Hvis man ikke lykkes med at udbygge elnettet i det rette tempo og på den rette måde, kan man ende med at blokere eller hæmme væksten. Det gælder både for Danmark og i vores nabolande.
Sådan lyder advarslen fra topchef i kabelproducenten NKT, Claes Westerlind.
Meldingen kommer i kølvandet på, at det statslige selskab Energinet i slutningen af januar i år meddelte, at der er udsigt til en årelang periode, hvor virksomheder ikke kan sikres tilsagn til deres projekter, når de vil omstille produktionen, åbne en ny fabrik eller opstille solceller og batterier.
Men som samfund har man et valg, mener Claes Westerlind. Enten investerer man i infrastruktur – og dermed også elnettet – og er med til at understøtte vækst, skabe nye job og give virksomheder mulighed for at etablere f.eks. nye fabrikker. Eller også gør man ikke.
“Men så må man også høste, som man har sået, i den forstand at vi så kan risikere, at væksten og jobbene kan blive placeret andre steder. Det kan være i Europa, men det kan også være på den anden side af Atlanten eller i Asien,” siger Claes Westerlind.
Problemet gør sig ikke kun gældende i Danmark. Det ser lignende svært ud i vores naboland Sverige, påpeger Claes Westerlind, der selv er svensker.
Tilslutning udfordrer mange
Claes Westerlind er langt fra alene med sin spådom om, at virksomheder kan være nødt til at flytte produktionen – og dermed både vækst og job – til steder, hvor der er bedre mulighed for at få tilslutning.
Listen over storforbrugende virksomheder, datacentre og energiparker, der vil tilsluttes det danske elnet, vokser. Energinet har tidligere fortalt Børsen, at man har arbejdet på at nedbringe ventetiderne, men at indsatsen ikke har været tilstrækkelig.
Det statslige selskab har samtidig erkendt, at nogle virksomheder ikke har kunnet få tilsagn om at få tilsluttet deres projekter. Hvor mange det reelt drejer sig om, er stadig uklart.
Vi bliver nødt til at vise robusthed og være fremsynede, når det kommer til udbygningen af den nødvendige infrastruktur
Claes Westerlind, adm. direktør, NKT
En af de virksomheder, forsinkelserne har haft direkte konsekvenser for, er Hofor. Fjernvarmeselskabet har i et tidligere interview med Børsen fortalt, at begrænsninger i elnettet allerede har ført til, at et projekt er blevet nedskaleret.
“Elnettet er den udfordring, vi tænker mest over,” lød det fra Gorm Elikofer, direktør for energiområdet i Hofor, i januar i Børsen.
I Dansk Industri er vurderingen den samme: Problemer med forsinkelser i tilslutningen til elnettet udgør en væsentlig barriere for danske virksomheder.
“Virksomheder står klar til at investere massivt i grønne løsninger, men de bliver bremset af, at udbygningen af transmissionsnettet ikke har fulgt med behovet. Hvis Danmark skal fastholde sin førerposition i den grønne omstilling, skal der langt mere fart på udbygningen af elnettet,” skrev Troels Ranis, vicedirektør i brancheorganisationen, i en mail til Børsen i januar.
Kan lade sig gøre
Som kabelproducent har NKT også Energinet som kunde. Derfor har selskabet en naturlig interesse i, at udbygningen af elnettet tager fart – for en langsom udbygning kan godt få konsekvenser for et selskab som NKT.
I det store billede er Energinet dog ikke en stor kunde for NKT lige nu.
“Det er mere alvorligt for samfundet generelt som helhed,” siger Claes Westerlind.
“Vi bliver nødt til at vise robusthed og være fremsynede, når det kommer til udbygningen af den nødvendige infrastruktur.”
Og det kan sagtens lade sig gøre, hvis man spørger topchefen. Han peger på det storstilede energiprojekt Energiø Bornholm, der – hvis det gennemføres – står til at blive danmarkshistoriens største energiprojekt.
Planen er at opføre havvindmøller, der med en samlet kapacitet på 3 gigawatt strøm kan forsyne 3 mio. husstandes årlige elforbrug på både Sjælland og i Tyskland.
“På Energiø Bornholm har vi faktisk set politikere, der tager ansvar og har indset, at vi er nødt til at træffe en beslutning om, hvor vi vil hen – for Danmarks og Europas evne til at konkurrere de næste fem til ti år,” siger Claes Westerlind.
