Virksomheder efterlyser særlige krav, når der handles for 415 mia. kr.

Hvis bæredygtighed for alvor skal slå igennem i det offentliges indkøb af varer for 415 mia. kr. årligt, skal der skrives bindende krav og specifikke mål ind i udbudsmaterialet.

Det mener knap halvdelen af medlemsvirksomhederne i Dansk Erhverv, hvor 45 pct. i en ny undersøgelse lavet af erhvervsorganisationen svarer ja til krav om, at løsningerne, som det offentlige køber, skal bidrage til reduktion af CO2-udledninger.

“

Lige nu er det ofte baseret på frivillighed, og det kommer man kun et stykke med

Kathrine Forsberg,adm. direktør, Atea

“To ud af tre af vores medlemmer efterspørger et øget fokus på klima og miljø, og knap hver anden efterlyser krav i offentlige udbud. Det er meget interessant, fordi det offentlige er den største indkøbsmuskel herhjemme med årlige indkøb for 415 mia. kr. Når vores medlemmer gerne vil have stillet nogle mere eksplicitte krav, så er det en ny mulighed for at fremme bæredygtighed,” siger Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen.

Analysen viser desuden, at kun hver femte af de adspurgte virksomheder oplever, at klima og miljø spiller en stor eller altafgørende rolle i offentlige udbud.

It-leverandøren Atea er én af de virksomheder, der bakker op om krav:

“Det er vigtigt, at hele samfundet bidrager til at nå målene i klimaloven om 70 procents reduktion af CO2-udledninger inden 2030. Det omfatter både du og jeg som forbrugere, og at en masse private virksomheder f.eks. omlægger deres produktion og laver andre initiativer for at reducere. Det giver rigtig meget mening, at det offentlige også tager deres fair del i forhold til at nå den målsætning. Det kræver en fælles indsats,” siger adm. direktør i Atea Kathrine Forsberg.

I har for nylig vundet etudbud om levering af computere til staten og kommunerne, hvor I skal leve op til en række bæredygtighedskrav. Er det ikke et godt eksempel på, at det offentlige allerede er i gang?

“Der sker allerede en del på området, og vi ser offentlige udbud, som sætter mere fokus på bæredygtighed end tidligere. Men lige nu er det ofte baseret på frivillighed, og det kommer man kun et stykke med. Hvis vi virkelig skal være ambitiøse, skal der være bindende mål for, hvor meget bæredygtighed fylder i de offentlige udbud,” siger Kathrine Forsberg.

Kathrine Forsberg henviser til Norge, hvor bæredygtighed vægter 30 pct. i offentlige udbud. Uanset om vi ender på samme procentsats som nordmændene eller ej, bør vi sætte gang i samtalen om realistiske bindende mål, mener hun.

Atea-direktøren efterlyser f.eks. specifikke krav til livstidsforlængelse af udstyr som computere – også kaldetrefurbishment. Ikke alle behøver en spritny computer, og i mange tilfælde kan der pustes nyt liv i ældre pc’er med få tekniske greb som opdateringer og udskiftning af dele.

“I Atea håndterer vi omkring 800.000 enheder om året. Vi har jo teknologien til at kunne livstidsforlænge f.eks. en pc, så den typisk kan holde to-tre år længere. Det ville jo være godt for klimaet og miljøet, hvis de offentlige udbud stillede krav om, at en procentdel af pc’erne skulle være refurbished. Det er også et godt eksempel på, at krav om bæredygtighed ikke nødvendigvis gør løsningerne dyrere, for de her refurbished pc’er er noget billigere end de nye,” siger Kathrine Forsberg.

Hun påpeger, at krav vil øge konkurrencen om at levere bæredygtige løsninger til det offentlige og dermed bidrage til at bringe prisen ned.

I undersøgelsen fra Dansk Erhverv har 359 virksomheder besvaret spørgsmålene. Alle sælger løsninger til det offentlige.

Brian Mikkelsen, 23 pct. af jeres medlemmer svarer stadig nej til krav i jeres undersøgelse. Hvorfor tror du, de gør det?

“Jeg kan sagtens forstå det fra deres side. Som virksomhed er man jo ikke interesseret i flere krav, men vil gerne bare have lov til at drive sin forretning. Men historien har vist os, at danske virksomheder er dygtige til at omdanne nye udfordringer til løsninger. Tag for eksempel vindmøllebranchen eller høreapparatindustrien. Det er vi overbeviste om også kommer til at kunne lade sig gøre på klimaområdet. Krav skaber nogle incitamenter, som kan være med til at drive innovation og gøre os mere konkurrencedygtige. Men der skal selvfølgelig være nogle ordentlige rammevilkår, så tingene hænger sammen.”

“

Det er nu, vi skal handle, hvis vi gerne vil gøre den offentlige sektor mere bæredygtig

Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

Kan man ikke forestille sig, at det offentligeaf sig selvnok skal komme på omgangshøjde, men bare skal bruge lidt mere tid?

“Nej, det synes jeg ikke. Ord og ambitioner er ikke godt nok. Vi vil gerne have handling. Hvis vi ikke gør noget og kun taler, så kører toget fra perronen. Det er nu, vi skal handle, hvis vi gerne vil gøre den offentlige sektor mere bæredygtig. Og der er et åbent vindue, fordi vi har nogle virksomheder, der gerne vil det her. Og det er også en opbakning, vi ser hos danskerne generelt.”

Vi ved jo alle sammen, at en liter økologisk mælk koster lidt mere, og det vil vel også gælde for nogle af de bæredygtige indkøb til det offentlige. Er det rimeligt at tvinge f.eks. de økonomisk pressede kommuner til at bruge mere på varer og ydelser?

“Jeg tror, at når vi får det op i et andet volumen, så bliver det i sidste ende billigere. Man er også nødt til at se det på et makroplan, hvor det også har omkostninger for samfundet ikke at gøre noget for klimaet og miljøet. Det ser vi jo allerede. Det er en bunden opgave, vi står over for, og de nye krav kommer jo også til at ramme rigtig mange danske virksomheder. Men mange af dem er allerede godt i gang,” siger Brian Mikkelsen.