Efter sidste års nervepirrende stilstand i byggebranchen er der nu fart på den børsnoterede entreprenørkæmpe Aarsleff, som nyder godt af et højere aktivitetsniveau og flere store projekter i byggeriet.
For de første ni måneder af det skæve regnskabsår 2023/24 lander koncernen en omsætning på 16,2 mia. kr. mod 15,2 mia. kr. for samme periode sidste år.