Vattenfall var gået grundigt til værks.
Den svenske energikoncern kender det danske havvindmarked indgående og havde regnet længe på de nye milliardprojekter, inden buddene blev afleveret.
Alligevel var der én ting, der kom bag på selskabet: At det ryddede bordet i det danske havvindudbud.
“Vi føler os komfortable med vores bud på de danske projekter. Vi går ikke blinde ind i dem,” siger Vattenfalls danske direktør, Anne Mette Traberg, og tilføjer:
“Vi var måske lidt overraskede over, at vi vandt begge udbud. Vi er superstolte og glade. Det er et boost for Vattenfall i Danmark.”
Med sejren i august blev den svenske energikoncern den store vinder af det danske havvindcomeback.
Nu skal Vattenfall føre to nye milliardprojekter ud i livet, i en tid hvor havvindindustrien stadig slikker sårene efter flere kriseår.
I et interview sætter Anne Mette Traberg for første gang ord på den danske sejr, planerne for de to projekter og den debat om kinesiske vindmøller, som er genantændt.
Et comeback
Børsen møder hende på 18. etage på energikæmpens kontor i Ørestad, hvor mødelokalerne deler navne med de fem havvindparker, Vattenfall har opført i Danmark.
Senest i 2032 skal de næste to stå færdige. Parker, der med en samlet kapacitet på 1,8 gigawatt skal kunne levere strøm til 1,8 mio. husstande.
“Jeg håber, der er tale om et comeback for industrien. Jeg håber, at Danmark fortsætter med at være foregangsland for resten af Europa. Danmark har virkelig vist fokus den her gang. Det er det, der er behov for: At man gør, hvad man siger, at man holder kursen,” siger hun.
Udbuddet af de to parker, der blev afgjort i august, står i skarp kontrast til det historisk store danske havvindudbud i 2024, hvor ingen selskaber valgte at byde.
FAKTA
En særlig støttemodel
- Contract for Difference (CFD) er en særlig støttemodel, som nu bl.a. er indført i Polen, Storbritannien, Nederlandene og Danmark. På dansk omtales den også som differencekontrakt.
- Staten garanterer en afregningspris på elproduktionen over 20 år. Afregningsprisen fastsættes gennem havvindudbud, hvor udviklere konkurrerer om den laveste pris pr. mulig produceret kilowatt-time.
- Hvis strømprisen, når parken er opført, er lavere end den aftalte pris, kompenseres udvikleren af staten. Hvis strømprisen er højere, skal udvikleren betale differencen til staten. Dermed afhænger støtten af udviklingen i elmarkedet.
- Modellen deler risikoen mellem staten og udvikleren, der er sikret en fast, forudsigelig indtægt fra havvindparken.
- Det nye udbud benyttede for første gang i verden ikke den faktiske mængde leverede energi, men et beregnet tal for kapaciteten, når støtten skal beregnes. Det skal sikre, at en ny havvindpark ikke har incitament til at levere el, når der er for stort udbud og dermed negative eller meget lave elpriser.
- Staten havde fastsat et støtteloft på 37,6 mia. kr. for de to havvindparker, som Vattenfall nu skal opføre. Ifølge beregninger fra Green Power Denmark vil Vattenfalls bud kun udløse godt halvdelen af beløbet, hvis statens egne elprisforventninger holder.
En fiasko, som fik politikerne til at ændre vilkårene markant og indføre såkaldte differencekontrakter, hvor staten garanterer udviklerne en fast pris for strømmen.
Denne gang var der henholdsvis fem og to bydere på de to parker, der skal opføres i Nordsøen og Kattegat. For Anne Mette Traberg er den fornyede interesse og de ændrede politiske vilkår et tegn på, at havvindindustrien bevæger sig videre trods kriseårene.
“Jeg vil tillade mig selv at være forhåbningsfuld. Vedvarende energi er super vigtigt for vores uafhængighed både som land og region. Vi har brug for den grønne energi.”
I årene efter Ruslands invasion af Ukraine blev branchen ramt af en giftig cocktail af højere renter, stigende omkostninger og flaskehalse i forsyningskæderne.
Et slag over snuden
Særligt i USA blev projekter hårdt ramt, men også i Europa blev projekter udskudt eller droppet, mens flere havvindudbud endte uden bydere.
Herunder i Danmark, hvor politikerne i 2024-udbuddet regnede med, at udviklerne skulle betale milliarder for retten til at bygge havvind. Det var ingen villige til.
FAKTA
Vattenfall
- Er en af Europas største energikoncerner. Selskabet har aktiviteter inden for havvind, landvind, solenergi, vandkraft, atomkraft, eldistribution og energihandel.
- Etableret i Sverige i 1909 og er ejet af den svenske stat.
- Opererer primært i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien.
- Har omkring 21.000 ansatte globalt.
- Havde i 2025 en omsætning på 235 mia. svenske kroner og et overskud på 19,7 mia. svenske kroner.
“Man var måske lidt for overambitiøse i forhold til, hvordan man ville tjene penge på havvind. Også fra regeringens side. Samtidig steg renterne og leverandøromkostningerne gevaldigt. Det var den perfekte storm, der kulminerede på én gang,” siger hun og fortsætter:
“Det gjorde det rigtig svært at have en dialog omkring grøn energi, for det blev jo virkelig dyrt. Jeg håber ikke, vi ender der igen. Men jeg synes, det virker til, at industrien som helhed har fået mere styr på, hvordan vi håndterer den slags udfordringer.”
Landechefen er ikke helt klar til at afblæse krisen for havvind. Det er stadig nødvendigt at udøve rettidig omhu. At blive dygtigere til at omstille sig hastigt skiftende forhold på markedet.
