Tommy Ahlers har skrevet sin nye drejebog: Fra et kontor på Holmen vil han skabe klimamilliardærer

Sommerhuset i Hornbæk Plantage gav ro. Den første weekend i august 2021 var Tommy Ahlers kørt afsted for at ransage sit hoved og det dilemma, han havde tænkt over hele sommeren.

To dage efter annoncerede den daværende klimaordfører for Venstre, at han forlod Christiansborg. Sagde farvel til den politiske verden, han var trådt ind i lige så brat, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ringede ham op i maj 2018 med tilbuddet om at blive uddannelses- og forskningsminister.

Særligt i tiden som oppositionspolitiker oplevede han til gengæld, hvordan det politiske spil stod i vejen for de reelle beslutninger, der skulle gøre noget godt for klimaet.

“Jeg syntes jo dengang, og det synes jeg nok stadigvæk, at jeg gav op. Jeg har haft fornemmelsen af, om jeg er enquitter? Men nej, for nu skal jeg noget andet, hvor jeg rent faktisk kan være med til at skabe de forandringer, der er brug for,” siger Tommy Ahlers.

Han har sluset sig tilbage i sit vante univers, hvor “fede deals på brugte kontormøbler” fylder mere end ministerbiler og blåsorte slips. Den jurauddannede iværksætter, der fravalgte advokatvejen for selv at skabe strategier som rådgiver hos McKinsey, har siden 2004 sat sig aftryk i erhvervslivet; først med sit eget selskab Zyb og efter frasalget i 2009 særligt i rollen som investor og tv-personlighed i DR-programmet “Løvens hule”. Derfra til toppen af nationalpolitik – og nu tilbage igen.

“

Det, vi skal have gang i, kan sammenlignes
med olie

Tommy Ahlers, iværksætter og investor

Drivkraften er ifølge ham selv at få størst mulig indflydelse på den eskalerende klimakrise. En krise, han samtidig har kaldt “den største forretningsmulighed siden internettet”.

Fra et minimalistisk kontor på småøerne ved Holmen i København har han lagt en plan, som skal udnytte netop det potentiale - indfri de ambitioner, han som politiker havde svært ved at se målstregen for, og som skal skabe “klimamilliardærer”.

“Bare det ord, det skurer sikkert i ørerne hos nogle fra SF,” griner han.

“Men du kan ikke gøre det her ordentligt uden at tjene penge. Hvis du laver et grønt produkt, der ligger på hylden og bruges af 1000 klimaaktivister, så rykker du ikke noget. Hvis du laver et produkt, der virkelig gør noget for klimaet i stor skala, så bliver du rig. Det er da federe end at blive meget velhavende på at investere i ejendomme.”

På otte måneder har han lavet seks investeringer for samlet 5 mio. kr., er kommet i bestyrelsen hos den grønne tænketank Concito, har oprettet sit eget uddannelsesforløb i grønne investeringer hos DTU og er fra tirsdag aktuel i TV2-programmet “Min idé – vores mission”.

“Det må jeg ikke sige, så det siger jeg: Det er “Løvens hule” med klima.”

Der er indelukket, hedt og bart på kontoret. Fire siddepladser og et enkelt skrivebord. Alt købt hos konkurskenneth.dk. På gulvet står en sort Epson XP-2150, der ifølge serieiværksætteren er “verdens dårligste printer”. Til gengæld var den billig. Og den er nødvendig, når udenlandske kontrakter kræver en fysisk underskrift, eller når FN’s Klimapanel, IPCC, udgiver rapporter på flere tusinde sider.

Tommy Ahlers gestikulerer vildt, som han næsten altid gør. En mørkeblå kuglepen flagrer voldsomt mellem to fingre på højrehånden, mens han fortæller om en slags klarsyn, der kom på bagkanten af det politiske farvel.

De fleste grønne investeringsmuligheder, han bladrede igennem i tiden efter, kredsede om samme felt: it. Mange idéer handlede om startups, der kunne hjælpe andre virksomheder med at rapportere om CO2.

“Det er jo besnærende at tænke på, men hvis vi bare investerer i noget, der registrerer, så kan vi ikke ændre det fundamentale,” siger Tommy Ahlers.

“Hvis vi skal ændre verden helt fundamentalt, så vi stadig kan forbruge, rejse, spise god mad og gå i fedt tøj, så er vi nødt til at lave innovation omkring atomer, ikke kun bits,” siger han om de små byggesten i alt, der drejer sig om cyberspace.

Fra kontoret på Holmen forsøger Tommy Ahlers at sætte en bevægelse i gang. Et skifte, der på mange måder gør op med hans egen karriere baseret på netop succeser i cyberspace, f.eks. onlinetjenesten Zyb, der sikrede backup af folks kontakter og kalendere, og som blev solgt til tyske Vodafone. Eller it-platformen Podio og softwarevirksomheden Peakon. Virksomheder, der tilsammen har indbragt ham et pænt trecifret millionbeløb. Hans holdingselskab The New Black havde i 2021 en egenkapital på 117,4 mio. kr.

De fleste nye væksteventyr skal tage afsæt i den fysiske verden: atomet – som Ahlers selv påpeger – der populært kaldesdeep techellerhard tech, som vil skabe fysiske produkter.

Skaleringen af startups, der udvikler software, kan ifølge Tommy Ahlers nærmest klares med et kreditkort, fordi de ikke skal bygge fabrikker og lagerhaller. Fysiske produkter kræver derimod et langt større beløb, mere tålmodighed og en mere systematisk tilgang.

“

Jeg ville ønske, at CO2 var rødt slim. Så kunne vi se, at vi skal sætte alt ind på at udvikle de virkelige produkter, der kan fjerne den

Tommy Ahlers, iværksætter og investor

Derfor har han sammen med Nicolaj Reffstrup, grundlæggeren af tøjmærket Ganni, oprettet et investeringsselskab, der for nylig ansatte sin første medarbejder. Måske udvikler det sig til en decideret klimafond med endnu flere på lønningslisten, der kan rette andres midler mod grønne løsninger.

Et setup, der på sigt kan sikre de økonomiske muskler til at gå tungere ind i virksomhederne – også dem, der er kommet lidt længere på rejsen. Indtil videre er det dog blot en idé.

Han regner med at investere et større millionbeløb i både klima og biodiversitet de kommende år – men vil ikke sætte et tal på.

Det nye investeringsselskab hedder DLUV. Don’t Look Up Ventures. En direkte reference til Hollywood-filmen, hvor Leonardo DiCaprio spiller en fortvivlet forsker, der forsøger at advare verden mod en faretruende meteor med kurs mod jorden.

“Den film er helt genial.Vi er simpelthen ikke bange nok for klimaforandringerne, fordi vi tror, det ligger så langt ude i fremtiden. Fordi vi ikke opdager, hvad der sker omkring os,” siger han og fortsætter:

“Jeg ville ønske, at CO2 var rødt slim. Så kunne vi se, at vi skal sætte alt ind på at udvikle de virkelige produkter, der kan fjerne den.”

Erkendelsen gælder ikke kun ham selv. Skal missionen lykkes, kræver det handling på flere felter, påpeger Ahlers. Han skal ikke kun påvirke sine tidligere kolleger på Christiansborg, men også toppen i erhvervslivet og den brede befolkning.

“Hvis du har siddet og lavet softwareinvesteringer og pludselig bliver præsenteret for noget, hvor du har et laboratorie og skal skabe produktion og endda have nogle folk på gulvet, så løber du skrigende bort,” siger serieinvestoren.

Når Tommy Ahlers selv skal påvirke det pengestærke investormiljø, nytter det ikke kun at stå frem på TV2, forklarer han. Derfor har han de sidste otte måneder forsøgt at kombinere sit netværk fra investeringsverdenen med erfaringen fra tiden som uddannelses- og forskningsminister.

I foråret tog han initiativ til et uddannelsesforløb, Green Deep Dives, som han i samarbejde med DTU gennemførte, og hvor Ahlers sammen med profiler som Vækstfondens direktør Rolf Kjærgaard, Jimmy Maymann og Morten Primdahl fra Zendesk blev klogere på bl.a. brintproduktion, næste generation af batterier, nye typer af fødevarer og udviklingen inden for solceller og atomkraft.

“Det, vi skal have gang i, kan sammenlignes med olie. Det er et område, hvor du tager utrolig stor teknologisk risiko. Du investerer måske 100 mio. kr. i at undersøge, om du kan finde olie i undergrunden. Men du tør gøre det, for hvis du finder olie, har du ikke nogen kommerciel udfordring. Det skal ikke brandes, og folk står i kø for at købe det,” siger han.

“Sådan bliver det også med de rigtige grønne produkter, og derfor tør jeg tage en helt anden teknologisk risiko på det her område, end jeg gjorde med it-investeringer.”

Tidligere ville Tommy Ahlers aldrig have investeret i en enkelt forsker med et patent, der stadig er milevidt fra at blive en forretning. Men det har han nu gjort i en fortsat hemmeligholdt dansk investering, der i korte træk skal indlejre indfanget CO2 i fysiske produkter.

En risiko, man set med hans øjne er nødt til at løbe, ja direkte forpligtet til, hvis man vil agere på klimadagsordenen. Det gælder særligt i politik. Og når Tommy Ahlers ser på Christiansborg, ser han i store træk det samme, som han forlod i august.

“Indtil Ukraine var der ikke noget markant ændret, synes jeg. Det, der gennemsyrer klimapolitikken, er stadig, at man ikke tør træffe beslutninger, hvor nogle mister et job for at komme over i noget andet.”

Han nævner fødevarer som en sektor, hvor problematikken er særligt tydelig. For nylig har han selv investeret i den østrigske startup Arkeon Biotechnologies, der arbejder med såkaldt præcisionsfermentering. En teknologi, der ved hjælp af bl.a. brint og CO2 kort forklaret kan dyrke de aminosyrer, som fødevareprotein er bygget af.

“Men vi mangler jo fokus på, hvordan vi får samfundet til stadig at hænge sammen og beholder aktivitet i landdistrikterne, når vi finder ud af, at det faktisk er smartere at lave mælkeprodukter i et laboratorie og på en fabrik i stedet for igennem koen. Politisk bliver det lidt farligt at sige, fordi en konkret landmand hører, at han ikke burde have bygget sin nye stald,” siger han.

Ifølge Ahlers sker de ændringer ikke, før politikere tør bede vælgerne ændre adfærd markant. Også når det gør ondt.

“Du har ikke betalt på den skadesvirkning, du har på naturen, hvis du køber tre T-shirts fra Bangladesh til 100 kr. Men det tør vi ikke sige, og det er et stort problem i politik og for klimaet,” siger han.

“Jeg kan godt acceptere, at det går langsomt, hvis det er af de rigtige årsager, fordi vi skal ændre et stort apparat. Men når det sker, fordi man er bange for vælgerne, for at få en sviner på de sociale medier, eller fordi det er et spil, hvor oppositionen lige skal irritere regeringen lidt, så kan jeg ikke. Og det var derfor, jeg gik.”

Ude af rollen som oppositionspolitiker føler han, at han har fået “retten til at eksekvere” tilbage. Og efter otte måneder er drejebogen på plads.