WWF-boss skifter til det private: “Det er virksomhederne, der skal løfte agendaen”

Han er knap landet i sit nye job som partner i revisions- og rådgivningsvirksomheden EY, men er allerede blevet kontaktet af kolleger i EY-organisationen i andre lande, som vil høre, om han kan byde ind med sin ekspertise.

Det siger noget om, hvor hot den viden, Bo Øksnebjerg kommer med, er, når han 1. juni skifter topjobbet som generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden ud med et job som partner i rådgivningsvirksomheden. Her skal han have særligt fokus på danske virksomheders forsyningskæder og udviklingen af klima- og biodiversitetsstrategier.

“Det er i det private, jeg kan gøre den største forskel, for det er virksomhederne, der skal løfte denne agenda nu,” siger han om arbejdet med at beskytte og genoprette natur, som han har bedrevet de seneste syv år.

“

Kollapsede økosystemer
er dårligt for forretningen

Bo Øksnebjerg,
partner og
rådgiver, EY

Virksomhedernes fokus på biodiversitet er steget markant i takt med den igangværende globale naturkatastrofe, som f.eks. har tredoblet prisen på kakao, fordi det bl.a. er ved at være så tørt i Ghana, at det bliver sværere at dyrke kakao der.

Virksomheder, der får deres kakao fra Ghana – som f.eks. Toms – skal derfor meget snart enten lave investeringer i landet eller flytte produktionen til Centralafrika, siger Bo Øksnebjerg.

“På den måde er virksomhederne foran politikerne, fordi de allerede nu bliver ramt direkte på bundlinjen.”

Danske virksomheder oplever generelt stigende råvare- og materialepriser på grund af knaphed.

Men Bo Øksnebjerg erkender, at arbejdet med biodiversitet for langt de fleste selskaber er drevet af EU’s rapporteringskrav, der trådte i kraft for de største virksomheder i år og udvides til de mellemstore i 2025.

Kravet betyder, at virksomhederne skal analysere deres aftryk og afklare afhængigheden af naturen. Og det har øget efterspørgslen på rådgivning, fortæller adm. direktør i EY Danmark Jan C. Olsen.

“Lige nu mærker vi særligt en stigende efterspørgsel efter rådgivning og løsninger inden for klima og biodiversitet. Vi kan se, at vi kan levere et samlet produkt på strategidelen, hvor Bos ekspertise passer godt ind,” siger han.

EY er en af de fire største konsulentvirksomheder på verdensplan med ca. 2200 ansatte i Danmark. Omtrent en fjerdedel arbejder direkte med bæredygtighed.

“Stort set alle de projekter, vi leverer, har et bæredygtighedselement i sig. Så vi kommer nok til at ansætte 200 mere inden for de næste par år,” siger direktøren.

Selvom biodiversitet nyder stor opmærksomhed for tiden, kommer presset endnu ikke fra kunder og forbrugere, men fra investorerne, siger Bo Øksnebjerg.

“Pensionskasserne, forsikringsselskaberne og bankerne er meget optagede af de her risici. Hvis en bank f.eks. har lånt penge ud til store fiskekuttere, og der ikke er nogen fisk, er deres investering i fare,” siger han og peger på en analyse fra et schweizisk forsikringsselskab, der viste, at en femtedel af verdens økosystemer er i fare for at kollapse inden 2050.

“Kollapsede økosystemer er dårligt for forretningen. Både fordi halvdelen af verdens bnp er afhængig af naturen, og fordi det bliver dyrere at forsikre sig og købe råvarer osv.,” slår den afgående generalsekretær fast.

På verdenstopmødet for biodiversitet, COP15, i 2022, blev det aftalt, at der skal investeres 1000 mia. dollar om året i naturgenopretning globalt, og at det primært er investeringer, der skal gå fra rige lande til fattige.

Investeringerne er fordelt mellem grønne organisationer, stater, finansielle produkter og private virksomheder. Men der er ikke en overordnet enhed, der står for at styre det og sørge for, at det rent faktisk sker.

Bæredygtig

Biodiversiteten har fået sin egen Paris-aftale

Har de danske virksomheder overhovedet reageret på den aftale?

“Nej, det vil jeg ikke sige. De fleste virksomheder er optagede af at styrke deres forretning og mindske risici. Men det skal nok komme, efterhånden som virksomhederne bliver klogere på dette område,” siger Bo Øksnebjerg.

Både World Economic Forum og forskning har vist, at investeringer i naturen rent faktisk giver et overskud. Ifølge EU kan Danmark hente en gevinst på 23,6 mia. kr. med en investering på 1,3 mia. kr.

“Lige nu er de to væsentlige drivere for virksomhederne, om de kan få et økonomisk overskud eller sikre sig, at det ikke bliver for dyrt at drive forretning i fremtiden,” siger han.

“Men jeg er af den opfattelse, at langt de fleste virksomheder vil få noget ud af at tænke klima og natur sammen på et strategisk plan. Hvis man bare ser naturindsatsen som et add-on, fordi man er tvunget til det, er det ikke sikkert, man opnår en gevinst. Så kan det være, man får en bedre smag i munden, men ikke flere penge i pungen.”

Mens der på klimaområdet er én valuta globalt – CO2-ækvivalenten – er der stadig ikke en lignende valuta for biodiversitet. Der findes ikke et standardiseret system til at måle ens aftryk, og hvert et aftryk er koblet til et geografisk område, der kræver håndholdte løsninger.

Bæredygtig

Nilfisk: WWF-værktøj gør det nemt at opdage største risici

Det er en af de udfordringer, Bo Øksnebjerg kommer til at arbejde intenst med. Nogle af løsningerne er bl.a. cirkulære forretningsmodeller og nye typer af partnerskaber. En tredje løsning er at investere i økosystemerne, fortæller Bo Øksnebjerg.

“F.eks. laver Carlsberg skovrejsning de rigtige steder, så de kan få vand til tørkeramte områder, hvor de har bryggerier, i stedet for at bore dybere, køre vandet frem til produktionen eller i sidste ende flytte bryggeriet,” siger han om en løsning, der boner direkte ud på bundlinjen.

Da Børsen taler med Bo Øksnebjerg, har han et par dage tilbage i WWF og skal bl.a. præsentere en ny rapport fra Københavns Universitet om konkrete veje til at sikre dansk biodiversitet ved at etablere store sammenhængende naturområder.

Det er politisk besluttet, at vi i Danmark skal bidrage til EU’s og FN’s aftaler om 30 pct. beskyttet natur. Den opgave skal ses i lyset af, at Biodiversitetsrådet har slået fast, at vi herhjemme kun har et par procents beskyttet natur. I dag forstår politikerne godt problemet med den manglende biodiversitet, mener Øksnebjerg. Sådan var det ikke for fem år siden.

“Udfordringen er nu, at man skal i gang med at lave løsninger, der er gode for nogle og dårlige for andre, og der vil være nogen, der vinder på det, mens andre vil tabe penge på det,” siger han om den biodiversitetslov, politikerne har varslet, og som gerne skulle sætte mål og rammer for naturen, som klimaloven gør for CO2.

Alt i alt oplever den nyslåede partner i EY, at der er “en kæmpe interesse” for markedet og investeringerne derude i øjeblikket.

“Der går ikke en uge, uden at jeg får et telefonopkald fra nogen, der gerne vil høre vores (WWF’s, red.) holdninger til nye typer produktionsmetoder og værdikæder,” siger han.

“Så i min optik har mit arbejde i WWF fået ngo’en til at bøje sig ind mod virksomhederne. Nu vil jeg hjælpe virksomhederne med at bøje sig ind mod ngo’en.”