“Vi har fået et slag over snuden som industri. Vi skal tage små skridt og være lidt mere omhyggelige frem for bare at løbe derudad,” siger hun.
Aggressive bud?
Vattenfall vandt de danske havvindparker foran flere store energiudviklere. Herunder danske Ørsted, som havde budt på én af parkerne, samt bl.a. tyske RWE, der er verdens næststørste havvindudvikler.
Analysehuset Aegir Insights vurderede i august, at Vattenfalls budpriser var lavere end forventet og “relativt aggressive” sammenlignet med de priser, der er set i flere af de nyere havvindudbud i Europa. Det samme vurderede flere Ørsted-analytikere, som samtidig pegede på, at udfaldet viser, at konkurrencen om de mest attraktive projekter er intakt.
Hos Vattenfall afviser Anne Mette Traberg imidlertid, at selskabet har presset buddene.
Flere gange under interviewet fremhæver hun, at Vattenfall, der er ejet af den svenske stat, generelt er et forsigtigt selskab.
Og at energigiganten samtidig har nogle særlige fordele i Danmark, hvor den allerede har erfaring, infrastruktur, flere hundrede ansatte og et etableret leverandørnetværk.
“Vi er omhyggelige, når vi udregner vores forretningscase. Det har vi også været i den her situation,” siger hun og fortæller, at økonomien kun er blevet bedre af, at Vattenfall nu skal opføre to i samme land på samme tid:
“Skalafordelene vejer tungt. Vi har infrastrukturen på plads. Så vi synes ikke, vi har været aggressive,” siger hun.
Ifølge Anne Mette Traberg er usikkerhed om blandt andet inflation, priser og leverancer samtidig forsøgt regnet ind i projekternes økonomi. En disciplin, som kun er blevet vigtigere efter de udfordrende år i industrien.
“Vi kan selvfølgelig ikke styre inflation eller at det er svært at få leverancerne frem. Men det er integreret i vores forretningscase. Vi ser ikke nødvendigvis ind i en stabil fremtid. Sådan er det at drive forretning,” siger hun.
Anne Mette Traberg afviser, at Vattenfall har accepteret et lavere afkast for at sikre sig sejren af de to parker, som hver især vil koste et tocifret milliardbeløb at opføre.
“Parkerne lever op til de afkastkrav, vi normalt stiller. Ellers havde vi ikke fået det godkendt af vores bestyrelse,” siger hun.
Kina-spørgsmål spøger
Afgørelsen af statens milliardstore udbud om havvindmøller har samtidig fået debatten om brugen af kinesiske vindmøller til at blusse op igen.
Mens der fra flere sider advares mod at lukke de kinesiske producenter ind på markedet, banker de fortsat på og vil have en bid.
Derfor var et nærliggende spørgsmål til Vattenfall umiddelbart efter energiselskabets sejr i de danske udbud også, om den svenske energigigant ville gøre brug af kinesiske producenter i de danske projekter.
Dengang ville Vattenfall ikke afvise det overfor Finans. Det vil Anne Mette Traberg stadig ikke.
“Vi har ikke besluttet os for, hvilke leverandører vi vil bruge. Vi har en rigtig god relation til nogle leverandører, som vi har tidligere erfaring med. Men vi har ikke taget beslutningen endnu,” siger Anne Mette Traberg.
Men er det en reel overvejelse?
“Vi udtaler os ikke om det, fordi vi ikke har taget stilling endnu. Men vi er et statsejet svensk firma, og vi er generelt meget forsigtige.”
Modstanden mod de kinesiske producenter er ikke ny.
Men samtalen har de senere år ændret sig. Hvor det førhen handlede mere om unfair konkurrence og kinesisk statsstøtte, så handler samtalen i dag om især sikkerhedspolitik og geopolitik. Og om frygten for, at Europa opbygger endnu en afhængighed i energimarkedet, hvis først Kina bliver lukket ind.
Det er også en overvejelse, Anne Mette Traberg gør sig, fortæller hun på spørgsmålet om, hvordan Vattenfall ser på den sikkerhedsmæssige og politiske risiko ved kinesiske vindmøller.
“Vi kommer selvfølgelig ikke til at installere noget, der kan fjernstyres eller på nogen måde udgør en sikkerhedsrisiko. Det siger sig selv. Vores leverandører kommer til at skulle overholde alle de krav, myndighederne stiller til kritisk infrastruktur.”
Tror I, det kan gå hånd i hånd med kinesiske møller?
“Det kan vi ikke udtale os om endnu. Vi har som sagt ikke besluttet os for leverandører endnu,” siger hun.
Brug for Europa
Til gengæld vil Anne Mette Traberg gerne fortælle, at det altid har været ambitionen, at så meget som muligt skal komme fra lokale leverandører, når Vattenfall bygger vindmølleparker.
Og den europæiske værdikæde – og de dertilhørende priser – er også ved at stabilisere sig igen efter kriseårene, påpeger hun.
“Vi vil også så vidt muligt gå efter dansk arbejdskraft og danske leverandører til vores kommende parker. Det har vi altid gjort. Og historisk viser erfaringer fra vores andre projekter, at det skaber ringe i vandet, der spreder sig lokalt,” siger Anne Mette Traberg.
Danmark er ifølge landechefen stadig “absolut” førende på markedet for havvind.
Og det er kun blevet cementeret af udbuddet i august, der ifølge Anne Mette Traberg nu kan blive inspiration for andre europæiske lande.
“Jeg synes, vi som land kan være stolte. Vi skal fortsætte det fokus, vi har. Så tror jeg også, at andre lande kommer ind i kampen. Vi kan ikke gøre det alene i Danmark. Vi har brug at få hele Europa med,” siger hun.