Brancheforeningen Proptech Denmark vil nu gøre et alvorligt forsøg på at skubbe mere digitalisering ind i ejendomsbranchen. Hensigten er at få ledelserne til at blive mere innovative og på den måde skabe ny service til glæde for interessenterne.
Proptech Denmark er en nonprofit forening med medlemmer, der på den ene eller anden måde er relateret til ejendomsbranchen.
Nu vil de gøre op med det problem, at ejendomsbranchen har haltet bagefter, når det gælder om at være innovativ og drage nytte af de data, der er til rådighed, og den digitalisering der er mulig.
“Ifølge direktør Nadim Stub kan branchen blive meget bedre til at udnytte de digitale muligheder, der er til udvikling af nye forretningsområder og services. Det kan medvirke til at skabe merværdi for både ejerne og kunderne.Ejendomsbranchen halter langt efter andre brancher som f.eks. finans og it, når det gælder innovation
Nadim Stub, direktør, Proptech Denmark
Derfor lancerer Proptech Denmark et nyt uddannelsestilbud via Proptech Academy. Tilbuddene er rettet mode ledelseslaget og skal hjælpe virksomhederne med at få mere struktur på deres forretningsudvikling og innovation og med aktivt at anvende nye metoder og værktøjer i deres egne virksomheder. Målet er, at virksomhederne skal have mere succes med at udnytte nye forretningsidéer.
Nadim Stub ser ikke det nye tilbud som en konkurrent til brancheforeningen Ejendom Danmark.
”De fokuserer mere på det politiske og har en række tilbud på specifikke og konkrete emner. Vi har mere fokus på strategi og forretningsudvikling, og vores nye tilbud er rettet mod ledere og beslutningstagere,” forklarer Proptech-direktøren.
Nadim Stub mener, at ejendomsbranchen gennem de seneste 20 år har haltet efter bl.a. brancher som finans og it.
”Vi vil med Proptech Academy gøre branchen mere digital og innovationsbevidst. Der skal mere fokus på produkter og service, og så skal vi hjælpe med at realisere et kæmpe udviklingspotentiale. Virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk og Nykredit har forstået vigtigheden af at investere i en mere innovationsbevidst kultur og adfærd. Det skaber vækst, og er en tilgang, ejendomsbranchen bør finde inspiration i,” siger Nadim Stub.
PropTech Denmark har med det nye initiativ skabt rammerne, og selve undervisningsforløbet for de foreløbig fire tilbud skal afvikles af det internationale konsulentbureau, Implement Consulting Group, der har erfaring med rådgivning af C20-segmentet af danske virksomheder. De har 30 års erfaring med analyser og udvikling af nye forretningsområder.
De første moduler starter ifølge Nadim Stub til september i år.
Der er to uafhængigekurser rettet mod projektledere og forretningsudviklere: (Re)Framing Business Challenges" (1 dag) Leading Innovation Projects" (2 dage) Der er ligeledes tokurser rettet mod topledelsen.De to kurser er led i et samlet forløb: Del 1: Innovation Strategy" (2 dage) Del 2: Tuning the Innovation Engine"(1 dag)
”Vi designer al vores træning, så deltagerne både ser, hører om og selv prøver kræfter med innovation. Kurserne er sammensat med en blanding af teori, praksis, diskussion og refleksion, for at sikre variation og forankring af læringen. Gennemgående greb vil være praktisk arbejde med brancherelevante-cases og fokus på refleksion og vidensdeling mellem deltagerne,” siger Jakob Brøndsted.
Foreningen vil skabe fokus på de teknologiske muligheder inden for ejendomsmarkedet samt bygge bro mellem iværksættere og etablerede virksomheder.
Foreningen har mere end 80 virksomheder indenfor fast ejendom som medlemmer. Det er både nystartede og etablerede virksomheder.
”Formålet er at give medlemmerne mulighed for at netværke i et fællesskab, der vil investere i fremtidens ejendomsbranche,” siger Nadim Stub.