Selvom softwareselskabet Yavica har hovedsæde i den københavnske forstad Charlottenlund, så har startupfirmaet siden stiftelsen i 2017 primært serviceret kunder uden for Danmarks grænser.
Firmaet sælger sine softwareprodukter, som dækker alle aspekter af ejendomsinvestering og -administration, til omkring 75 kunder i 40 lande. Men nu vender Yavica blikket mod sin egen baghave og vil bygge en kundeportefølje på dansk jord.