Hver dag ruller flere hundrede kilo tøj over transportbåndene hos Newretex i Rødkærsbro ved Viborg. Transportbåndene er en del af en opfindelse, der skal være bindeleddet mellem den rodede tøjcontainer og de nøje sorterede tekstilrester, der kan skabe et nyt stykke tøj.
De mange kilo er imidlertid ingenting i forhold til, hvad stifter og direktør i Newretex, Rikke Bech, forventer inden for det næste år. Fra nytår skal virksomheder sortere tekstilaffald, og fra den 1. juli gælder et tilsvarende krav for private.
“Vi forventer en mangedobling. Der er enormt stor interesse allerede i dag for at behandle sit tekstilaffald på den rette måde, men fra januar forventer vi at få rigtig travlt,” siger hun og henviser til, at Newretex allerede nu kan se den kommende stigning i de aftaler, de indgår.
Mens det stadig er billigere at brænde tekstilaffald af for virksomhederne, flytter lovkravet altså tusindvis af ton over i anlæg som det hos Newretex allerede fra årsskiftet. Mens Miljøstyrelsens beregning lyder på 40.000 ton affald årligt, ender andre beregninger på væsentligt højere tal.
Nye krav til både private og virksomheder om at frasortere tekstiler ventes at medføre store mængder tekstilaffald allerede fra 2023. En del af de mindst 40.000 ton tekstilaffald, Danmark årligt producerer, kan udnyttes til nye tekstiler, men det kræver grundig sortering af affaldet. Det løses oftest ved håndsortering i dag, men den store stigning i affaldsmængderne vil kræve større kapacitet end i dag.
Under alle omstændigheder får Rikke Bech behov for at udvide anlægget i Rødkærsbro. Det kan i dag sortere 10-15 ton hver uge kun ved arbejde i dagtimerne. En udvidelse – både af anlægget og af arbejdstiderne – skal derfor få Newretex til at følge med.
“Vi begynder at bygge til januar, og inden slutningen af tredje kvartal vil vi gerne kunne sortere 20.000 ton om året i dagtimerne. Det har vi slet ikke plads til at gøre, hvor vi er nu,” siger hun om virksomhedens anlæg, der med andre ord vil kunne dække halvdelen af landets behov, hvis Miljøstyrelsens tal står til troende.
Det nye anlæg skal optimeres på baggrund af virksomhedens erfaringer, for den robot- og kamerastyrede sortering af tøj er Rikke Bechs egen opfindelse sammen med ansatte og samarbejdspartnere.
Før sin tid som direktør med udvidelsesplaner var hun designer i tekstilbranchen og arbejdede i nogle af landets største tekstilvirksomheder.
“Jeg elskede at være med til at skabe flotte ting, men jeg lagde også hurtigt mærke til, at det tøj, vi skabte, hurtigt mistede værdien, så snart det var solgt. Det bliver brugt i ganske kort tid og dukker op i genbrugsbutikker, mens det måske er en halv sæson gammelt,” husker Rikke Bech.
Det gjorde hende interesseret i, hvordan tekstilerne kunne få nyt liv.
“Jeg undersøgte de genanvendelsesteknologier, der fandtes, og de skal alle bruge et nøje sorteret input for at fungere. Det manglede på markedet og jeg havde en idé om, at det kunne automatiseres, og at der kunne komme en interessant økonomi i det, hvis man skalerede det,” siger hun.
Og netop skaleringen giver de kommende reguleringer god mulighed for, vurderer professor i bæredygtighed, innovation og politik ved Aalborg Universitet, Arne Remmen, som dog understreger, at han ikke kender Newretex specifikt.
“Når der kommer regulering ind og stiller krav om at genanvende tekstiler fiber til fiber, betyder det både, at der er et stort behov for sortering, og at der er stort potentiale,” siger han om virksomheder som Newretex.
“Man kan godt tro, at tekstiler er et simpelt produkt, men det findes i så mange blandinger, som man skal skelne imellem,” konstaterer han og peger på, at man tidligere har brugt flere tekstiler af monomaterialer såsom bomuld, mens syntetiske materialer og blandinger er blevet mere udbredte.
Rikke Bechs opfindelse består af en række kameraer, der identificerer forskellige typer tekstiler og robotter, der sorterer tekstilerne længere ned af samme transportbånd. Særlige sensorer kigger på tekstilerne i det nærinfrarøde spektrum og kan derfor afgøre, hvad et stykke tekstil består af.
Det bliver til sortering i 31 forskellige kategorier såsom 100 pct. bomuld, 60 pct./40 pct. bomuld/polyester-blanding, akryl-uld-blanding osv. Hertil kommer, at hver kategori er farveopdelt, så det færdige produkt bliver direkte brugbart til at producere nye tekstiler. Eksempelvis er helt hvid bomuld og blå nuancer efterspurgte, fremhæver Rikke Bech.
“Jeg lagde også hurtigt mærke til, at det, vi skabte, hurtigt mistede værdien
Rikke Bech, adm. direktør, Newretex
“Den mest interessante forretning for os er de kategorier, der kan blive til nye tekstiler. Prisen er højere, når det kan ende tilbage i tekstilbranchen, men downcykling er også interessant for de kategorier, som ikke kan blive til tekstiler igen,” siger hun og fremhæver blandingen af akryl og uld som særligt brugbar i tekstilbranchen.
“Målet for mig er, at vi kan være med til at gøre det muligt stadig at producere tekstiler, men at vi kan gøre det bedre. Min drøm er, at det kan blive til tøj igen på en mere bæredygtig måde end tidligere,” fortsætter Rikke Bech.
De færdigsorterede tekstiler skal typisk optrævles, så de kan bruges til nyt stof. Denne del af processen bliver en del af det nye anlæg hos Newretex, men løses i dag af en partner.
De store mængder tekstiler, der er på vej, og det hul i markedet, som Rikke Bech identificerede fra virksomhedens begyndelse, betyder, at hun ikke selv ser mange konkurrenter om buddet. Flere steder i Danmark bliver tekstiler håndsorteret, og en enkelt svensk virksomhed benytter en teknologi, der ligner den hos Newretex.
