mindre bidder, som vi havde søgt efter. Vi kunne samarbejde med entreprenøren om aktiviteter, produktionstider og enhedspriser og få data integreret med tidsplanen,” siger Ásbjörn Jónsson.
Ifølge stifter og direktør Kristian Birch Pedersen fra Exigo handler det om hele tiden at have overblik over byggeriet. Det forudsætter, at der er lavet en ordentlig tidsplan, hvor alle data er bundet sammen.
pct. venter i besparelse på tidsforbruget ved et byggeprojekt, anslår Kristian Birch Pedersen fra Exigo
Det forudsætter også, at der er gennemarbejdede 3D-modeller. Det lyder måske banalt, men i rigtig mange tilfælde opstår der undervejs i et byggeri problematikker som følge af, at der ikke er en tilstrækkelig koordineret 3D-model.
Det kan være at der lige pludselig ikke er plads nok til de varme- eller ventilationsrør, som skal trækkes. Det bliver så måske i først omgang reddet ved at rørføringen bliver ændret lidt under selve udførelsen af arbejdet. Men herefter kommer isolatøren, som så konstaterer, at der ikke er tilstrækkelig afstand mellem rørene til, at der kan monteres den isolering, som skal sættes op. Resultatet bliver fordyrende ekstraarbejder og formentlig også forsinkelser. Tilsvarende eksempler findes på alle mulige andre områder af et byggeprojekt.
”Med ordentlige gennemarbejdede 3D-modeller med indbyggede automatisk kollisionskontrol opdager man disse fejl, inden selve byggeriet overhovedet går i gang. Den tidsbesparelse, som ligger i, at disse fejl bliver rettet allerede inden, man begynder byggeriet betyder, at der kan hentes ganske store tidsmæssige og økonomiske besparelser i projektet. Vores erfaring er, at med lokationsbaseret planlægning kan man hente en besparelse på 10-20 pct. på tidsforbruget i et stort kompliceret byggeprojekt,” siger Kristian Birch Pedersen.
Hvor stor en besparelse, det giver, på det samlede projekt afhænger noget af, hvor teknisk avanceret projektet er.
”Typisk udgør timeforbruget 40-50 pct. af omkostningerne ved et byggeri, men hvis det er mange teknisk dyre løsninger, så falder andelen til 30-40 pct. Det betyder at man kan hente en besparelse på det samlede udgift på fem-ti pct. ,” siger Kristian Birch Pedersen.
Styringsværktøjerne kan bruges på flere niveauer. Er der tale om en bygherre, der selv sidder med styring af hele byggeriet, så vil man hele tiden kunne optimere processen, fordi der hele tiden er mulighed for at have overblik over alle dele af byggeprojektet. Der er hele tiden et opdateret overblik med mobil staderegistrering på hver lokation i byggeriet, og derfor kan man flytte bemandingen rundt, så man ikke spilder tid med at vente.
”Vi piller ved magtfordelingen, så bygherren får magten tilbage. Der er hele tiden et opdateret overblik. På den måde kan man også i praksis få tidsplanen til at holde ret godt,” siger Kristian Birch Pedersen.
Den anden måde, man kan bruge systemet på, er til hele tiden at holde øje med økonomien i projektet.
Et eksempel, hvor systemet fra Exigo indgik allerede inden, opgaven blev udbudt, er ved Syddansk Universitets bygning af nyt SUND ved Odense Universitetshospital i Odense. Det er et projekt til op mod 1,5 mia. kr.
“De har været med tidligt i processen, og det betyder, at vi har alle mængder inde i systemet, og alt er prissat. Det betyder, at vi hele tiden kan følge med og undgår ubehagelige overraskelser. Vi er nu ca. en tredjedel inden i processen, og vi kan se, at tidsplanen holder inden for fem-ti dage. Resultatet er, at vi har en kontrol, vi helt sikkert ellers ikke ville have haft, og vi kan samtidig undervejs hjælpe entreprenøren med små justeringer,” siger byggeleder Morten Koldberg Jensen fra Vejdirektoratet, der har ansvaret for byggeriet.
I andre situationer bruges systemet i mindre grad til løbende at følge økonomien i projektet.
Det kan være i en situation, hvor selve byggeopgaven ligger hos en totalentreprenør, men hvor bygherre gerne løbende vil have overblik. Sådan bruger Vejdirektoratet systemet i forbindelse med et aktuelt byggeri på Aalborg Universitet.
”Vi bruger værktøjet til økonomivalidering. Vi kan verificere mængden af materialer der indgår, og det betyder at når entreprenørerne fremsender en regning, så kan vi i systemet se præcis, hvor langt de er kommet. Får vi en regning på 20 mio. kr., men kan se, at der kun er arbejdet for 15 mio. kr., så må vi drøfte det med entreprenøren. Samlet giver det os som bygherre et bedre overblik over, hvor vi er,” siger projektleder Lasse Rud Pedersen.
