Danske virksomheder er stadig famlende over for den cirkulære forretningsmodel, hvor produkter og materialer bliver sendt tilbage i værdikæden i stedet for at blive smidt ud. Det viser en undersøgelse blandt 316 virksomheder, som DTU Sustain står bag.
Langt de fleste virksomheder svarer, at de er åbne over for at omlægge fra lineær til cirkulær økonomi, men kun en fjerdedel er i gang med egentlige cirkulære initiativer, sådan som eksempelvis Danfoss ellerB&O.Knap 41 pct. vurderer dog, at deres ydelser, produkter eller forretningsmodeller helt sikkert vil være mere cirkulære inden for de næste to år.
DTU Sustain harundersøgt cirkulær økonomi i danske virksomheder med mindst tyve ansatte inden for fremstillingsvirksomhed, byggeri, samt engros- og detailhandel. Over 25 pct.af virksomhederne har igangsat cirkulære initiativer. Omkring 41 pct.vurderer, at virksomhedens ydelser, produkter eller forretningsmodeller ’helt sikkert’ vil ændres i en mere cirkulær retning inden for de næste to år. 77 pct.af respondenterne finder det i høj eller meget høj grad vigtigt, at danske virksomheder yder et bidrag til at fremme miljømæssig bæredygtighed, men kun knap 60 pct. af de adspurgte virksomheder arbejder i høj grad eller meget høj grad med det.
“Det er positivt, at der er så stor villighed til at gøre noget, der ikke nødvendigvis giver positiv gevinst på bundlinjen. Det understreger, at cirkulære forretningsmodeller er en del aflicense to operate, fordi ressourcerne bliver dyrere og for at være i stand til at tiltrække medarbejdere,” siger professor på Institut for miljø- og ressourceteknologi på DTU Thomas Fruergaard Astrup.
De cirkulære principper er et vigtigt værktøj til at reducere udledningen af drivhusgasser, så i 2018 fremlagde den daværende regering en strategi for cirkulær økonomi, som ikke kun rummer “et stort potentiale for miljøet, men også for danske virksomheders konkurrenceevne. Ved at bruge færre materialer og øge genanvendelsen kan virksomheder få mere værdi ud af mindre”, står der.
I dag, seks år senere, ved danske virksomheder stadig ikke helt, hvordan de skal håndtere det cirkulære, viser DTU Sustains undersøgelse. Blandt andet, fordi de har for lidt viden om, hvor meget deres eventuelle tiltag batter klimamæssigt.
“De vil gerne kunne måle, om de faktisk bevæger sig i den rigtige retning og bidrager til den samfundsmæssige omstilling,” forklarer Thomas Fruergaard Astrup, der er overrasket over, at så mange virksomheder i undersøgelsen peger på, at de mangler konkrete beregningsværktøjer.
Viden og kompetenceløft er noget af det fagleder for cirkulær økonomi hos DI, Iben Kinch Sohn, kan hjælpe virksomhederne med, men der mangler som udgangspunkt et marked og nogle klare retningslinjer for en omstilling til cirkularitet, mener hun.
“Vi skal omstille til cirkulær økonomi, og det kræver, at der er standarder for genanvendte materialer, så man som virksomhed ved, hvad man handler med. Der skal også være ensartet indsamling af affald og en genanvendelsessektor, der kan håndtere genanvendte materialer i stor skala,” siger hun.
EU-lovgivning i forhold til bortskaffelse og cirkulært design vil få en betydning for markedet, ligesom fluktuerende priser på materialer, der ikke længere kommer i en lind strøm, vil flytte virksomhederne over mod genbrugte eller genanvendte materialer, og så skal der nok komme økonomi i det på sigt, mener Iben Kinch Sohn.
Dansk Affaldsforening organiserer de virksomheder, der tager sig af vores husholdningsaffald, og politisk chef Jens Bomann Christensen fortæller, at ca. halvdelen af husholdningsaffaldet genanvendes. Især metal, glas, pap og papir er der godt styr på i affaldsstrømmen. Til gengæld er plast svært at håndtere, ligesom tekstil bliver det, når alle husstande i år får en container til tøj, fordi det ikke er designet til genanvendelse.
