Vindkæmper har nydt godt af højt tysk tempo: Nu rejser valgsnak bekymring

I Tyskland er opstillingen af nye vindmøller på land meter foran resten af Europa. 

Tilladelserne til at sætte flere op har netop nået et rekordhøjt niveau, og fra danske vindkæmper skal der ikke herske tvivl om, at nabolandet er et vigtigt marked – hvis ikke det vigtigste.

Sådan lyder det blandt andet fra Jens-Peter Zink, vicedirektør i European Energy, der har fem kontorer, 80 ansatte og flere vindmølleparker i landet. 

Ifølge ham skal forklaringen på Tysklands betydning findes i gode rammevilkår og en langvarig stabilitet, der placerer det tyske landvindmarked i en liga for sig. 

“Det er en af de få markeder i Europa, måske i verden, der har været konsekvent – og det gør det til et ekstremt vigtigt marked for os, da vi planlægger med lange tidshorisonter,” påpeger han.

Samtidig har Tyskland ikke været udfordret af såkaldte stop-go-effekter, hvor lange godkendelsesprocedurer, skiftende tiltag og rammevilkår skaber usikre udsigter – noget, der især har præget vindmarkedet herhjemme. 

Men om mindre end en uge skal tyskerne stemme om, hvem der skal lede landet de næste fire år, og godt som Tysklands opstilling af vindmøller på land har taget fart, har en modstand mod landmøller sneget sig ind i valgkampen og klæbet sig til den politiske dagsorden. 

Den kommer fra partier, der ikke kan se fidusen i den vedvarende energikilde og indebærer forslag om alt fra at skrue på statsstøtten, tage vindmøller ned og flytte fokus over på andre energiformer. 

Hos Jens-Peter Zink vækker det bekymring. 

Statsstøtte på dagsordenen 

Den 23. februar skal tyskerne stemme om landets næste kansler. Valget står mellem den nuværende kansler, Olaf Scholz fra SPD, og den konservative CDU-leder, Friedrich Merz.

Lige nu ligger sidstnævnte lunt til posten i meningsmålingerne. 

På energiområdet har han i valgkampen gjort sig bemærket ved at tale varmt om blandt andet atomkraft og til gengæld kaldt de hvide møller på land for en “overgangsteknologi” – en udtalelse, han uddybede i et tysk talkshow: 

“Jeg tror endda, at hvis vi gør noget rigtigt, vil vi en dag kunne afmontere vindmøllerne igen, fordi de er grimme, og fordi de ikke passer ind i landskabet.”

Hos landets nu næststørste parti, AfD, er det holdningen, at der ikke skal sættes nye vindmøller op, mens nogle af de nuværende skal pilles ned. Samtidig skal statsstøtte til grønne energikilder lukkes ned, fremgår det af partiets partiprogram. 

Begrundelsen lyder blandt andet, at støtte til vedvarende energiprojekter har ført til høje strømpriser. 

Det er udtalelser som disse – og særligt dem om statsstøtte – der gør Jens-Peter Zink bekymret.

“Grundlæggende set er vi ikke tilhængere af statsstøtte. Men man må også bare sige, at vi har brug for noget stabilitet, og det har man sikret i Tyskland ved hjælp af blandt andet statsstøtte,” siger han. 

Lignende vurdering kommer fra Eurowind, der har seks kontorer og flere aktive vindmølleprojekter i landet. 

“Tyskland er det mest attraktive marked for vedvarende energi på land i Europa,” fastslår Joachim Steenstrup, der er ansvarlig for eksterne anliggende og strategi i Eurowind.

Ifølge ham skyldes det i høj grad, at der kombineret med statsstøtte er en stor efterspørgsel på energi i landet. Han peger samtidig på, at uanset hvem der kommer til magten, skal den såkaldte EEG-støtte laves om, da den lige nu ikke lever op til EU-reglerne. 

EEG er en økonomisk støtte, der tildeles gennem et auktionssystem, hvor de projekter, der kan producere den billigste strøm, får tildelt støtten som en kompensation for udsving i markedsprisen. 

Indtil videre har EEG’en været meget fordelagtig for vindudvikleren, lyder det. Og at en ny regering, potentielt ledet af en mand, der kalder vindmøller for en “overgangsteknologi”, vil sikre samme fordele, kan Joachim Steenstrup godt være i tvivl om. 

“Vi ved jo godt, at CDU har snakket om at sætte farten ned på vindenergi og kigge mod atomkraft,” siger han og tilføjer: 

“Noget af det er nok også bare valgkamp. Men når vi nu ved, at EEG’en skal laves om, er det klart, at vi holder øje med især CDU’s energipolitik – og den er måske ikke lige så attraktiv som en koalition mellem De Grønne og SPD ville være.” 

Bare valgkamp?

I Danmark har opstillingen af nye vindmøller i flere år haltet bagud, og i 2024 blev der samlet sat 12 nye møller op.

Til sammenligning kunne Tyskland sidste år lægge godt 700 nye landvindmøller til samlingen, mens der blev udstedt godkendelser til, at 2400 ekstra skal føres op, viser tal fra det tyske fagagentur for vind og sol. 

Stig Aagaard, energiattaché ved den danske ambassade i Tyskland, peger på, at årsagen til, at Tyskland er meter foran i udbygningen af særligt landvind, skal findes i en “grundlæggende politisk opbakning”, hvor der gennem en længere årrække er skabt gode rammevilkår. 

