Tunge erhvervsprofiler investerer i robotiværksætter

Robot-startuppen Seasony har hevet 11 mio. kr. hjem i en ny investeringsrunde, og bag millionerne står en række tunge investorer.

Blandt dem er Ganni-stifter Nicolaj Reffstrup, Vagn Ove Sørensen, der blandt sine mange bestyrelsesposter er formand hos CNH Industrial, der fremstiller jordbrugsredskaber og maskiner, DI’s bestyrelsesformand Klaus Holse og Torben Wind, der var med til at stifte Navision, som blev solgt til Microsoft.

Pengene går til at effektivisere produktionen i vertikale farme, som er Seasonys eksistensgrundlag.

“Den her investeringsrunde er virkelig en milepæl for os, så vi kan lykkes med vores mission om at gøre indendørs landbrug mere profitabelt og bæredygtigt gennem robotteknologi,” siger Christopher Weis Thomasen, adm. direktør i Seasony.

Seasonys robotter er lavet til at trille rundt i store lagerrum, hvor reoler fyldt med spirende tomater, urter og salater er stablet oven på hinanden for at spare plads. Groft sagt er det sådan, vertikale farme fungerer – og robotterne skal gøre den komprimerede plantedyrkning endnu mere effektiv.

“Lige nu har vi udviklet en ret simpel lagerrobot, som kan tage plantekasserne ind og ud fra reolerne på alle etager. Men fremover skal robotterne via sensorer også kunne måle temperatur, luftfugtighed og CO2-aftryk for den enkelte plante,” siger Christopher Weis Thomasen.

Funktionerne vil ifølge Seasony både fjerne transportopgaver og give et indblik i problemer med planternes vækstmiljø, som øjet endnu ikke kan opfange. Det vil skubbe omkostningerne ved vertikale farme godt ned og øge produktionen, mener Christopher Weis Thomasen.

Seasony er stiftet af ham selv og de to barndomsvenner Erkan Taskiran og Servet Coskun i 2018. Da Børsen talte med trioen tilbage i slutningen af2020, havde de netop gennemført en kapitalrejsning på 5 mio. kr. til at udvikle robotterne.

De havde også sat en klar deadline: Et år ude i fremtiden ville de første robotter være solgt.

Første ordre gik dog først igennem året efter – men det har ikke svækket Seasonys gejst. I alt har de leveret seks robotter, der udlejes for 30.000 euro om året pr. styk. Nogle af dem kører rundt hos virksomheden Onna Greens, der driver en vertikal farm i Norge. Et par stykker mere er ved at blive pakket til en farm i England, og flere aftaler kan være på vej flere steder i verden, siger han.

“Lige nu taler vi med mulige kunder i Sverige og Sydøsteuropa. Vi er også begyndt at kigge mod flere lande i Mellemøsten, blandt andet Saudi-Arabien og Emiraterne,” siger Thomasen.

Men før ambitionerne om at kunne bruge data til at hjælpe farmene med at producere mere kan realiseres, skal Seasony have færdigbygget et datavisualiseringsværktøj, som de i øjeblikket har udviklet en prototype på.

“

Den her investeringsrunde er virkelig en milepæl for os

Christopher Weis Thomasen, adm. direktør, Seasony

Længere ude i fremtiden vil Seasony gerne udvikle sig til at blive en platform for alle mulige robotteknologier og virksomheder, der kan skabe værdi for landmænd, som dyrker vertikale farme. Lige nu er Seasony blandt andet i dialog om at samarbejde med en virksomhed, der høster frugter og bær med en robotarm.

Fordelene ved vertikalt landbrug er ifølge Christopher Weis Thomasen mange. Der er selvfølgelig pladsbesparelsen, men også det lukkede miljø i en hal mindsker risikoen for, at uønskede bakterier eller utøj sniger sig ind mellem planterækkerne. Desuden kan den styrede belysning, vanding og temperatur sikre, at man kan høste måske 10-12 gange på et år i stedet for et par gange ude på markerne.

Men der findes også udfordringer ved metoden. Professor med speciale i plantefysiologi Carl-Otto Ottosen ved Aarhus Universitet har tidligere udtrykt sinskepsisover for vertikale landbrug til Børsen, da prisen og CO2-aftrykket for at producere grøntsager i vertikale landbrug er langt højere, end når man sammenligner med danske væksthuse og gartnerier.

Omvendt har Jakob Lave, fhv. udviklingschef i Landbrug og Fødevarers innovationshus Seges, forholdt sig mere positivt ved tanken om at gå forrest i at udvikle ny teknologi inden forområdet.

Det er dog ikke alle afgrøder, der egner sig lige godt til livet som etageplante. I princippet kan man dyrke alt, siger Christopher Weis Thomasen, men typisk holder man sig til de finere planter som bladgrønt og urter. Nogle landmænd er begyndt at arbejde med planter med frugtlegemer, såsom jordbær, men om kalorietunge afgrøder som kartofler vil fungere, er mere usikkert, mener han. De er i forvejen billige at producere på markerne, så måske vil det ikke kunne betale sig.

“Men det kunne godt være en mulighed på lang sigt, og eksperimenterne derude er mange. Vi er lige blevet kontaktet af et projekt, der dyrker bomuld. Så det er virkelig spændende at følge udviklingen,” siger han.