Det er danmarkshistorien største byggeprojekt, der går i gang lige efter årsskiftet, når Femern-forbindelsen skal bygges. Samlet er der tale om et anlægsprojekt til 80 mia. kr. når alle landanlæg regnes med, og det matcher dermed både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen tilsammen.
Adm. dir. Stig Rømer Winther fra Fonden Femern Belt Development forventer, at det vil få effekter ikke bare på Lolland og Falster, men langt op på Sjælland. Bag fonden står bl.a. en række kommuner, som forventer, at anlægsarbejdet kan udløse mange opgaver til lokale virksomheder, når entreprenørmaskinerne går i gang ved Rødbyhavn.
Selve arbejdet går i gang lige efter årsskiftet, og det er til trods for, at der på tysk side stadig udestår nogle retssager. Men her har den danske konklusion været, at det ikke skal skubbe selve arbejdet yderligere. Dermed kommer der nu til at ske det, regionen har ventet på i særdeles mange år.
Erhvervsmægler Martin Andersen fra EDC Erhverv i Næstved sætter nu ekstra fokus på udviklingen i området som følge af Femern-projektet. Det sker bl.a. gennem et særligt magasin til virksomheder og investorer, hvor der er fokus på netop Femern-projektet.
”Vi tror, der er et enormt potentiale, der ikke bare omfatter Lolland og Guldborgsund kommuner, men rækker op i det sydlige Sjælland,” siger Martin Andersen.
Også hos Dansk Byggeri vejer Femern-projektet særdeles tungt. Det betyder, at man i flere sammenhænge har opereret med to scenarier – med og uden Femern – fordi der stadig har hersket usikkerhed om, hvornår projektet rent faktisk ville gå i gang, men det er den usikkerhed, der med udmeldingen i slutningen af april nu er væk.
”Når vi har med det største anlægsprojekt nogensinde i danmarkshistorien at gøre, så er det klart, at det også har en meget stor positiv betydning for beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen,” siger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri.
Det bliver tale om en byggeperiode på otte-ni år. Det giver i snit ca. 5.900 job pr. år, men beskæftigelsesprofilen i et sådant projekt er sådan, at der er relativt flere beskæftigede i midten af opførelsesperioden og lidt færre både i starten og slutningen.
“Men med fremrykning af starttidspunktet til 1. januar, kan man godt tillade sig at regne med mindst 2.500-3.000 årsværk i byggeriet i 2021, og det falder på et tørt sted ovenpå coronakrisen, der rammer både privatkunde markedet og erhvervsbyggeriet. Og selvom det i høj grad også vil være udenlandske konsortier og medarbejdere, der arbejder på Femern – på danske overenskomster naturligvis – så vil der også være masser af danske arbejdspladser i dette, danmarkshistoriens største anlægsprojekt,” siger Bo Sandberg og fortsætter:
”Det er dog vigtigt at pointere, at Femern-forbindelsen bygges for at binde Danmark og resten af Skandinavien bedre sammen med Tyskland og kontinentet. Det giver store vækstmuligheder og et større arbejdsmarkeds-opland for grænseregionen mellem Lolland-Falster og Schleswig-Holstein.”
Martin Andersen venter en bredt funderet efterspørgsel efter ejendomme.
”Jeg tror, vi vil se alle typer ejendomme komme i spil. Det gælder ikke kun erhvervsejendomme, for der vil også blive behov for både boligudlejning, og muligvis nogle midlertidige barakker til beboelse for folk, der arbejder på projektet. Jeg forventer også efterspørgsel efter hotellignende ejendomme,” siger Martin Andersen.
Også hos Syddan, der er den største lokale erhvervsmægler, er der store forventninger.
”Vores vurdering er, at efterspørgslen vil rette sig mod lager/logistik og kontorejendomme. Videre er det vor forventning, at der vil være efterspørgsel efter parcelhuse og sommerhuse tæt på byggepladsen,” siger direktør Torben Christoffersen fra Syddan.
Han vurderer, at det først og fremmest er udlejning, der kommer i spil.
”Vores forventning er, at direkte underleverandører til byggeprojektet primært ønsker at leje,” siger han.
”Hele regionen vil opleve øget efterspørgsel, men selvsagt med en overvægt på Lolland Falster,” siger Torben Christoffersen.
Men selv uden Femern-projektet har der været en markant positiv udvikling i området. Her har f.eks. Vestas trukket i positiv retning i Nakskov-området.
”Der er stort set ikke til at finde ledige erhvervslokaler i Nakskov,” siger Torben Christoffersen.
Selvom byggeriet endnu ikke er i gang, så er der allerede en øget interesse. Det gælder både for virksomheder, der skal bruge lokaler, og derfor melder sig som lejere, men det gælder også en øget investorinteresse.
”Efterspørgslen er der allerede nu. Vi har fået henvendelser fra investorer, der begynder at kigge på området,” siger Martin Andersen.
Han fremhæver, at EDC’s store, årlige forventningsundersøgelse blandt over 1.300 virksomheder og investorer viser, at en del investorer er begyndt at kigge uden for de største byer.
”Vi modtager flere og flere henvendelser, og nogle af de helt store investorer er begyndt at interessere sig for byer som Næstved, Ringsted og Nykøbing Falster. Konkurrencen om ejendommene i København er hård, og derfor ser nogle investorer nu længere væk end Storkøbenhavn, Roskilde og Køge,” siger han.
”Vi har en række gode industri, lager og kontorejendomme tæt på byggepladsen, ligesom Lolland Kommune har udviklet en attraktiv erhvervspark direkte til motorvej E47 ved Maribo. Det er derfor min vurdering, at vi er klar til at matche de forskellige behov,” siger Torben Christoffersen.
I forbindelse med projektet bliver der anlagt en fabrik i Rødbyhavn, der skal producere de betonelementer, der kommer til at udgøre den kommende tunnel, som bliver 18 km lang.
Her håber de to kommuner i området, at fabrikken også efter afslutningen af projektet kan fortsætte som permanent tunnelfabrik.
Også branchedirektør Michael Svane fra Dansk Industri ser samme muligheder. Han peger på, at det vil være oplagt bagefter at lade fabrikken fremstille elementer til andre store projekter, f.eks. en havnetunnel i København, en Kattegat-forbindelse, en ny Limfjords-forbindelse og måske en forbindelse fra Als og Sønderjylland til Sydvestfyn. Det kunne udbygge og forstærke den danske know-how om tunnelproduktion, og hvis f.eks. DTU etablerede et forskningscenter, kunne man skabe verdens førende miljø om tunnelelementer.
