Et rent drømmescenarie.
Sådan beskriver energiselskabet Vattenfalls danske kommunikationschef, Rasmus Helveg Petersen, den opgave, der ligger foran selskabet.
Vattenfall blev tirsdag kåret som vinder af regeringens udbud om at bygge to fremtidige havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og Kattegat med hjælp fra et milliardtilskud fra staten.
“Danmark er det bedste sted i verden at bygge havvind, fordi havbunden er mest velegnet, og vinden er bedst. For en havvindsudbygger er det et rent drømmescenarie at få lov til at bygge så store parker i Danmark,” siger kommunikationschefen til Børsen.
Parkerne, der senest i 2032 skal være færdigopført, vil samlet set kunne levere strøm svarende til elforbruget for mindst 1,8 mio. danske og europæiske husstande.
Vi synes, at politikerne har leveret rammer, der gør det muligt at realisere projekterne
Rasmus Helveg Petersen, kommunikationschef, Vattenfall Danmark
Udbuddet er det første, siden regeringens seneste udbud tilbage i 2024 floppede, og hvor ingen selskaber valgte at byde ind på at opføre havvindmølleparker i seks forskellige havområder. Dengang pegede branchen bl.a. på stigende omkostninger forbundet med opførelsen af havvindmølleparker.
Fiaskoen fik myndighederne til at gå i dialog med branchen, og konklusionen lød, at det ville være nødvendigt med statsstøtte fremover. En konklusion, der nu har udmøntet sig i et samlet budgetloft på 52,4 mia. kr. for i alt tre havvindmølleparker – herunder de to, Vattenfall tirsdag har vundet kontrakten på.
Flere bydere
Statsstøtten lader også til at have givet pote: I alt to virksomheder har budt ind på parken Nordsøen Midt, mens fem har budt ind på parken Hesselø, der skal ligge i Kattegat. Og i begge tilfælde var Vattenfalls bud altså billigt.
Det er endnu uklart, hvem de andre bydere har været, men Ørsted og tyske RWE bekræfter over for Børsen, at selskaberne er blandt byderne.
Hos Vattenfall fortæller Rasmus Helveg Petersen, at man i kølvandet på udbuddet i 2024 har været i en “meget grundig” dialog med både Energistyrelsen og de danske politikere for at forklare, hvordan et udbud set med en operatørs øjne bør se ud.
“Fra politisk side har man haft et brændende ønske om at få de her parker op og stå, og der er i den grad blevet lyttet til branchen. Det er mundet ud i en pakke, der er langt mere attraktiv både i forhold til statsstøtten og på en række andre områder,” siger Rasmus Helveg Petersen.
FAKTA
En særlig støttemodel
- Contract for Difference, eller cfd, er en særlig støttemodel, som nu bl.a. er indført i Polen, Storbritannien, Nederlandene og Danmark. På dansk omtales den også som differencekontrakt.
- Staten garanterer en afregningspris på elproduktionen over 20 år. Afregningsprisen fastsættes gennem havvindudbud, hvor udviklere konkurrerer om den laveste pris pr. mulig produceret kilowatt-time.
- Hvis strømprisen, når parken er opført, er lavere end den aftalte pris, kompenseres udvikleren af staten. Hvis strømprisen er højere, skal udvikleren omvendt betale differencen til staten. Dermed afhænger støtten af udviklingen i elmarkedet.
- Modellen deler risikoen mellem staten og udvikleren, der er sikret en fast, forudsigelig indtægt fra havvindparken.
- Det nye udbud benytter for første gang i verden ikke den faktiske mængde leverede energi, men et beregnet tal for kapaciteten, når støtten skal beregnes. Det skal sikre, at en ny havvindmøllepark ikke har incitament til at levere el, når der er for stort udbud og dermed negative eller meget lave elpriser.
I det seneste udbud er der fjernet flere spørgsmål om usikkerhed, der før spøgte – bl.a. omkring håndteringen af miljøforhold og de dertilhørende omkostninger. Samtidig er der indført den såkaldte differenskontrakt – eller CFD – der sikrer en minimumpris for strømmen, hvilket ikke var en del af udbuddet i 2024.
Det er alt sammen tiltag, der gør projekterne langt mere attraktive for en operatør som Vattenfall, påpeger Rasmus Helveg Petersen.
Samtidig ser hele markedet for havvind også anderledes ud, end det gjorde i 2024.
“Jeg tror, at den model, vi ser i Danmark, kommer til at danne skole for fremtidige udbud i lande som Holland og Tyskland. Den danske model vil sprede sig. Og det kan give et boost til hele markedet,” siger Rasmus Helveg Petersen.
Gigantisk opgave
Trods bedre markedsforhold og et markant forbedret udbud underkender Rasmus Helveg Petersen dog ikke den opgave, der nu venter Vattenfall.
Det er en opgave, han kalder “gigantisk” og fyldt med udfordringer undervejs.
“Men vi har budt på at bygge parkerne, fordi vi føler os fuldstændig sikre på, at vi både kan bygge og drive dem succesfuldt. Vi synes, at politikerne har leveret rammer, der gør det muligt at realisere projekterne. Det betyder, at vi nu kan se frem til at levere enorme mængder vedvarende energi,” siger Rasmus Helveg Petersen.
De to havvindparker er de første af i alt tre, der blev vedtaget politisk aftale om sidste år. De to parker får kapacitet på henholdsvis 1 GW og 0,8 GW.
Om to år er der budfrist på en tredje havvindmøllepark i Nordsøen, der er planlagt til en kapacitet på 1 GW. Til sammenligning er der i dag 17 etablerede havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 2,6 GW. De tre foreslåede parker vil altså fordoble den nuværende kapacitet.