”Perfekt. Der er et stort behov for mindre lejligheder i København, der er til at betale for de stadig flere singler og beboere med mindre pladsbehov. Samtidig lægger flere mennesker vægt på at bo sundt og bæredygtigt, og dette byggeri bliver Guld-certificeret efter DNGB-skalaen for grønt byggeri.”
”Egentlig ikke så meget. Vi prioriterer allerede sundhed f.eks. i vores materialevalg højt i alle vores projekter, og vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten, blot fordi verden er blevet mere usikker. Og altaner er allerede nærmest et must i etageejendomme i dag, hvilket jeg tror, at alle med altan har sat særlig pris på i denne tid, hvor alle skal holde afstand. Samtidig er muligheden for at dyrke fællesskabet stadig i høj kurs i moderne byggerier, og NREP vil fortsat facilitere og prioritere fællesskabet i vores projekter, så der bl.a. bliver lagt vægt på gode og grønne fællesarealer i gården og på fælles tagterrasser.”
”Boligerne vil nok især tiltrække unge singler og par, samt måske nogle ældre, der gerne vil skalere lidt ned og måske flytte ind til byen fra en villa i forstæderne, måske for at være tættere på børn og børnebørn. Samtidig vil småbørnsfamilier sikkert finde det attraktivt, at vi bygger en integreret daginstitution med plads til ca. 260 børn lige ved siden af.”
”Boligerne er til udlejning og vil ligge i et niveau, der er til at betale. De første vil stå klar allerede i 2022, og der bliver tale om 1-5 værelses lejligheder fra 41 til 120 kvm., hvoraf de billigste forventes at koste omkring 7.000 kr. om måneden.
Der bliver en overvægt af de mindre lejligheder i projektet, som der er stor mangel på i København, og vi er glade for, at kommunen netop har sænket minimumskravet til størrelserne af nye lejligheder. Det er rigtigt set af politikerne, for det giver nye muligheder for at efterkomme et stigende behov blandt Københavns indbyggere om at få adgang til mindre lejligheder. Ikke kun fordi der er mange singler eller enlige ældre, som kun har behov for lidt plads, men også fordi det ligger i tiden at nedskalere for at bo smartere.”