BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Her bliver salat dyrket indendørs i bakker i mange lag og uden brug af jord: Nyt firma vil tiltrække 400 mio. kr.
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det vertikale landbrug Nordic Harvest har store planer om at ekspandere til resten af Norden, fortæller stifter, der vil sparke døren ind til pensionsmidler

Til januar bliver de første salathoveder og krydderurter fra det vertikale landbrug Nordic Harvest høstet efter flere års forberedelser og syv måneders byggeri af farmen i Høje Taastrup uden for København. Her bliver salat dyrket indendørs i bakker i mange lag og uden brug af jord.

Står det til stifter og adm. direktør Anders Riemann forbliver Danmark ikke ene om et vertikalt landbrug, der på sigt skal kunne producere 1000 ton grønt om året. I løbet af de kommende år skal konceptet eksporteres til flere lande i Norden og vest for Storebælt. Det kræver dog en helt central milepæl for virksomheden. Først skal konceptet bevise sit værd, når de første salater og krydderurter lander på markedet i begyndelsen af 2021. Det er afgørende, at forbrugerne tager kvaliteten af vores afgrøder til sig, og at vi ikke laver fejl i produktionen Anders Riemann, stifter og adm. direktør, Nordic Harvest

“Det næste år forventer jeg også, at vi rammer et rundt nul. Sker det, har vi fundamentet for at tiltrække pensionsmidler, måske 400 mio. kr. fra en pensionskasse, til at udvide vores produktion i Taastrup og bygge en lignende i Finland, Norge og Sverige,” siger Anders Riemann, der regner med at lande en aftale i 2021.

Svær kommerciel balance

Udviklingen af vertikale landbrug er især foregået i New York og Californien, mens Japan og områder af Kina med mangel på jord og høj befolkningstæthed også har kastet sig ud i produktionen. Kongstanken er at lave lokal produktion af friske råvarer til et lokalområde og dermed fjerne CO2-udledning fra transport af fødevarer fra andre verdensdele. I Europa er det fortsat i mindre skala, og det vil Nordic Harvest ændre på.

I dag kan selskabet producere 250 ton grønt om året, hvilket med støtte fra pensionsmidler eller fonde som Danmarks Grønne Investeringsfond, der allerede har investeret i selskabet, skal stige til 1000 ton. Det vil ifølge Riemann sende Nordic Harvest op blandt de største i verden.

Professor Carl-Otto Ottosen ved Aarhus Universitet med speciale i plantefysiologi forholder sig mere skeptisk over for vertikale landbrug, når man sammenligner med danske væksthuse og gartnerier.

“Prisen for at producere det og fodaftrykket af CO2 er betydeligt højere, fordi man skal lave kunstlys året rundt,” siger han og peger på, at væksthuse i Danmark udnytter varmen fra solen til deres produktion.

“Der er en grund til, at meget få professionelle er gået ind i det, fordi det ikke kan betale sig kommercielt endnu. Danskerne vil ikke betale mere for fødevarer.”

Grøn strøm

Det høje energiforbrug løser Nordic Harvest i dag ved at købe 100 pct. energi fra vindmøller via certifikater, forklarer Anders Riemann.

“I takt med at den vedvarende energi bliver udbygget med flere vindmøller, jo oftere vil strømmen få negative priser om natten. Vi forbruger alt den strøm, vi kan om natten, hvor efterspørgslen er lille,” siger han.

Carl-Otto Ottosen peger på, at konkurrencen om vedvarende energi stiger de kommende år med efterspørgslen fra flere industrier som transporterhvervet. Det kan give udfordringer på sigt, hvis der ikke er nok grøn energi på markedet, vurderer han og kalder Nordic Harvest for en “sindssygt professionel” spiller.

Han har dog svært ved at se vertikalt landbrug som en stor del af fremtidens landbrug i Danmark.

“I den danske sammenhæng har jeg svært ved at se, at det får en stor rolle. Man skal altid passe på med at spå om fremtiden, men det kræver, at produktionen bliver effektiviseret, at CO2-aftrykket kommer ned, og at man finder planter, der kan tjenes flere penge på.”

Mere end bare mad

Jakob Lave, der er udviklingschef i Landbrug og Fødevarers innovationshus Seges, er mere positiv over for ambitionerne fra etagelandbruget.

“Vi har før set, at den danske fødevaretilgang er blevet et kæmpe eksporteventyr. Det er enormt spændende, om man kan eksportere teknologien og den danske måde at gøre det på til andre lande,” siger han og hæfter sig dog også ved, hvordan der kommer skala på produktionen, så det ikke bare er “salat-topping”.

Nordic Harvest vil producere lokale luksusfødevarer og kan på et område som en fodboldbane producere lige så meget, som en landmand kan på 250 baner. På sigt skal farmen også lave kål, blåbær og jordbær. Selskabet kan via recirkulering reducere vandforbruget med 90-95 pct. sammenlignet med agerjord, mens gødningsforbruget kan sænkes med 60-65 pct. Bruger ikke pesticider, kemikalier og andre stoffer. Kilde: Nordic Harvest

Dilemmaet for landmanden er ifølge Lave, hvorvidt man skal gå med eller konkurrere. Han er ikke bekymret for, at markedet for traditionelle produkter forsvinder inden for de næste ti år.

“Men jeg er bekymret for, at vi ikke lærer nok, hvis vi ikke går med. Danske landmænd og deres andelsselskaber har vundet stort på at være innovative tidligere,” siger han og peger på, at bl.a. Arla Foods lancerer plantebaserede drikke og andet protein fra græs.

De lukkede systemer skaber muligheder for at arbejde sammen med virksomheder som Novozymes og Chr. Hansen om medicin og ingredienser.

“Man kan lave rigtig meget mere end bare mad. Det er virkelig perspektivet.”

En af rådgiverne på Nordic Harvest er Rambøll, der ser et stort potentiale for teknologien, som kan være med til at løse en række udfordringer for landbruget i forhold til klimapåvirkning og andre områder.

“Men en enkelt eller ti vertikale farme løser ikke verdens problemer. Vi skal have bygget tusindvis. Vi må starte i de nordiske lande, hvor der efterspørges friske produkter af høj kvalitet året rundt,” skriver Esben Vognsen Jensen, senior chief project manager, i en kommentar.

Herefter kan konceptet eksporteres til resten af verden, lyder ambitionen. Anders Riemann fra Nordic Harvest sammenligner visionen med det danske vindmølleeventyr.

“Vi kan lave en pakke til pensionskasserne som ligner en offshore-vindmøllepark med et konstant cashflow og meget lav risiko, fordi vi producerer en afgrøde, som efterspørges sommer og vinter under både høj- og lavkonjunktur,” siger han.

“Det er afgørende, at forbrugerne tager kvaliteten af vores afgrøder til sig, og at vi ikke laver fejl i produktionen.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig