I Sydeuropa er vandet for varmt. I Norden er der for lidt af det. Og i Europas store floder synker vandstanden under fragtskibene.
Den tørre sommer har bragt både Europas energisystem og transportveje i en usædvanlig klemme. Atomkraftværker må begrænse produktionen, når kølevandet bliver for varmt, mens norske vandmagasiner har mindre vand til produktion af billig strøm. Samtidig risikerer lavvandede floder at gøre det vanskeligere og dyrere at transportere råvarer gennem Europa.
Ingen af problemerne er usædvanlige i sig selv. Det er kombinationen, der gør denne sommer særlig.
Og mens energibranchen venter på efterårets regn, breder konsekvenserne sig gennem det sammenkoblede europæiske elmarked.
“Der er rigtig mange hændelser denne sommer, som ikke er alvorlige i sig selv, men som tilsammen betyder, at elregningen er højere, end den har været længe,” vurderer energianalytiker og chefkonsulent Kristian Rune Poulsen hos brancheorganisationen Green Power Denmark.
Presset breder sig gennem elnettet
Når høje vandtemperaturer begrænser atomkraftproduktionen i Ungarn, og lave vandstande reducerer mængden af billig norsk vandkraft, mangler det europæiske elmarked produktion fra to normalt stabile energikilder.
“De hændelser breder sig hver især som ringe i vandet og forhøjer elprisen i Danmark,” siger Kristian Rune Poulsen.
De største konsekvenser mærkes dog lokalt, særligt i Ungarn.
“Ungarn er i forvejen i energiunderskud. I første omgang får de højere elpriser, men de kan også blive nødt til at rationere strømmen,” siger han.
Når Ungarn må hente mere strøm gennem forbindelserne til nabolandene, stiger efterspørgslen og dermed priserne i regionen. Det er de ringe i vandet, som til sidst også når Danmark.
Vi har brug for større fleksibilitet og mere energilagring, så vi kan udnytte den grønne strøm bedst muligt og håndtere spidsbelastninger i elforbruget
Dan Jørgensen, EU-kommissær for energi og bolig
Udviklingen i Norge er dog vigtigere for det danske energisystem end problemerne med atomkraftproduktionen i Ungarn, påpeger Kristian Rune Poulsen. Danmark er tættere forbundet med det nordiske elmarked og normalt begunstiget af billig norsk vandkraft.
“Hvis Norge får et tørt efterår, kan det blive rigtig dyrt for hele Nordeuropa, hvis der ikke er billig energi til rådighed derfra,” siger han.
Selv et tæt forbundet europæisk elnet kan ikke uden videre opveje længerevarende svigt i den lokale produktion.
“I øjeblikket er det et spørgsmål om pris og ikke forsyningssikkerhed. Men hvis efteråret bliver tørt, kan der også komme restriktioner i Norge. Regnsæsonen afgør meget, men de er kommet skidt fra start,” siger Kristian Rune Poulsen.
Europæisk ad hoc møde
Situationen i bl.a. Ungarn og Norge har fået EU-Kommissionen til at indkalde medlemslandene, de europæiske elnetoperatører og en række nabolande til et ekstraordinært møde om forsyningssikkerheden.
Konklusionen på mødet blev, at der ikke er udsigt til akut strømmangel, selvom balancen mellem produktion og forbrug ventes at være presset i den kommende uge.
Elproduktionen er allerede reduceret i flere EU-lande på grund af lave vandstande og høje vandtemperaturer, oplyser EU-Kommissionen.
Indtil videre har forbindelserne mellem landene dog gjort det muligt at sende strøm til de områder, hvor behovet er størst.
Samtidig har den høje produktion fra solceller dæmpet presset på både elsystemet og priserne midt på dagen. Udfordringen opstår især om aftenen, når solproduktionen falder, samtidig med at forbruget topper. Derfor fremhæver EU-Kommissionen behovet for mere energilagring.
På det sociale medie X skriver Dan Jørgensen, EU-kommissær for energi og bolig, at “konklusionen er klar”:
“Vi har brug for større fleksibilitet og mere energilagring, så vi kan udnytte den grønne strøm bedst muligt og håndtere spidsbelastninger i elforbruget.”
Minder om energikrisen
Flere af de samme mekanismer var i spil under energikrisen i 2022, hvor elpriserne nåede det højeste niveau i flere år.
Dengang var det Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise, der sendte gaspriserne i vejret. Samtidig var sommeren usædvanligt tør, hvilket ramte energiproduktionen i både Nord- og Sydeuropa. I dag skaber konflikten i Mellemøsten på ny usikkerhed om gaspriserne, mens tørken lægger yderligere pres på elsystemet.
Sådanne pressede perioder bliver ofte fremhævet som en svaghed ved et energisystem med en stor andel vedvarende energi. Men selv om kul- og gaskraft kunne levere mere stabil produktion netop nu, ville strømmen også være dyrere, påpeger Kristian Rune Poulsen.
“I et moderne energisystem er der gode og dårlige energiår. Det må man tage med. Havde vi ikke haft vedvarende energi i systemet, havde det været en dyrere situation, med en konstant højere pris. I dag har vi næsten gratis strøm midt på dagen, fordi solcellerne leverer masser af strøm. Det er i aften- og morgentimerne, hvor der er begrænset vedvarende energi, at priserne stikker af, men kan batterierne snart være med til at afhjælpe de værste udfordringer” påpeger han.
Samme tørke rammer transporten
Det vand, der mangler ved Europas kraftværker, mangler også under fragtskibene.
Donau er ikke blot afgørende som kilde til kølevand for blandt andet Ungarns atomkraftværk. Floden er også en vigtig transportvej gennem Central- og Østeuropa. Når vandstanden falder, rammer tørken derfor både energiproduktionen og virksomhedernes forsyningskæder.
Længere mod vest er problemet særligt tydeligt på Rhinen, der forbinder store tyske industriområder med havnene i Rotterdam og Antwerpen. Ved den centrale flaskehals nær byen Kaub er vandstanden faldet til et rekordlavt niveau.
Det betyder, at fragtskibene må sejle med mindre last, mens mere gods skal flyttes til lastbiler og jernbane. Ifølge Financial Times har flere tyske delstater midlertidigt ophævet forbuddet mod lastbilkørsel om søndagen for at begrænse problemerne for industrien.
Dermed er den omlægning af transporten, som også kan ramme danske virksomheder med dyrere fragt og forsinkede leverancer, allerede begyndt i Tyskland.
“Det rammer i første omgang de tyske virksomheder, der er direkte afhængige af flodtransporten. Men danske virksomheder kan også blive ramt, hvis de er afhængige af de tyske producenter eller af varer, der normalt transporteres den vej,” siger Hakon Iversen, branchedirektør i DI Transport.
Indtil videre har DI Transport ikke registreret lavvandet som et generelt problem for dansk erhvervsliv. Men hvis mere gods skal over på veje og jernbaner, kan mangel på kapacitet skabe flaskehalse og gøre transporten dyrere.
“Den enkelte virksomhed skal være opmærksom, hvis den er afhængig af de her transportveje. Men det afgørende er, hvor længe situationen varer, og hvor hurtigt andre transportformer kan overtage,” siger Hakon Iversen.
Risikoen viste sig tydeligt i 2018, hvor ekstremt lavt vand var med til at reducere godstransporten på Rhinen med næsten 12 pct. sammenlignet med året før, viser en analyse fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen.
Hvis alvorligt lavvande bliver et hyppigere problem, forventer Hakon Iversen, at virksomhederne gradvist vil omlægge deres transportkæder, og at mere gods vil blive flyttet til lastbiler og jernbane.
