Vestas og Eurowind vil aflaste presset elnet med nyt batteri

I den lille by Øster Starup tæt på Vejle er vindmøllegiganten Vestas og energiudvikleren Eurowind Energy gået sammen om et projekt, som de håber kan blive fremtiden for den måde, man opsætter vedvarende energi i Danmark. 

Der er tale om et såkaldt hybridprojekt, hvor Vestas skal levere fem landvindmøller til Eurowind, der kombinerer møllerne med et 28 MW solcelleanlæg og – som noget helt nyt – et 40 MW batteri, der skal lagre energien direkte ved vind- og solcelleanlægget. 

Batteriet er ifølge topchef i Eurowind Energy, Jens Rasmussen, “en helt central del” af løsningen på udfordringer med lagring og kan fungere som en aflastning for det hårdt belastede elnet. 

“Vi skal udbygge nettet, men vi skal i den grad også udnytte det eksisterende net langt klogere. For vi står med nogle meget store elnetudfordringer,” siger Jens Rasmussen. 

Topchefen henviser til de enorme udfordringer med forsinkelser i udbygningen af det danske elnet, som Børsen over flere måneder har beskrevet. Lige nu er flere virksomheders projekter sat på pause, fordi de simpelthen ikke kan få den fornødne strøm. 

Køen til tilslutning hos det statsligt ejede selskab Energinet har vokset sig til 57 GW – svarende til 8 gange Danmarks nuværende forbrug. Og selskabet har samtidig fået heftig kritik for at udbygge elnettet for langsomt. 

For flere virksomheder har det lange udsigter at få den nødvendige kapacitet i elnettet – nogle er varslet ventetider på op mod 10 år. 

Bæredygtig

Forstå de enorme problemer i Energinet

I dét lys er det “almindelig sund fornuft” at udnytte den fleksibilitet, et batteri kan give, mener Jens Rasmussen. 

Derfor argumenterer han mandag i et debatindlæg i Børsen – i selskab med Vestas' topchef, Henrik Andersen – for, at politikerne i højere grad bør prioritere batterier sammen med sol og vind. 

I Eurowind Energy og Vestas’ kommende projekt ved Vejle betyder batteriet, at man kan lagre energien lokalt, så elnettet ikke belastes i de perioder, der ikke er brug for energien. Samtidig kan man lagre solenergien om sommeren, hvor det blæser mindre. Og om vinteren kan vindstrømmen flyttes fra de billige nattetimer til de dyre dagtimer. 

Ahlers åbner for batterier

Som Børsen tidligere har beskrevet, udgør batterier den største gruppe i den nuværende kø til tilslutning hos Energinet. Sammen med datacentre er batterier blevet et af stridspunkterne i debatten om, hvordan den knappe netkapacitet skal fordeles. 

Men ifølge Henrik Andersen, topchef i Vestas, er det afgørende, at Energinet ser batterier som en del af løsningen – og ikke en del af problemet. I regeringens akutplan for Energinet er der oprindeligt lagt op til, at batterier placeres i tredje af i alt fire kategorier i prioriteringskøen.

“Hvis vi byggede batterikapacitet på tværs af hele landet, kunne vi faktisk hjælpe Energinet og aflaste elnettet. Men det betyder også, at Energinet skal indse, at det ikke er en modspiller, der sidder i en aktør som Eurowind, men en medspiller,” siger Henrik Andersen.

Topchefen mener dog, at både myndighederne og Energinet på nogle punkter stadig tænker alt for traditionelt – at de ser udbygningen af flere kabler som den eneste løsning på udfordringen med manglende kapacitet.

Bæredygtig

Tommy Ahlers har fundet elnettets “missing link”. Nu skal det kobles på

“Det er ikke ment som en firkantet kritik af Energinet, men som en udstrakt hånd fra branchen. I udlandet ser vi i højere grad, at samme batteriløsninger bliver budt velkommen med åbne arme af myndighederne,” siger Henrik Andersen. 

Med en ny mand på formandsposten i Energinet i form af Tommy Ahlers er der dog varslet nye tider i det statsligt ejede selskab. Tommy Ahlers har fyret Energinets adm. direktør og har lagt an til at ændre kultur, arbejdsgange og tilgangen til innovative løsninger i selskabet. 

