Flere valuarer melder nu om massiv efterspørgsel på at få lavet vurderinger af andelsboliger inden 1. juli. Alle andelsboligforeninger, der når at få en valuarvurdering før denne dato, har mulighed for i al fremtid at bruge netop denne vurdering til at fastsætte værdien af den såkaldte andelskrone. Men foretages en valuarvurdering efter skæringsdatoen, så vil den kun have gyldighed i 18 måneder.
Det har udløst en tsunami af andelsboligforeninger, der gerne vil nå at få en vurdering. Det er dog alene andelsboligforeninger, der benytter valuarvurderingen ved fastsættelse af andelskronen, som har en grund til at få foretaget denne vurdering. Mange foreninger bruger i stedet den offentlige vurdering.
Børsen Ejendomme har været i kontakt med adskillige valuarer, der i øjeblikket mærker et massivt pres for at få lavet vurdering før 1. juli.
En af de valuarer, der nu har sagt stop for nye kunder, er valuar Erik Wiborg.
Der eri alt ca. 205.000 andelsboliger i Danmark, hvilket udgør ca. syv pct. af boligmassen. Omkringtotredejedele af landets andelsboliger ligger i hovedstaden. I Københavns Kommuneer der ca. 97.000 andelsboliger, hvilket svarer til 32 pct. af boligmassen. Andelsboligforeningerer typisk tidligere udlejningsejendomme, der efter tilbudspligt er omdannet til andelsboligforeninger.
“Det er foreninger, der har brugt den offentlige vurdering ved fastsættelse af andelskronen, der nu kommer. De tør ikke vente længere, og situationen er, at den seneste egentlige regulering af den offentlige vurdering er fra 2008, og derfor ikke retvisende. Derfor vil de nu sikre sig, at de kan komme over på en valuarvurdering.”
Som det ser ud i øjeblikket kommer der formentlig ikke nye offentlige vurderinger før i 2024.
Valuar Lars Wismann er ligeledes en af de valuarer, der i øjeblikket bliver bestormet med henvendelser om at lave vurderinger.
“Boligministeren har tidligere meldt ud, at andelshavere fremover vil være beskyttet mod prisfald,” siger Lars Wismann.
Det er det der ligger i, at en valuarvurdering foretaget før 1. juli vil kunne bruges så længe man vil i andelsboligforeningen.
Han vurderer, at der i hovedstaden er omkring 130.000 boliger, der er en del af andelsboligforeningerne, og at det skønsmæssigt er 40 pct. af disse, der fastsætter andelskronen på baggrund af den offentlige vurdering – en vurdering de fleste eksperter er enige om, er ubrugelig. Han anslår, at de offentlige vurderinger typisk ligger i et niveau omkring halvdelen af en valuarvurdering. Det skal ses i forhold til, at andelsboligforeninger værdisat efter valuarvurdering typisk handles til 25.000-40.000 kr. pr. kvm. Det er forskellen mellem disse niveauer, de nuværende andelshavere kan få som gevinst ved at skifte princip, og det er der altså i øjeblikket rigtig mange, der gerne vil have mulighed for.
“”Mange af disse foreninger vil opleve markante prishop, når de skifter over til en valuarvurdering. Der er eksempler på værdistigninger på flere hundrede procent, når de skifter fra at følge den offentlige vurdering til i stedet at følge valuarvurderingen,” siger Lars Wismann, der vurderer, at det netop er udsigten til disse meget store gevinster, der i øjeblikket har givet en bølge af foreninger, der vil sikre sig muligheden for at skifte princip over til valuarvurderingen, og dermed hæve værdien af andelsbeviset mærkbart.Mange af disse foreninger vil opleve markante prishop, når de skifter over til en valuarvurdering. Der er eksempler på værdistigninger for de nuværende andelsboligejere på flere hundrede procent
Lars Wismann, valuar
Ovenikøbet behøver den enkelte andelsboligforening ikke at skifte fra offentlig vurdering til valuarvurdering nu. Det betyder, at de foreninger, der egentlig ikke har ønske om at skifte, men alligevel vælger at få foretaget vurderingen, kan vente.
“De kan gemme vurderingen i skuffen og så om et, to eller fem år tage den op af skuffen, og på baggrund af denne vurdering skifte til valuarvurdering,” forklarer Lars Wismann.
Blandt de mange eksempler på hurtige gevinster for andelsboligejere peger Lars Wismann på en forening på Frederiksberg, som opstod efter Blackstones mislykkede køb af ejendomme.
“I stedet blev der etableret en andelsboligforening, og den har allerede nu scoret en gevinst på 50 procent. Det blev dermed ikke Blackstone, der fik den hurtige gevinst, men de nye andelshavere,” siger Lars Wismann.
“Jeg tvivler på, at Folketinget med deres indgreb havde gennemskuet de effekter, der nu gør at en masse andelsboligejere får store hurtige gevinster,” siger Lars Wismann.
