I årevis har den tyske discountkæde kæmpet med store milliontab i Danmark, hvor butikkerne i mange år var kendt for skrabet indretning. Men de seneste år er der sat gang i en plan, der skal ændre opfattelsen af Aldi.
Som ejendoms- og udviklingsdirektør står Rene Friis Nielsen i spidsen for den udvikling.
For ejendomsafdelingen er den vigtigste opgave helt klart at forny butiksnettet. I dag har vi 186 butikker i Danmark. Af disse er ca. 80 allerede fremtidssikret, dvs. de er opført efter det nyeste koncept. Men det betyder, at vi har ca. 100 butikker, som skal enten udvides, flyttes eller ombygges. Herudover vil vi gerne åbne tæt ved 60 helt nye butikker. Vores mål er, at vi inden for en kortere årrække har 250 moderne Aldi-butikker i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at vi tillader os den luksus at rutte lidt med pladsen. Vi tror netop på, at brede gange, hvor man nemt kan komme forbi hinanden med en kundevogn, og hvor varerne præsenterer sig overskueligt, er afgørende for at tiltrække og fastholde kunder.
Et element, som også kommer til at fylde meget for fremtidens butikker, er implementering af bæredygtige tiltag.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en forventning for fremtidens dagligvarekunder, og derfor har vi selvfølgelig også fremtidssikret vores nye butikker med en række klima- og miljøvenlige tiltag.
Eksempelvis etableres alle nye Aldi-butikker med solceller på taget, og i runde tal kan ca. 40 pct. af butikkens energiforbrug dækkes af solcelleanlægget.
Det er medvirkende til, at vi kan reducere udledningen med mere end 30 ton CO2 pr. butik.
Du kan sige, at standen af en del af vores butiksnet har inspireret os til at iværksætte en meget kraftig modernisering og ekspansion af butiksnettet. Kæden har været på det danske marked siden 1977. Aldi har de seneste år kæmpet med store underskud og har ikke landet et overskud i Danmark siden 2009.
Vi er meget bevidste om, at en del af vores butiksnet består af ældre, slidte og utidssvarende butikker.
For os er det naturligt at følge med tiden og levere de rammer, som efterspørges blandt danske dagligvarekunder – såsom let tilgængelighed, lyse og rumlige butikker, som skaber den gode indkøbsoplevelse.
Og så er det også et spørgsmål om bæredygtighed, og at vi har en plan om at reducere vores CO2-udledning.
De er fordelt over hele landet, men især i Storkøbenhavn har vi stort fokus på etablering af nye butikker. Der er meget få af vores butikker i København, som lever op til vores krav om større synlighed og tilgængelighed, og så er standen af de butikker ikke særlig god.
Vi er ikke den eneste kæde, der er ekspansionslystne, og der er et begrænset antal etableringsmuligheder, så der er kamp om de gode placeringer til butikker.
Vi har meget ambitiøse ekspansionsplaner, så det kan være svært at realisere det ønskede antal butikker om året.
Men jeg har mere end 25 dygtige kolleger i vores ejendomsafdeling, så vi skal nok tage en god andel af mulighederne for at bygge nye butikker.
Vi er ikke altid førstevalg blandt ejendomsudviklere, men de seneste år synes jeg, at vi har haft held til at rykke ved den gamle opfattelse af at være støvet og gammeldags til nu at have fået nogle rigtig gode samarbejdsrelationer opbygget med mange udviklere.
De har fundet ud af, at vi er lette og fair at samarbejde med, og så køber vi jo altid helst vores projekter, så på den måde kan vi også være med til at give noget budgetsikkerhed for udviklerne.