Velux rydder barrierer af vejen for næste ryk på klima: "Hvis man ikke favoriserer energiprojekterne, kan de tabe til andre projekter"

Selvom Velux Gruppen i flere år har haft en stærkt prioriteret klimadagsorden, kom det alligevel bag på vindueskoncernen, hvor svært det var at fastholde arbejdet med energioptimering.

Sidste år annoncerede Velux som en af få på verdensplan en ambition om at kompensere for sit historiske CO2-aftryk, hvilket vakte stor opsigt i offentligheden. Nu gælder arbejdet vinduesproducentens fremadrettede aftryk på klimaet, hvor CO2-udledningen fra fabrikker og lagre skal nulstilles i 2030.

Det kræver specialistviden og en omfattende omstilling af organisationen, fortæller Kim Jonas, direktør for energi og klima hos Velux.

"Det er et stort arbejde og kræver meget tid at høste al den energieffektivitet og etablere al den vedvarende energi, der kan være," siger han.

Derfor har selskabet indgået et partnerskab med Schneider Electric, der er specialist i energioptimering og skal sikre, at målene bliver nået.

Inden 2023 skal elektricitet til koncernen, alle fabrikker og lagre globalt bl.a. komme 100 pct. fra vedvarende energikilder. Samtidig skal systemer indsamle data for energien, så forbruget kan sænkes.

Systemerne bliver indfaset på de danske fabrikker og skal herefter udbredes globalt, så der kan sættes mål for energiforbruget for de mest krævende processer, som når glasset hærdes, rammer lakeres eller træspild suges ud med stort tryk.

Det er langt fra nyt for gruppen at arbejde med energiforbruget. De sidste ti år er CO2-udledningen reduceret med 59 pct. mod målet om at nå 50 pct.

Men erfaringerne har ifølge Kim Jonas afsløret en væsentlig barriere.

"Det har været svært at sikre fremdrift med den normale organisation, fordi produktionen skal holdes kørende, og der kommer nye produkter hele tiden. Hvis man skal lave et skifte og accelerere CO2-reduktioner yderligere hen mod nul, som vi vil gøre på få år, bliver man nødt til at mande op og finde en partner," siger han med henvisning til Schneider.

Derfor har Velux nu udpeget energiteams på alle fabrikker, hvor ansatte skal sikre kontakten med Schneider. Samtidig er der nedsat en energikomité globalt med supplydirektør Jörn Neubert i spidsen for at sikre en global udrulning af energiprojektet.

"Den samme organisation spejler vi på alle fabrikker med den lokale leder for bordenden og et hold af linje- og energiledere til at hjælpe. Dermed får vi integreret det fuldstændig og sikret fremdrift," siger Kim Jonas.

Den grønne strøm i Europa bliver sikret gennem såkaldte PPA-aftaler, der tilføjer ny vedvarende energi, og som flere selskaber satser på efter hård kritik af markedet for grønne certifikater. I USA og Kina undersøger selskabet muligheden for at etablere egne solcelleparker for at erstatte strøm produceret med fossile brændsler.

"Der vil stadig være en rest strøm, hvor vi køber certifikater. Det er ikke den optimale løsning, som vi prøver at fase ud hurtigst muligt," siger han.

Et andet aspekt er økonomi. Uden dedikeret kapital risikerer energiprojekterne ifølge Kim Jonas at blive overtrumfet af andre. Derfor har Velux lavet en klimafond på et trecifret millionbeløb, der er målrettet lokale budgetudvidelser. Beløbet er en del af den milliard, som koncernen har sat af til bæredygtighed det næste årti.

"Hvis man ikke favoriserer energiprojekterne, kan de tabe til andre projekter, som har lavere tilbagebetalingstid eller større strategisk vigtighed i forhold til at levere til markedet," siger han og peger på, at en længere tilbagebetalingstid på energiinvesteringer også er tilladt.

Et solcelleanlæg har f.eks. op til ti års tilbagebetalingstid og energieffektiviseringer op til seks år.

"På den måde skubber vi selv på."