Et ton tekstil om dagen. Så meget har DFD, der tidligere hed De Forenede Dampvaskerier, i gennemsnit kasseret hver eneste dag i mere end 15 år.
I løbet af de sidste 12 år har der været små initiativer med at genanvende tøjet. F.eks. et samarbejde med Klaus Samsøe, der står bag tøjmærket Samsøe & Samsøe. Eller designstuderende, der har fået nogle kilo tøj fra DFD's lager i Skovlunde at eksperimentere med. Tanken om at genanvende tekstil var med andre ord ikke ny for adm. direktør Anders Thorgaard, da han i 2019 bestemte sig for, at upcyclingen, altså genanvendelsen af DFD's tekstiler, skulle nå et nyt niveau. Og at det daglige ton tekstil skulle opbevares frem for at ryge på forbrændingen.
“Det er enorme mængder tekstil, vi får ind og bruger og vasker, og det er enorme mængder, vi skal have ud igen. Det gik op for mig, at vi skulle fokusere på at få vores eksisterende kunder til bruge de genanvendte tekstiler, ikke nye kunder,” siger han.
Derfor lancerede DFD under navnet DFD Upcy en række produkter til eksisterende kunder som restauranter og hoteller, der nu kan modtage vaskeklude lavet af udtjente håndklæder, og viskestykker og forklæder produceret af gamle duge. Ligesom de ansatte på coronatestcentrene nu er iklædt jakker lavet af gamle hospitalsdyner.
Normalt vaskes et tekstil hos DFD 200 gange, hvorefter det bliver kasseret. Med genanvendelsen ryger de samme stykker tekstil nu i ny form til 200 yderligere vaske. Det vil sige, der spares CO2, når man udnytter det samme stykke tekstil igen frem for at producere mere. Det betyder imidlertid ikke, at processen er billigere, når det kommer til kroner og øre. Det er også grunden til, forklarer Anders Thorgaard, at DFD ikke for længst har kastet sig ud i endnu mere genanvendelse.
“Det er vanskeligt, besværligt og kostbart at upcycle, og det gør priserne højere. Vi vil gerne formidle budskabet om en cirkulær økonomi, men lige nu tjener vi ikke på det,” siger han.
Priserne på de genanvendte produkter kan variere fra 20 pct. og helt op til en fordobling af prisen. Udgifterne går til sortering af tøj og transport af tøjet til og fra systuerne i Europa, som er valgt for at minimere CO2-udledningen ved transporten.
Målet er at anvende 100 pct. af de brugte tekstiler senest i 2025. Sidste år anvendte DFD 37 pct. af de kasserede tekstiler.