Blandt andet peger han på, at Tyskland har gjort brug af en række værktøjer, såsom EU-Kommissionens nødforordning under energikrisen, der har gjort det muligt at fremskynde godkendelsesprocessen af vindmølleprojekter. 

Dele af samme ordning blev i juni sidste år også implementeret herhjemme, efter Danmarks opstilling af landvindmøller har haltet voldsomt bagud sammenlignet med Tyskland.

Samtidig har Tyskland også implementeret RED 3 i EU’s VE-direktiv, der sætter mål for, at en stor del af Tysklands energi skal være vedvarende. 

Men derudover har forbundsregeringen også presset på for at sprede ambitionsniveauet til landets delstater, fortæller Stig Aagaard. 

Tidligere har en skævvridning i spørgsmålet om opstilling af vindmøller nemlig præget landet, hvor store delstater, blandt andre Bayern og Nordrhein-Westfalen, ikke ønskede at sætte vindmøller op. 

Om ambitionsniveauet vil fortsætte i delstaterne, hvis der ikke presses på fra en regering, kan han godt være i tvivl om:

“De sidste fire år har man set, at forbundsregeringen har presset meget på over for delstaterne. Den nuværende klima- og energiminister Robert Habeck har eksempelvis været meget i dialog med Bayern om at øge ambitionsniveauet med hensyn til vindenergi – og hvis det nu ender med at blive en CDU-ledet regering, vil man nok ikke opleve samme pres for at få etableret landvind.” 

Bekymringerne har dog også en grænse, lyder det fra Stig Aagaard. 

“Når man læser og hører de udmeldinger, der kommer i medierne, kan man selvfølgelig godt blive nervøs for, hvilke konsekvenser det vil få for danske virksomheder, der jo ellers har udsigt til nogle meget lovende år i Tyskland med den lovgivning, der er nu,” siger han og tilføjer: 

“Men jeg tror, at det er mere teatertorden, end det er udtryk for noget, der rent faktisk kommer til at ske.”

Han pointerer samtidig: 

“Det er meget svært for mig at se, at Tyskland kan slække meget på ambitionsniveauet. Landet har et kæmpestort behov for at etablere ny energiinfrastruktur og produktionsanlæg – og der er landvind og solceller noget af den billigste energi, man kan sætte op.”

Vestas forventer vækst

Et andet dansk selskab, der også har sat sig tungt på det tyske vindmarked, er vindmølleproducenten Vestas. 

I selskabets årsrapport fra 2024 fremgår det, at netop aktiviteter i nabolandet vil være med til at drive en stor del af Vestas vækst på salget af både land- og havvindmøller fra 2026 og frem. 

Politik

Regeringen vil bruge nødret for at få havvindmøller op

I en mail til Børsen slår Vestas fast, at vindkæmpen overordnet ser rigtig positivt på det tyske marked – både i forhold til den stigende udbygning og udviklingen på sagsbehandlingstider på projekttilladelser. 

Samtidig slipper Vestas en bemærkning om, at alene de tilladelser, der sidste år blev givet til nye vindprojekter i Tyskland, er langt flere end Danmarks samlede kapacitet af vindenergi – og at der i 2025 vil komme endnu flere tyske vindprojekter i udbud. 

Og spurgt til, hvordan den danske vindmølleproducent forholder sig til markedet set i lyset af det nærtstående valg, skriver Vestas blandt andet: 

“Det tyske vindmarked vokser og fører an i den europæiske udbygning af vindenergi, hvilket sker gennem bred folkelig opbakning til udbygningen, der sikres ved hjælp af samarbejde og tilpasninger på lokalt plan.” 

En nem fjende

Den folkelige opbakning, som Vestas skriver om, er også en, som Jens-Peter Zink fra European Energy genkender. Alligevel er der en utilfredshed blandt befolkningen, som man ikke skal lukke øjnene for, mener han.

Og selvom han mener, at alle udtalelser sagt under en valgkamp skal tages med et gran salt, er der alligevel nogle af særligt AfD’s, der vækker bekymring. 

“AfD er jo et udtryk for en generel utilfredshed. Hvor stor eller lille den utilfredshed er, tror jeg er forskelligt. Men det bunder i, at folk er utilfredse med energipriserne, og så er det blevet let at finde en fjende i vindkraften og sige, at den har fået alt for meget støtte,” siger han og tilføjer: 

“Men det er jo den simple forklaring, og i en valgkamp glemmer man ofte, at verden er mere kompleks – selvfølgelig er det bekymrende. Og det er det på to måder.”

Han uddyber, at AfD’s meldinger både er bekymrende, fordi han mener, at partiets udlægninger er baseret på en forkert analyse og dermed ikke vil få den forventede effekt, hvis det bliver implementeret.

Derudover vil det, som AfD lægger op til, gøre det tyske marked sværere, hvilket er bekymrende i European Energys interesse. 

Joachim Steenstrup peger ligeledes på, at man hos Eurowind er på vagt over for de kritiske meldinger om vindenergi. Ifølge ham taler det ind i en tendens, hvor højrefløjspartier over hele Europa har gjort en sag ud af vind – en udvikling, som selskabet holder vågent øje med. 

Men når det kommer til, hvordan sådanne meldinger konkret kan få betydning for vindmølleprojekternes rammevilkår, er analysen mere nøgtern:

“Der forskel på landspolitik og kommunalpolitik. Det er ude på kommunalt niveau, at tilladelserne bliver tildelt, og der er man ofte mere pragmatisk anlagt, end man er i en valgkamp, vil jeg mene,” siger Joachim Steenstrup.