Danske brintproducenter har længe efterlyst et klart svar fra Forbundsdagen i Berlin.
Er Tyskland stadig interesseret i den grønne brint, som Danmark har satset stort på og lige nu står på spring for at levere?
Nu kommer der endelig positive signaler: Den tyske regering har nemlig meldt sig klar med 10 mia. kr. til at støtte importen af grøn brint gennem brintrøret.
Ifølge Jacob Krogsgaard, adm. direktør i brintfirmaet Everfuel, er det en vigtig brik for at få bygget rørforbindelsen til Tyskland og få sat skub i det danske brintmarked.
“Det er vanvittigt godt nyt. Det kan forhåbentlig få snebolden til at rulle, fordi det kan være med til at lukke hullet mellem, hvad det koster at producere brint, og hvad kunderne vil betale. Hvis det sker, så kan vi og vores kunder booke plads i brintrøret. Og så kan Energinet trykke på speederen og begynde at pløje røret ned gennem Danmark,” siger han.
Prisen på grøn brint og betalingsvilligheden hos kunderne har længe været en udfordring, og meldingen fra den tyske regering kommer oven på et langt sejt træk for det danske brintmarked.
For få år siden blev området udråbt som et nyt dansk eksporteventyr, og der blev givet hånd på at bygge et brintrør mellem Danmark og Tyskland, som har hårdt brug for brinten til at opnå klimamål og opretholde konkurrenceevne.
Men siden har branchen lidt under konkurser, droppede projekter og nedskaleringer, mens brintrøret er blevet forkortet og forsinket.
Planen er stadig at føre et rør gennem Danmark og ned til den tyske grænse. Men de danske producenter kan ikke forpligte sig til at bruge røret, før de tyske aftagere er klar til at købe brinten. Og de har ventet på tydelige politiske signaler fra regeringen i Berlin.
Der mangler noget
De sidste betingelser for støtten på de 10 mia. kr. mangler stadig at falde på plads, men planen er, at de bliver en del af et særskilt auktionsvindue i EU’s brintbank, som støtter brintprojekter.
Producenter, der kan levere grøn brint gennem det planlagte rør mellem Danmark og Tyskland, kan søge om støtten, og målet er at gøre brinten billig nok til, at den er økonomisk rentabel for de tyske aftagere.
Jacob Krogsgaard er klar til at ansøge om at få en bid af milliarderne fra Tyskland med sit projekt Frigg, der ligger i Vejen, når udbudsvinduet åbner. Planen er, at det skal have en produktionskapacitet på op mod 2 GW, når det står klart.
Der er ingen tvivl om, at det er et afgørende skridt for, at enderne kan mødes i forhold til at få bygget brintrøret
Michael Madsen, afdelingschef for power-to-x-området, Green Power Denmark
Selvom Jacob Krogsgaard er optimistisk over udsigten til den tyske finansiering, så understreger han samtidig, at det kun løser en del af udfordringerne. Der mangler stadig klare krav til tysk industri om at skifte fra naturgas til grøn brint.
Det kræver, at den tyske regering implementerer det såkaldte VE-III-direktiv fra EU, der vil pålægge landet og virksomhederne at øge brugen af grønne brændsler.
“Først når det er på plads, ved kunderne, at de skal købe brint. Og så kan vi for alvor starte dialogen og få projekterne i Danmark i gang,” siger Jacob Krogsgaard.
Et stærkt signal
Selvom den sidste del ikke er på plads, er der også glæde at spore over de nye meldinger fra den tyske regering hos brancheorganisationen Green Power Denmark.
“Der er ingen tvivl om, at det er et afgørende skridt for, at enderne kan mødes i forhold til at få bygget brintrøret,” siger Michael Madsen, der er afdelingschef for power-to-x-området.
Senest i december 2026 skal danske producenter have meldt ind, hvor meget de vil forpligte sig til at bruge røret. Bookingkravet for at bruge røret er i dag på 500 MW.
Udover Everfuel har også CIP og Morgen Energy vist interesse for at eksportere brint gennem rørledningen til Tyskland.
Selvom branchen ikke har haft en nem start, og der er blevet skruet gevaldigt på ambitionerne, så er grøn brint ifølge Michael Madsen stadig essentiel i den grønne omstilling.
“Det er en vigtig løsning for at indfri EU’s klimamål og for at få omstillet den tunge industri og transport væk fra importerede fossile brændstoffer. I nogle sektorer kan elektrificering være mest effektiv, men brint er uundværlig i for eksempel stål, raffinaderier og produktion af power-to-x-brændsler til fly og skibe.”