“Så, efter vi har fokuseret meget på skraldespandene, må næste skridt være at se på, hvad der kommer i dem,” siger den politiske chef.
“Man kan ikke bare sortere sig til cirkulær økonomi, for mulighederne for genanvendelse er ikke bedre end det, der kommer ned i spandene. Udfordringen er, at der er for mange produkter, der slet ikke er designet til genanvendelse,” siger han og vil gerne have samtalen over mod den del af værdikæden, der sikrer mindre affald.
“Når man taler cirkulær økonomi, er det vigtigt, at fokus ikke kun ligger på genanvendelse, men også på at afskaffe affald – f.eks. ved at lave mere genbrugelig emballage.”
I dag er det sådan, at nogle materialer kan sælges til genanvendelse, mens andre koster penge at skaffe sig af med. Både Iben Kinch Sohn fra DI og professor Thomas Fruergaard Astrup ser eksempler på virksomheder, der rent faktisk får forretning og cirkulære modeller til at spille sammen.
Men overordnet skal vi vænne os til, at ting bliver dyrere, fordi det er dyrere at håndtere materialer, der skal renses, repareres eller opgraderes, end at smide dem ud.
“Vi kan ikke opretholde vores levestandard, hvis vi ikke får ressourcerne tilbage i værdikæden
Thomas Fruergaard Astrup,professor, DTU
“Så man skal se det i et større perspektiv: Vi ernødttil at gøre det, fordi vi ikke kan opretholde vores levestandard, hvis vi ikke får ressourcerne tilbage i værdikæden,” siger Thomas Fruergaard Astrup.
“Og så handler det om, at det bliver de danske løsninger, der kommer først på markedet.”
Den hollandske konsulentvirksomhed Circle Economy har i 2021 udgivet en rapport om den globale status for cirkulær økonomi. Den viser, at 8,6 pct. af de ressourcer, der anvendes globalt, bliver genanvendt eller genbrugt, og at 70 pct. af drivhusgasser kan kædes direkte sammen med udvinding, håndtering og forbrug af materialer.
Ifølge rapporten kræver det blot en fordobling – til 17 pct. – at undgå den klima- og naturkatastrofe, vi iler mod lige nu.
De 8,6 pct. er et gennemsnit, men Circle Economy har også udført rapporter på landeniveau for en håndfuld europæiske lande, og der kan man se en stor spredning.
Holland lægger sig helt i spidsen med 24,5 pct. genanvendelse eller genbrug af materialer. Polen ligger også over gennemsnittet med 10,2 pct., mens vores naboer, Sverige og Norge, ligger og roder nede på hhv. 3,4 og 2,4 pct.
I Danmark har vi ikke et præcist tal på, hvor cirkulært et samfund vi har, man det vil en bred alliance af organisationer lave om på. Så til sommer udkommer den danske version af en Circularity Gap-rapport med en vurdering af, hvordan det går med den cirkulære omstilling af Danmark.
“Der er behov for en prioritering, hvis vi skal have et nyt vindmølleeventyr
Sine Beuse Fauerby,chefkonsulent, IDA
For at sætte konkrete mål for, hvor meget den cirkulære økonomi kan og skal bidrage med for at opfylde Danmarks klimamål, er der behov for data, forklarer projektleder for Gap-rapporten og chefkonsulent for cirkulær økonomi i IDA Sine Beuse Fauerby.
“Vi har brug for et samlet tal for, hvordan det går, og vi har brug for data til at sætte politisk fokus på cirkulær økonomi, så vi kan sætte de rigtige initiativer i gang,” siger hun og skyder på, at vi i Danmark ligger bedre end Norge, men langt under foregangslandet Holland, der har besluttet, at økonomien skal være 100 pct. cirkulær i 2050.
Sine Beuse Fauerby ser også nye forretningsmuligheder i at bevæge sig væk fra den lineære økonomi og over i den cirkulære og se nærmere på, hvad vi skal være gode til i Danmark.
“I løbet af 2023 begynder vi at indsamle tekstiler, men vi mangler steder at sende tekstilaffaldet hen. Det kunne være et nyt forretningsområde. Eller måske at blive gode til at indsamle og genanvende elektronik. Der er behov for en prioritering, hvis vi skal have et nyt vindmølleeventyr,” siger projektlederen.
