”Det er en måling, hvor vi hvert andet år analyserer og vurderer, hvor langt vi er nået med digitaliseringen af byggeriet, og hvad udfordringerne er, både for branchen som helhed og de enkelte faggrupper.”
”Digitaliseringen af byggeriet har ikke rykket sig på væsentlige parametre de seneste to år. Det er et paradoks, fordi næsten alle i branchen er enige om gevinsterne. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men midlet til færre fejl, øget effektivitet og bedre samarbejde. Det er milliarder, vi hvert år går glip af på grund af manglende digitalisering, så der er et kæmpe potentiale. Samtidig er digitaliseringen et helt afgørende udgangspunkt for, at vi kan skabe et bæredygtigt byggeri. Her under corona har vi dog taget et voldsomt ryk på brugen af digitale værktøjer.”
”Vi skal se på, hvor det skaber forretningsmæssig værdi. Det handler om at gøre det forståeligt og let tilgængeligt, så vi kan få nedbrudt de barrierer, som mange oplever. De gode eksempler skal frem i lyset og vise, hvad de digitale løsninger kan, hvordan man
“bruger dem, og hvordan de kan understøtte det daglige arbejde – også på byggepladsen. Når digital kultur og kompetencer er de store barrierer, skal det gøres let og mere tilgængeligt, og det skal simpelthen være muligt at komme og afprøve teknologi og digitale løsninger.”Her under corona har vi dog taget et voldsomt ryk på brugen af digitale værktøjer
Christina Hvid, adm. direktør Molio
”Konkret kan det at bygge en digital tvilling, inden du bygger den fysiske bygning, være med til at rydde fejl af vejen og spare penge. Og hvis du så også bruger data fra modellen eller tvillingen, når byggeriet er i brug, kan du optimere bedre. Det er også de områder, som branchen selv mener, vil få størst betydning i fremtiden. Data skal bruges aktivt i processen.”
”Hele branchen vinder på mere digitalisering, som kan understøtte et bedre samarbejde. De mindre virksomheder og entreprenører har mindst fokus på digitalisering og derfor de største gevinster at hente. Derudover ser 80 pct. af virksomhederne digitaliseringen som en grundlæggende forudsætning for at kunne dokumentere og dataunderstøtte et bæredygtigt byggeri, og næsten alle oplever en stigende efterspørgsel på bæredygtige løsninger.”
”Først og fremmest ved at løfte vidensniveauet og kompetencerne fra top til bund. Samtidig skal branchen samarbejde ud fra fælles metoder og standarder. Med fælles, internationale standarder følger et fælles sprog, så vi ikke skal starte forfra ved hvert byggeprojekt. Jeg mener også, at branchen bør have mod til at eksperimentere med teknologien for at kunne accelerere og bygge smartere, grønnere og mere effektivt.”