I et interview med Børsen fortalte formanden tidligere på måneden, at han er åben for at få flere batterier ind i det danske energisystem. Her pegede han – som Andersen og Rasmussen – på, at batterier potentielt kan løse flere væsentlige opgaver i elnettet både i forhold til pris og flaskehalse. 

“Drømmen er, at vi kan bruge teknologi til at balancere elproduktionen, når den er svingende, som vind og sol er,” lød det fra Tommy Ahlers. 

Ikke automatisk tilladelse

Der står imidlertid flere ting i vejen for, at der kan opsættes flere af de såkaldte hybridprojekter, som Vestas og Eurowind er gået sammen om i Vejle. 

I dag følger der f.eks. ikke automatisk en tilladelse med til at placere et batterianlæg, når en udvikler får godkendelse til at opstille enten solceller eller vindmøller i det åbne land. Der skal en særskilt godkendelse til – og den kan i nogle tilfælde tage op til syv år at hente hjem. 

Det er en af de barrierer, Jens Rasmussen gerne så fjernet. 

“Når et areal først er udlagt til vedvarende energi, bør det juridisk og planmæssigt også være tilladt at etablere decentral batterilagring på en del af arealet. Det vil styrke det samlede elnet markant,” siger topchefen. 

Ifølge Henrik Andersen vil det også være en fordel for den udvikler, der står bag projektet, som vil kunne få et bedre afkast for sin investering. 

Og så kan det sætte fart under hastigheden med at få rykket på Energinets store udfordringer. 

“Hvis man vil gøre noget hurtigt som minister eller Energinet, så står vi klar til at kunne det med batterierne,” siger Vestas-topchefen. 

På spørgsmålet om, hvorvidt flere batterier kan risikere at udgøre en sovepude for hastigheden i udbygningen af elnettet, svarer begge topchefer næsten i munden på hinanden. 

“Nej. Nej. Nej.”

"Der er ingen som helst risiko for, at batterier vil blive til en sovepude,” fortsætter Henrik Andersen og henviser til, at der stadig er langt igen, når det kommer til elnettet kan følge med efterspørgslen. 

Uholdbare kommunale forskelle

Flere gange i interviewet vender Henrik Andersen og Jens Rasmussen tilbage til Eurowings skrottede vedvarende energiprojekt i Randers. Her var det meningen, at energiudvikleren ville investere godt 4 mia. kr. for at kunne forsyne 120.000 husstande med grøn strøm. 

I april blev projektet imidlertid afblæst, da det blev nedstemt på et møde i økonomiudvalget i Randers Kommune.

Til Finans fortalte SF-borgmester Rosa Lykke Yde, at det ikke havde været nogen nem beslutning. 

"Overordnet set har vi selvfølgelig brug for, at vi kan elektrificere i langt højere grad i fremtiden. Men når vi ser, hvor meget grøn energi der i forvejen bliver produceret hos os, er vi rigtig godt med," sagde hun. 

Henrik Andersen og Jens Rasmussen mener, at det er et eksempel på et principielt problem. For der er alt for stor forskel på, hvordan man ser de fleksible løsninger rundt omkring i kommunerne. 

Det er nemlig en kommunal vurdering fra gang til gang, om f.eks. batterier er en naturlig del af vind- og solparker. Derfor efterlyser de en national retning for, hvordan kommunerne bør se på energi- og hybridprojekter. 

Bæredygtig

Fanget i elnettets kø: Di­rektør pauser 15 projekter

“Når et strategisk vigtigt projekt for Danmarks samlede grønne omstilling og elpriser kan skydes ned i et enkelt byråd, bør vi så ikke diskutere, om den endelige beslutningskompetence ligger det rigtige sted?” spørger Jens Rasmussen. 

Henrik Andersen stemmer i med Eurowind-direktøren. 

Det er ifølge topchefen "helt uholdbart", at der skal være så store kommunale forskelle. 

“Måske er det på tide, at vi begynder at betragte vores energiforsyning på lige fod med vores forsvar,” siger han.